Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Gravide og barslende med kræft har øget risiko for blodpropper

Kvinder, der diagnosticeres med kræft under graviditeten, har over seks gange så stor risiko for at udvikle venøse blodpropper under graviditeten og i barselsperioden, viser ny dansk forskning.

De nye data bør give anledning til at justere de gældende behandlingsvejledninger samt undersøge området nærmere i fremtidige studier, mener forskerne bag det nye studie.

”Selvom studiet bygger på få tilfælde, finder vi grundlag for at anbefale, at alle gravide cancerpatienter tilbydes forebyggende blodfortyndende behandling under indlæggelse, samt omkring fødslen og 6 uger efter fødslen. Netop i tiden efter fødslen er risikoen for blodpropper størst, og derfor vil det give mening at ændre de gældende behandlingsvejledninger, så kvinderne også får blodfortyndende behandling 6 uger efter fødslen,” udtaler Iben Katinka Greiber i en nyhed på Rigshospitalets hjemmeside.

Hun tilføjer:

”I forvejen er kvinderne hårdt ramt af både at skulle være gravide og nybagte mødre og samtidig kræftpatienter, så vi er meget interesserede i at undgå yderligere og potentielt alvorlige komplikationer for disse sårbare patienter.”

Iben Katinka Greiber er læge og ph.d.-studerende, og har stået i spidsen for projektet. Projektet udgør en del af sin ph.D.-studie, som omhandler gravide med kræft.

Danske register gav vigtige data

Venøse blodpropper er en velkendt komplikation til både graviditet og kræftsygdom, men kun få studier har undersøgt, om kombinationen af kræft og graviditet øger risikoen for venøse blodpropper yderligere. Forskerne har ved hjælp af de danske registre undersøgt risikoen for at udvikle venøs thromboemboli under graviditeten og i barselsperioden. Studiet bygger på data fra en 40-årig periode (1977-2017). Forskerne har også undersøgt, om gravide kræftpatienter har øget risiko for at få venøse blodpropper sammenlignet med raske gravide. 3.581.214 graviditeter er inkluderet i studiet. Heraf var 1330 kompliceret af kræft. Forekomsten af venøs thromboemboli blandt gravide cancerpatienter var 75.2 per 10.000 graviditeter mod kun 10.7 per 10.000 blandt raske gravide. Dette svarer til, at risikoen er 6,5 gange større for gravide cancerpatienter. 

De hyppigst repræsenterede kræftformer i studiet var modermærkekræft, brystkræft og livmoderhalskræft.

Behov for yderligere forskning og rådgivningsmuligheder

For at passe bedst muligt på kræftramte kvinders ufødte børn, har man ofte anbefalet, at graviditeten skulle være afsluttet, førend en kræftbehandling kunne startes op. Det har resulteret i både for tidligt fødte børn, eventuelle unødvendige aborter samt udsættelse af behandlingsstart.

”Nyere case-baserede studier peger i retning af, at kræftbehandling under graviditeten er sikkert for fostret, og at det primært er en for tidlig fødsel, der giver børnene varige mén. Dog findes der sparsom langtidsopfølgning af børn født af kræftramte mødre, så dette håber vi at kunne undersøge nærmere i kommende studier. Vi ved ligeledes heller ikke, om det påvirker moderens chancer for at overleve, hvis hun vælger at fortsætte graviditeten til termin ift. Ikke gravide kræftpatienter,” udtaler Iben Katinka Greiber.