Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overgangsalder forværrer kvinders leddegigt

Kvinder med leddegigt oplever et kraftigere fald i fysisk funktion efter overgangsalderen.

Det viser en ny undersøgelse fra Nebraska University Medical Center, hvor forskere har undersøgt over 8.000 kvinder med leddegigt ved hjælp HAQ (Health Assessment Questionnaire) målinger.

I alt deltog 8.189 leddegigtramte kvinder i undersøgelsen, hvoraf 2.005 (24.5%) var premenopausale, 611 (7,5%) var i gang med overgangsfasen og 5.573 (68,1%) havde passeret overgangsalderen.

Sammenligningen af kvindernes HAQ viste, at kvinder efter overgangsalderen havde flere markante funtionsnedsættelser som resultat af deres leddegigt end kvinder før overgangalderen.

Fysisk funktion er et vigtigt aspekt ved undersøgelse af patienter med leddegigt, da det påvirker deres livskvalitet. Kvinder oplever leddegigt udvikle sig med en hastighed, der er tre gange større end hos mænd, og har også mere alvorlig tilbagegang og øget invaliditet - men disse kønsforkselle er det svært at finde hoved og hale i.

Tidligere undersøgelser har vist, at kvinder med leddegigt oplever ændringer i deres sygdom omkring reproduktive og hormonelle livshændelser som f.eks. fødsel. Under graviditeten har kvinder nedsat forekomst af leddegigt, men de har en øget forekomst af sygdomsudvikling og udbrud i post-partumperioden. Ligeledes er kvinder, der kommer tidligt i overgangsalderen, mere tilbøjelige til at udvikle leddegigt.

Alt i alt var der således rigelige grunde til at se på, om overgangsalderen har betydning for kvinder med leddegigt.

ROg resultaterne viser da også, at overgangsalderen har en signifikant indflydelse på niveauet og graden af ​​funktionelt fald hos kvinder med leddegigt og er forbundet med en forværret progression af sygdommens virkninger.

"Yderligere undersøgelse er nødvendig for at klarlægge, hvorfor kvinder med leddegigt lider et større fald i funktioner efter overgangsalderen," siger hovedforfatter Elizabeth Mollard, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Rheumatology.

"Denne tilbagegang i funktioner er ikke bare dyr for patienter, men også for sundhedssystemet som helhed. Forskning er specifikt nødvendig for at finde de mekanismer, der forbinder disse variabler med det endelige mål at identificere behandlinger, der kan opretholde eller forbedre funktionen hos postmenopausale kvinder med leddegigt."

Sygeplejersker får styrket uddannelsen i psykiatri

Et stigende pres på psykiatrien får nu Sundhedsstyrelsen til at styrke specialsygeplejerskernes kliniske uddannelsesforløb med et halvt år. Samtidig får børne-/ungdomspsykiatrien en større plads i uddannelsen.

Tirzepatid imponerer mod højt langtidsblodsukker og overvægt

Tirzepatid reducerer i højere grad langtidsblodsukker og giver et større vægttab end insulin glargin hos overvægtige med type 2-diabetes, som er i risiko for hjertekar-komplikationer, viser det store head-to-head studie SURPASS-4.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo