Mysteriet om Statens Serum Instituts tal for indlagte

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dapagliflozin-kombination kan medføre markant vægttab

ADA 2016: Dapagliflozin kan hjælpe til markante vægttab i kombination med exenatid.

Det viser et nyt studie præsenteret på ADAs kongres i New Orleans (Abstrakt), hvor forskere fra universiteterne i Uppsala og Gøteborg i Sverige har testet kombinationen af de to midler på overvægtige eller fede deltagere uden diabetes.

Dapagliflozin (Forxiga fra AstraZeneca) er en såkaldt SGLT2-hæmmer, der i tidligere undersøgelser har vist sig at reducere både blodsukker og give vægttab hos diabetespatienter.

De svenske forskere ønskede at se, hvordan midlet påvirkede overvægtige uden diabetes når det blev kombineret med exenatid QW, der er en GLP-1 agonist, som injiceres en gang ugentligt.

50 overvægtige deltagere med et BMI mellem 30 og 45 blev delt op i 2 grupper, der enten fik placebo eller 10 mg dapagliflozin dagligt i kombination med 2 mg exanitid-injektioner ugentligt. Forsøget løb over 24 uger, og alle deltagerne fik råd om kost og motion.

Forsøget var randomiseret og dobbeltblindet, så hverken forskere eller deltagere vidste, om de fik placebo eller den aktive kombination.

Kombinationen af de to diabetesmidler viste sig at medføre et markant vægttab på gennemsnitligt 4,5 kg, mens placebo-gruppen kun tabte sig 0,4 kg. Kombinationen medførte således et vægttab svarende til 4,2 procent, men faktisk tabte 41 procent af deltagerne mere end 5 procent af deres vægt - op til 6,1 kg.

Vægttabet bestod stort set af en reduktion af fedtvæv.

Kombinationen af de 2 diabetesmidler medførte også reduktioner i forhold til HbA1c, FPG og 2-h PPG samt systolisk blodtryk sammenlignet med placebogruppen.

Forskerne mener, at de positive resultater af kombinationen af de to midler kan reducere overvægtiges langsigtede risiko for diabetes 2.

Den væsentligste bivirkning ved kombinationen var, at 28 procent af deltagerne fik kvalme, men det gjorde 12 procent af deltagerne også i placebogruppen, så i hvor høj grad det skyldes medicinen er et spørgsmål.

Tags: ADA 2016

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter