Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Inflammatoriske tilstande øger risiko for død ved hjerteanfald hos unge

Ved hjerteanfald hos unge voksne fordobles risikoen for død hos de, som samtidig har systemiske, inflammatoriske tilstande som psoriasis, lupus eller leddegigt.

Det viser en undersøgelse, som netop er offentliggjort European Journal of Preventive Cardiology.

Mindst to procent af befolkningen på verdensplan lider af systemiske inflammatoriske sygdomme, som ofte påvirker flere organsystemer samtidigt. Der er især tale om psoriasis, leddegigt og lupus. Inflammatoriske tilstande kan forekomme i alle aldre, men debut er ofte, når man er ung, voksen.

Personer med systemiske inflammatoriske sygdomme har en øget risiko for hjerteanfald, og nu har forskere for første gang undersøgt hyppigheden af ​​inflammatorisk sygdom hos unge hjerte-anfalds-patienter.

I studiet anvender forskerne data fra YOUNG-MI-registreringsdatabasen. De ser på patienter, der havde et hjerteanfald i alderen 50 eller derunder mellem 2000 og 2016, og som alle blev behandlet på Massachusetts General Hospital og Brigham and Womens’ Hospital i Boston. Forskerne identificerede patienter med systemiske inflammatoriske sygdomme og sammenlignede dem med hjerte-anfalds-patienter uden disse tilstande. Blandt 2.097 hjerte-anfalds-patienter i alderen 50 eller derunder havde 53 (2,5 procent) en inflammatorisk sygdom. Psoriasis var den mest almindelige (64 procent) efterfulgt af lupus (23 procent), leddegigt (ni procent) og andre tilstande (fire procent). Hovedparten af patienter med inflammatoriske sygdomme var kvinder. Patienter med inflammatoriske sygdomme var også mere tilbøjelige til at have forhøjet blodtryk, men havde forhøjet kolesterol og diabetes på niveau med patienter uden inflammatoriske sygdomme.

Ved en medianopfølgning på 11,2 år var patienter med inflammatoriske tilstande næsten i dobbelt så høj risiko for at dø sammenlignet med dem uden inflammatoriske tilstande.

Forskerne sammenlignede derefter døds-incidensen hos de 53 patienter med inflammatoriske sygdomme med en delpopulation på 138 patienter uden inflammatoriske tilstande. De to grupper blev matchet efter alder, køn og kardiovaskulære risikofaktorer - herunder diabetes, fedme, rygning, forhøjet blodtryk og højt kolesteroltal. Patienter med inflammatoriske sygdomme var 2,68 gange mere tilbøjelige til at dø i løbet af den 11,2-årige opfølgning sammenlignet med gruppen uden inflammatoriske tilstande.

Dårligere langsigtet overlevelse

Studiets førsteforfatter Brittany Weber, som er specialist i kardio-reumatologiske sygdomme ved Brigham and Womens’ Hospital og ved Harvard Medical School kommenterer:

”Resultaterne antyder, at den dårligere langsigtede overlevelse hos unge hjerteanfaldspatienter med inflammatoriske sygdomme kan være relateret til inflammationen fremfor højere prævalens af andre kardiovaskulære risikofaktorer. ”

Aspirin og statiner anbefales efter et hjerteanfald, men undersøgelsen viste desuden, at patienter med inflammatoriske tilstande i mindre omfang end patienter uden inflammatoriske sygdomme fik ordineret aspirin og statiner ved udskrivning.

”Det overraskede os. En af årsagerne kan være bekymring over lægemiddelinteraktioner, da disse patienter ofte er i behandling med immun-supprimerende medicin. Da systemiske inflammatoriske sygdomme er sjældne, var kohorten i vores studie ikke stor - og det er derfor også vigtigt at bekræfte vores resultater i andre sammenlignelige studier. ”

Brittany Weber mener desuden, at der er behov for værktøjer til nøjagtigt at forudsige risikoen for et hjerteanfald hos personer med inflammatoriske sygdomme for mere effektivt at kunne målrette forebyggelsesindsatsen med statiner:

"De nuværende værktøjer, der bruges til at fastlægge, hvorvidt en person skal i forebyggende behandling, undervurderer generelt kardiovaskulær risiko hos patienter med systemiske inflammatoriske sygdomme." Weber tilføjer, at personer med inflammatoriske tilstande bør følge de samme råd som den generelle befolkning.

"Livsstil er afgørende. Sund kost, fysisk aktivitet og ingen rygning, samt løbene kontrol af kolesterol, blodtryk og diabetes."