Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Dramatisk fald i anvendelse af tvang

Patienter med dobbeltdiagnoser kan blive forgiftede af deres misbrug, så den psykiske lidelse bliver forværret.

Psykiatriske patienter med misbrugsproblemer kan blive så voldsomme og udadreagerende, at personalet ikke kan håndtere dem.

Det har i vidt omfang ført til bæltefiksering og tvang, men det er ikke måden, Afdeling M på Sct. Hans Hospital løser problematikken på.

Her begyndte man allerede for 13 år siden at behandle patienter med dobbeltdiagnoser på en hidtil uset måde.

Psykiater, overlæge Jørn Lykke, der gennem 25 år har været klinikchef og overlæge på afdeling M på Sct. Hans Hospital, igangsatte arbejdet og kan nu se tilbage på et resultater blandt patienter, som resten af behandlingssystemet har haft meget svært ved at håndtere fordi de simpelthen er for besværlige:

”Tvang skal forebygges ved, at man taler ordentligt igennem med patienten på forhånd, om hvad der sker, når de kommer intoxikerede tilbage til afdelingen. En tvangssituation er jo en konfrontation mellem behandler og patient. Vi bruger kognitiv adfærdsterapi og medicin og har set et dramatisk fald i anvendelse af tvang, og ved låst dør og fastholdelse har vi ingen stigning overhovedet. Nu har det fungeret i 13 år, og vi har mellem nul og 2 procents bæltefiksering, hvor landsgennemsnittet har ligget på over 7 procent, ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse for alle indlagte psykiatriske patienter i 2014. Her udgør patienter med dobbeltdiagnose en mindre del, men det er netop denne gruppe, der bliver udsat for tvang.

Hvis bæltefikseringen skal bringes ned i psykiatrien, kunne det være et godt sted at fokusere på, hvilke lidelser, der hyppigst oplever tvang i psykiatrien. Her er mennesker med dobbeltdiagnoser, ifølge alle internationale undersøgelser, de mest udsatte. En særlig indsats i samarbejdet mellem kommunerne og psykiatrien kan anbefales,” siger han.

Lærer at håndtere aggressivitet

Jørn Lykke understreger, at det er helt afgørende, at personalet er veluddannet for at kunne håndtere voldsom adfærd hos patienter med dobbeltdiagnoser: ”På afdeling M får det tværfaglige personale et til to års uddannelse for blandt andet et kunne håndtere aggressivitet, som kan føre til vold. Det er plejepersonalet, der er mest sammen med patienterne, og hvis de ikke ved, hvordan man skal håndtere dem, går det ikke.”

Afdeling M har social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, psykolog, ergoterapeut og fysioterapeut ansat.

”Det er en bred personalegruppe med helt klare opgaver, og alle i personalegruppen har samme mål med patienten. Tidligere havde vi ikke altid fået koordineret målene i behandlingen, og der var uenighed om måderne, vi skulle agere på. Så der var ofte en konflikt kørende, som på ingen måde hjalp patienten,” siger Jørn Lykke.

Ikke en stationær tilstand

Har man overblik over antallet af patienter med dobbeltdiagnose?

”Med hensyn til de rigtig dårlige patienter med behandlingsbehov er der i Region Hovedstaden cirka 400 med et intensivt behov. Men patienterne er ikke i den situation hele tiden, det skifter, det er ikke en stationær tilstand. Spørgsmålet er, hvor mange af dem, man har fat i,” svarer Jørn Lykke.

Mange patienter med dobbeltdiagnose er ubehandlede og ikke udredte, men man skønner, at 75 pct. af alle misbrugere også har en psykisk lidelse. Jørn Lykke siger, at der ikke findes danske undersøgelser, når det handler om mennesker med lettere depressive tilstande, stresstilstande, personlighedsforstyrrelser og angst, men at udenlandske undersøgelser viser, at omkring 10-25 pct. af personer med disse lidelser har et behandlingskrævende misbrug.

Integreret behandling

Afdeling M har på mange måder vist, hvordan man kan behandle disse patienter, men det halter stadig rundt omkring. Vi spørger Jørn Lykke, hvordan man skal gribe det an?

”Behandling af dobbeltdiagnose skal være integreret behandling. Kommunerne, det vil sige socialvæsenet, skulle have en behandlingsaftale med psykiatrien og modsat. Der har været flere tilløb de senere år, uden at det er blevet til noget, og det handler selvfølgelig om ressourcer. Men det er helt klart det, patienten har brug for. Der er perioder, hvor man har brug for en social indsats, og i dårlige perioder er der brug for psykiatrien. Talrige undersøgelser har vist, at resultatet af indsatsen over for mennesker med dobbeltdiagnose bliver klart bedre, når kommunerne og psykiatrien går sammen i en fælles indsats,” siger han.

”De patienter har altid kørt ind og ud af systemerne, men for fremtiden skal fokus være at få kommunerne og psykiatrien til at arbejde sammen, for det er dér, det halter. Man skal have gang i nogle projekter, så patienterne indgår i længere forløb, både som indlagte og med sociale tiltag,” siger Jørn Lykke, ”de har mange sociale problemer og bliver udskrevet til plejeboliger og forsorgshjem, men det er dårligt at placere dem der, fordi de har deres misbrug. Der er nok aktuelt en stigning i, at man udskriver de dårlige til forsorgshjemmene, og det er ikke befordrende. Det burde koordineres med kommunerne.”

Kontaktperson til de dårligste patienter

”Men patienterne skal også lære både at håndtere deres psykiske lidelse og misbruget af for eksempel alkohol, hash, amfetamin, morfika og kokain. Ud over afhængighed af misbruget er det også en form for selvbehandling af deres psykiske lidelse. Så det er ikke som hos den almindelige misbruger med fokus på misbruget og dets følgevirkninger, derfor kan man kan ikke argumentere på samme måde over for mennesker med dobbeltdiagnose. Når de er ude i misbrug, får det konsekvenser som forværring af den psykiske lidelse, somatisk og intellektuelt og socialt.”

”Patienterne kan måske lære at håndtere deres stemmer og hallucinationer, altså den psykiske lidelse bag deres tilstand, og så skulle det gerne holdes ved lige, men det kniber det med. Man er nødt til at give personalet i socialvæsenet viden om, hvordan man håndterer det, så det kræver også, at man starter undervisning. Har man ikke viden om de patienter, er man fuldstædig lost,” siger Jørn Lykke.

”Patienter med dobbeltdiagnoser har også fysiske lidelser, og det kræver, at man også har fokus på det, når de ikke er indlagt, for de opsøger jo ikke deres egen læge. Så det ville være en god ting at give de dårligste patienter en kontaktperson – det kunne man anbefale kommunerne. Og så indgå et tæt samarbejde med psykiatrien og få lavet en fælles udskrivningsplan.”

”Det er meget ensomme mennesker, og de er ikke accepterede, fordi de er så aparte,” siger Jørn Lykke.