Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Lad os få nogle psykiatriske OBS klinikker

”Hvis jeg støder på psykiatriske patienter, der har haft uheldige forløb, så er det ofte i form af fejl ved centralvisitationen eller under en hospitalsindlæggelse. Fejlbehandlinger eller overdiagnostisering i almen praksis fylder kun meget lidt, når jeg og mine kollegaer taler sammen…”

Ønsker man at høre endnu en stemme i kritikerkoret af almen praksis’ behandling af psykisk syge, skal man ikke gå til Maj Vinberg.

Som overlæge, Ph.D., klinisk forskningslektor i Region Hovedstadens Psykiatri, har hun mange erfaringer med samarbejde mellem almen praksis og psykiatrien.

”Og jeg må sige, jeg hører ikke til dem, der mener, at det er almen praksis, der laver alle fejlene. Tværtimod,” siger hun og tilføjer:

”Jeg er slet heller ikke på den vogn som Peter Gøtzsche, der taler om, at de praktiserende læger nærmest udskriver piller i blinde. Det er klart, at der er patienter, som har fået for meget eller det forkerte medicin. Og der er også patienter som skulle have haft medicin men som ikke har fået tilbud om dette. Men generelt at mene, at praktiserende læger gør et dårligt arbejde, det er simpelthen ikke korrekt,” siger hun.

”Jeg har oplevet praktiserende læger rive sig i håret over hvad skal de stille op. De får at vide, at de ikke må udskrive antidepressiva til unge patienter, men samtidig er det dem der står med den unge depressive patient tre dage inden påske.

Maj VinbergVi burde have et ’mellembehandlingssted’, en slags OBS PRO Klinik, hvortil vi kunne henvise de unge mennesker, som vi er i tvivl om, men hvor vi finder en risiko for at udvikle psykiatrisk sygdom – også inden de er blevet diagnosticeret

Maj Vinberg

Heldigvis er der nogle garvede fagfolk, der gør som de finder bedst. Og der kan jo også være sociale hensyn at tage, alternativet kan være, at patienten må bruge mange penge på psykologbehandling, men de penge har alle altså ikke, og samtidig bør depression af sværhedsgrad moderat og alvorligere gradere behandles medicinsk,” siger Maj Vinberg.

Usikkerheden breder sig

”Men man skal være opmærksom på, at den negative omtale kan medføre, at nogle af de praktiserende læger efterhånden er blevet meget forsigtige, Den evige kritik kan godt gå ud over fagligheden. Jeg har oplevet, at en større usikkerhed har fået lov til at brede sig,” siger hun.

”Ting i systemet kunne selvfølgelig være bedre. Generelt synes jeg ikke, at man skal stille flere barrierer op for psykisk syge end højst nødvendigt, og vi kunne godt blive bedre til at lette deres vej til behandlingen,” siger hun.

Maj Vinberg holder oplæg på Medicinske Tidsskrifters State of the Art konference 13. april om den bedste behandling i almen praksis. Og hendes fokus vil være på, hvordan praktiserende læger vil kunne blive endnu bedre til at tackle de komplicerede sygdomme som depression, angst og skizofreni.

”De praktiserende læger sidder med et enormt produktionskrav, og der er vi jo i samme båd. Vi skal have en lang række patienter med komplicerede tilstande igennem systemet, og aktuelt med f.eks. udredningsgaranti inden for en kort tidramme kan bagsiden af medaljen være, at der også bliver stillet nogle diagnoser lidt for hurtigt ihukommende, at psykiatriske diagnoser også er forløbsdiagnoser.

Idet unge mennesker bliver visiteret til det psykiatriske behandlingssystem kan det virke voldsomt at få at vide at man formentlig har diagnosen ADHD eller at blive sendt til psykiatrisk skadestue fredag eftermiddag, fordi lægen ikke ved, hvad man ellers skal gøre.

Det kan være et ungt menneske som er midt i en krisereaktion, f.eks. en voldsom kærestesorg, og som nok har brug for en anden form for støtte. Her kan gode råd være dyre,” siger hun og lancerer samtidig muligheden for det hun kalder ’OBS PRO klinikker’.

”Vi burde have et ’mellembehandlingssted’, en slags OBS PRO Klinik, hvortil vi kunne henvise de unge mennesker, som vi er i tvivl om, men hvor vi finder en risiko for at udvikle psykiatrisk sygdom – også inden de er blevet diagnosticeret. Behandlingsstedet skulle have en vifte af forskellige faggrupper (socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske, læge, psykolog), med henblik på at møde de unge, der hvor deres problemer er, f.eks. problemer med at gennemføre uddannelse, eksamensangst eller brug for støtte til at flytte fra et belastet hjem. Med mulighed for psykiatrisk vurdering løbende, men uden, at hovedfokus ville være en specifik medicinsk behandling.”

Hjælp inden diagnosen

Maj Vinberg mener, at sådanne funktioner kunne lette presset på de praktiserende læger. Ved OBS PRO klinikker vil unge patienter kunne få hjælp uden at det specifikt var en diagnose, der var adgangskortet, – en diagnose, der i dag ofte er en forudsætning for at komme i kontakt med en specialist ,hvis opgave netop kunne være at stille den rette diagnose.

”De praktiserende læger kan noget helt særligt. Men vores system burde sekundere dem, så de kunne støtte f.eks. det unge menneske, der er ved at falde igennem psykisk.”

Efter Maj Vinbergs holdning er rigtig mange praktiserende læger gode til at skabe en fin åbenhed med patienterne og evner at bruge den tilknytning patienterne har til praksisklinikken, f.eks. kender lægen oftest til belastede opvækst vilkår, psykisk sygdom i familien eller tab af en forældre.

”De bruger deres viden om de mennesker, der kommer i deres konsultation. Og de kan noget om patientens helt unikke situation, som ingen andre kan. Men man kunne godt bruge det endnu mere aktivt – og f.eks. have risikofaktorerne i baghovedet. Når den unge mand, som ikke er så god til at gå til lægen og som nu er kommet med symptomer på en somatisk sygdom, søger han måske også hjælp til noget andet,” siger hun.

Maj Vinberg mener, at netop den viden om patientens historik og familiebaggrund vil kunne bruges mere aktivt.

”Med hensyn til de velkendte psykiatriske patienter kan somatikken være en god indgangsvinkel, også da vi ved, at patienter med psykiatriske sygdomme ser ud til at blive ”underbehandlet” for deres fysiske sygdomme.

Kommer en angstpatient med fysiske småting, er det en god ide at gribe muligheden for at tage en lidt større snak. Ligesom man kan bruge anledningen til at holde fast i patienten ved at lægge op til fortløbende kontakt.”

Maj Vinberg er godt klar over, at de initiativer skal passes ind i en travl hverdag, men hun har erfaring for at det giver gode resultater og endelig er det væsentligt, at der er en let tilgang til de praktiserende læger.

”Jeg ved godt, at det kan være svært i en enmands praksis, men i de lægehuse, hvor man har muligheden for at have åben konsultation, er dette en gevinst for patienter med psykiatrisk sygdom og som har svært ved at overholde faste tider og nemt udebliver.”

Myte afkræftet: SU'ere er ikke farlige for hjertet

EASD 2019: Sulfonylurinstof (SU) ser alligevel ikke ud til at øge risikoen for tidlige død af hjertekar-sygdom, selv om det hos mange har været en udbredt opfattelse i årtier.

NYHEDSKOMMENTAR:

Rygterne om SU's død var temmelig overdrevne

EASD 2019: Det er sjældent, at nogen ligefrem håber på snarlig død for andre. Men sådan har det vist været med lægemidlet glimepirid, en første generation SU, her på EASD.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter