Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Effekten af gastric bypass på patienter med diabetes er under lup

Efter en fedmeoperation kan patienten vågne op uden type 2-diabetes. Årsagen findes formentlig i rekonfigureringen af tarmen, der giver en gavnlig tarmhormonrespons fortæller læge og ph.d. Maria Saur Svane, der i forsommeren præsenterede nogle af sine forskningsresultater på ADA.

Få dage efter en gastric bypass operation begynder vægten ikke alene at rasle stødt og roligt ned. Blodsukkeret hos hovedparten af patienter med type 2-diabetes er også fuldstændig normalt. Årsagen er værd at finde, så man på sigt kan spare patienter for komplikationer, risici og livslange vitamintilskud efter operation. Men det er lidt af et mysterium, hvorfor operationen aktuelt er det mest effektive middel til behandling af overvægt og type 2-diabetes. Et mysterium, som blandt andre læge og ph.d. Maria Saur Svane og hendes kollegaer på Hvidovre Hospital i disse år forsøger at løse.

De ved, at tarmhormonerne GLP-1 og GIP hos raske mennesker stimulerer udskillelsen af insulin. Den evne er nedsat hos patienter med type 2-diabtes. Men efter en gastric bypass operation bliver frigivelsen af GLP-1 igen øget, og dermed er der sat gang i produktionen af insulin. Men er GIP også på spil? – måske i kombination med GLP-1? Det er forskerne netop nu ved at finde svar på.

”Jeg er hverken for eller imod gastric bypass operationer. Men det, der sker i kroppen under de operationer, er enormt interessant. Og det ser ud til, at det er den ændrede udskillelse af hormon, der har stor betydning. Hvis vi kunne efterligne det hormonrespons hos ikke-opererede, ville der være udsigt til en god, ny behandling af både overvægt og type 2-diabetes,” forklarer Maria Saur Svane.

Efterligner effekter af gastric bypass

Forskeren har indtil videre fulgt fem ud af ti patienter med type 2-diabetes tæt i perioden før, en uge efter og tre måneder efter en gastric bypass operation for at finde ud af, hvad der sker med kroppens evne til at producere og udnytte insulin. Hun har testet forsøgspersonerne ved at hæve blodsukkeret til et kunstigt højt niveau for at presse bugspytkirtlen til at producere mest muligt insulin. Derefter har hun øget niveauerne af tarmhormonerne GLP-1 og GIP ved infusioner, alt imens der hvert femte minut er taget blodprøver for at måle, hvor meget insulin forsøgspersonerne producerede, og hvordan tarmhormonerne påvirkede produktionen før og efter operationen.

”Projektet går ud på at se, om kroppen bliver bedre til at producere insulin som følge af de to hormoner, når forsøgspersonerne har fået operationen. Gør de det kan det have et fremtidigt potentiale til behandling af sukkersyge,” siger Maria Saur Svane.

Teorien bag forsøget er, at hormonerne ikke virker, når blodsukkeret er forhøjet. Men når blodsukkeret igen bliver normalt lige efter operationen, vender funktionen tilbage. Det er ideelt at teste på de opererede patienter, fordi en gastric bypass operationen er den eneste behandling, der kan normalisere blodsukkeret på en uge.

Årsagen til operationens effekt er formentlig, at der sker en rekonfigurering af tarmens forløb, der leder maden hurtigere ned i de distale dele af tarmen, så maden kommer i kontakt med en anden sammensætning af hormonproducerende celler. Det er det, der gør, at man udskiller store mængder GLP-1 og andre tarmhormoner på en anderledes måde. Og det er formentlig det, der ændrer patienternes metabolisme.

”Nu, hvor vi begynder at forstå hvilke hormoner, der er vigtige for både appetitten og insulinproduktionen, skal vi forstå, hvad der giver det ændrede hormonrespons, og om vi kan efterligne det uden operation – enten ved at modulere hormonerne i tarmen på ikke-opererede eller ved at give hormonerne som en injektion,” siger hun.

Farmakologiske efterligninger på vej

På Hvidovre Hospital laver Maria Saur Svane og hendes kollegaer også forsøg med at stimulere hormonresponset ved hjælp af forskellige dele af kosten. Og som hun i forsommeren fremlagde på ADA Kongressen har deres undersøgelser vist, at opererede reagerer anderledes på måltidskomponenterne sukker, protein og fedt end ikke-opererede. Hos de opererede var det primært sukker, der medførte store mængder GLP-1.

”Der er lang vej til at forstå de mekanismer til fulde, men kan vi blive klogere på fysiologien bag overvægtskirurgi kan vi måske skræddersy mad til mennesker med type 2-diabetes, så deres kroppe selv sikrer produktionen af hormoner, som styrer insulinproduktionen,” siger Maria Saur Svane.

I medicinalindustrien arbejder man desuden lige nu på højtryk for at efterligne mekanismerne farmakologisk. Og det er Maria Saur Svanes håb, at den viden, hun og kollegaerne genererer, kan inspirere til hvilke hormoner, man skal forsøge at efterligne.

”Jeg tror helt sikkert, der vil ske meget inden for farmakologien på det her område i den nærmeste fremtid,” konstaterer hun.

Et skridt i den rigtige retning

Forsøgene i Hvidovre er fantastisk spændende, mener Filip Krag Knop, der er leder af Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital og har forsket indgående i tarmhormonernes betydning for stofskifte, overvægt og type-2 diabetes.

”De har været dygtige til at dechifrere, hvad det er for nogle mekanismer, der får blodsukkeret til at falde kraftigt hos patienter med type 2-diabetes efter en gastric bypass operation, og de har vist vigtigheden af det øgede niveau af GLP-1 for patienternes forbedrede sukkertolerance. Det er fantastisk spændende, om de nu kan efterligne effekterne ved kunstigt at øge niveauerne af tarmhormoner,” siger han.

Der er dog ingen tvivl om, at det er en stor mundfuld at løse mysteriet bag gastric bypass operationerne, tilføjer Filip Krag Knop.

”Der sker jo sindssygt mange ting i kroppen efter de her operationer, og der er adskillige hormoner, der ændrer sig – potentielt rigtig mange. Det kan desuden være, at balancen mellem hormonerne gør, at operationerne virker, som de gør. Så vi får næppe løst mysteriet ved enkelte studier. Men det er et skridt i den rigtige retning,” siger han. 

Nye visitationsretningslinier for fedmekirurgi

Fra 1. juli i år blev visitationsretningslinjerne i forbindelse med kirurgisk behandling af svær fedme ændret til at omfatte:

  • Svært overvægtige uden fedmerelaterede sygdomme. Efter individuel lægefaglig vurdering med udgangspunkt i patients ønsker og behov
  • Personer med et BMI på eller over 35, hvis de enten har type 2-diabetes, søvnapnø, slidgigt i hofter og knæ, forhøjet blodtryk eller den hormonelle forstyrrelse polycystisk ovariesyndrom.
  • Ingen fast nedre eller øvre aldersgrænse. Beror på individuel vurdering.
  • Før operation skal man tabe otte procent af sin kropsvægt samt være røgfri mindst seks uger før og tre uger efter operation.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift