Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Mere end hver 10. diabetespatient tager ikke sin medicin

Høj alder, stor komorbiditet, psykiske problemer, bivirkninger og økonomi er nogle af de faktorer, der bl.a. er skyld i, at nogle diabetespatienter helt undlader at hente deres udskrevne medicin på apoteket.

“Vi må antage, at der er en relativt stor andel af diabetespatienter, som er underbehandlede og ikke når deres behandlingsmål,” siger Marit Eika Jørgensen, der er overlæge, professor, Klinisk Epidemiologi, på Steno Diabetes Center og henviser til, at der ikke findes noget konkret studie, som vedrører underbehandling, men at man ud fra en række studier må antage, at en vis procentdel af diabetespatienter er underbehandlede.

Tal fra Dansk Voksen Diabetes Database 2014/2015 afslører, at op mod 75 procent af diabetespatienter i ambulatorier har en HbA1c > 53 (50-60% > 58) og i almen praksis cirka 30 procent (20% > 58). Dermed opfylder en stor gruppe af diabetespatienter tilsyneladende ikke deres behandlingsmål - men tallene er ikke så simple som så.

“De patienter, der kommer i ambulatorierne, får måske tre-fem forskellige typer af diabetesmedicin i store doser og er på den måde i massiv behandling. Men de når bare ikke deres mål. Det tyder selvfølgelig på en eller anden form for underbehandling - men ikke kun underbehandling,” siger hun og tilføjer, at der er en lang række af årsager til, at de ikke når deres behandlingsmål.

“Mange af disse er komplekse patienter med høj alder, stor komorbiditet, psykiske problemer og/eller hypoglykæmiproblemer, og en del får allerede en meget omfattende medicinsk behandling, som ikke nødvendigvis kan intensiveres,” forklarer hun.

20-25 procent uden behandling

Et registerstudie, som kortlægger den samlede diabetesbehandling i Danmark, som Marit Eika Jørgensen og hendes kolleger på Steno er i gang med lige nu, viser, at 20-25 procent af alle patienter med diabetes slet ikke får nogen behandling. Studiet præsenteres på den kommende europæiske diabeteskonference (EADS) i München i september 2016.

“Den andel, der slet ikke er i medicinsk behandling, er overraskende konstant og har været det siden 1995. Men vi kan ikke se, om det er de samme patienter som i 1995, for det kunne man sagtens forestille sig. Faktum er jo, at vi bliver bedre og bedre til at diagnosticere patienter tidligt, og det vil sige, at den gruppe af patienter, der har diabetes, men som ikke er i medicinsk behandling, har en lavere HbA1c i dag, end de havde tidligere og måske ikke har behov for diabetesmedicin,” siger hun og understreger, at der sandsynligvis er en vis grad af inerti forbundet med underbehandlingen - både hos læge og patient.

Diabetes | sep 28, 2021

Rybelsus stabiliserer blodsukker i længere tid end Jardiance

EASD: Behandling med GLP-1-RA’en Rybelsus (oral semaglutid) reducerer…

“Der er jo tradition for, at man ser tiden an med livsstilsbehandling, før man går til medicinsk behandling. Selvom der i dag er guidelines for, at man bør starte med metforminbehandling tidligt i forløbet, så er der noget, der tyder på, at patienter går halve måske hele år, før de starter medicinsk behandling,” fortæller hun og tilføjer:

“Og det kan selvfølgelig være et problem. Det er betydeligt lettere at opnå god blodsukkerkontrol tidligt i diabetesforløbet med en beskeden medicinsk behandling, og hvis ikke god blodsukkerkontrol opnås i løbet af kort tid med livsstilsændringer bør medicinsk behandling påbegyndes.”

Føler sig sygeliggjorte

Udover diabetespatienter, som ikke når deres behandlingsmål og en antagelse om, at en andel heraf er underbehandlede, så viser tal fra et andet registerstudie (Medication adherence in type 2 diabetes in Denmark), der undersøger hvor stor en del af recepter på diabetesmedicin, der faktisk indløses, at mere end hver 10. diabetespatient slet ikke tager sin medicin. 

“Vi ved, at cirka 10-15 procent af alle diabetespatienter er underbehandlede i den forstand, at de har fået udskrevet medicin men ikke indløser deres recept på apoteket og dermed ikke tager medicinen,” siger Marit Eika Jørgensen.

En stor del af årsagen til underbehandling og dermed også, at folk ikke henter deres medicin, kan skyldes økonomiske faktorer - altså at patienterne ikke har råd til at købe medicinen. Derudover er der følelsen af sygegørelse.

“Det at tage medicin minder dem om, at de er syge. Og den følelse vil nogle gerne væk fra. Derfor tager de ikke medicinen,” forklarer hun.

Diabetes | jan 19, 2023

Lav iltmætning af blodet er koblet med mikrovaskulære komplikationer ved type 1-diabetes

Iltmætning (SpO2) på under 96 procent er forbundet med øget forekomst af albuminuri,…

Dertil er der en stor patientgruppe, som fejler mange andre ting samtidig med diabetes. Det kræver en vis indsats som læge at opnå optimal behandling af denne patientgruppe.

“Der ligger en stor pædagogisk opgave i at forklare folk, at de nu skal have endnu et præparat oven i dem, de allerede tager. Mange gange viser det sig faktisk, at det ikke er fordi, folk ikke vil tage det -  de har simpelthen ikke forstået, at de skal tage endnu et,” forklarer hun.