Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Positiv bivirkning: Blodfortyndende behandling afslører tidlig kræft

ESC 2018: Patienter, der får rivaroxaban (Xarelto) for at forebygge blodpropper, kan have en større chance for at få afsløret en eventuel mave (GI) - og urinvejskræft (GU) på et tidligt stadium.

ESC 2018: Patienter, der får rivaroxaban (Xarelto) for at forebygge blodpropper, kan have en større chance for at få afsløret en eventuel mave (GI) - og urinvejskræft (GU) på et tidligt stadium.

Det antyder en analyse af COMPASS-studiet, der søndag blev præsenteret på ESCs kongres i München.

Her fremlagde studiets chefforsker John William Eikenboom resultaterne vedrørende risikoen for kræft og blødninger i en sammenligning mellem rivaroxaban og/eller aspirin.

Henrik Sillesen, professor, overlæge, dr.med og klinikchef på Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet, kalder resultaterne spændende.

"Det tyder på, at netop fordi patienter i blodfortyndende behandling får øgede blødninger, vil en eventuel kræft opdages før det ellers var sket. Man kan kalde det held i uheld," siger han om analysens resultat, og nævner, at man også kunne spekulere i, om patienterne har fordel ud at få stillet diagnosen hurtigere.

Forsøget delte tilfældigt 27.395 patienter med stabil kranspulsåresygdom (CAD) eller perifer arteriesygdom (PAD) op i to grupper, der enten fik 2,5 mg rivaroxaban to gange dagligt plus aspirin eller i en anden gruppe, der enten fik fem mg rivaroxaban to gange dagligt eller 100 mg aspirin en gang dagligt.

Forskerne analyserede derefter andelen af ​​nye kræftdiagnoser før og efter blødning; sammenhængen mellem blødning og en ny kræftdiagnose og stadiet af ​​kræftdiagnosen.

Resultaterne viste i alt 1.082 nye kræftformer diagnosticeret under forsøget, hvoraf 23,8 procent (N = 257) blev diagnosticeret efter blødning. Af de 307 nye tilfælde af GI-kræft og 138 nye GU-kræft blev 22,8 procent og 44,9 procent diagnosticeret efter blødning. Størstedelen af ​​de nye GI- og GU-kræft blev diagnosticeret inden for seks måneder efter en blødning (henholdsvis 77,1 procent og 88,7 procent).

"Mere end en ud af fem nye kræftdiagnoser er sket forud for en blødning," konstaterede John William Eikelboom og tilføjede, at de patienter, der fik rivaroxaban plus aspirin, såvel som dem, der fik rivaroxaban alene, i løbet af det første år havde større frekvens af ny GI-kræft i det første år (0,6 procent) sammenlignet med dem, der tog aspirin (0,4 procent).

"Forekomsten af ​​GI eller GU blødning hos patienter, der får antitrombotiske lægemidler, bør stimulere en søgning efter kræft i samme organsystem," påpeger Eikelboom, der også forslår, at en udvidet opfølgning af deltagere i COMPASS-forsøget kan bidrage til at vise, om tidligere identifikation af kræft efter blødning forbedrer kræftudfald.

COMPASS-studiet blev offentliggjort for omkring et år siden, og i fredags fik producenten Bayer godkendelse til NOAK-lægemidlet Xarelto (rivaroxaban) som behandling af koronar eller perifer arteriesygdom.

Og denne godkendelse hilser professor Henrik Sillesen velkommen.

"Det synes jeg er rigtig spændende. Selvom der er øget blødningsrisiko, overskygges det klart af de behandlingsmæssige fordele. Og vi vil være glade for at kunne behandle patientgruppen med perifer karsygdom, der er noget overset. Faktisk er de oftest mere syge og får flere blodpropper end hjertepatienterne, men de behandles ikke efter hjertepakkens anvisninger fordi de ikke er omfattet af denne lovgivning. Så en bedring af behandlingen af den gruppe, ligger os meget på sinde," siger han.

"Nu skal budskabet spredes, og her forestår nok en betydelige efteruddannelsesopgave. Mit bud er, at der vil være en relativ lang indkøringsfase. Vi plejer ikke at bruge blodfortyndende medicin (AK behandling) til åreforkalkningspatienter, så det, at der er en blødningsrisiko skal håndteres. Men her må man være klar over, at der er tale om lavdosisbehandling, så risikoen er begrænset," siger Henrik Sillesen.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo