Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Behandling med CPAP kan reducere demensrisiko

Personer med søvnapnø, der får CPAP-behandling, er mindre tilbøjelige til at udvikle Alzheimers sygdom og andre former for demens.

Det mener forskere fra Michigan Medicines søvnforstyrrelsescentre efter at have analyseret resultater for mere end 50.000 personer over 65 år, der var blevet diagnosticeret med OSA. Deres undersøgelse viste, at de var mindre tilbøjelige til at modtage en ny diagnose af demens eller mild kognitiv svækkelse i løbet af de næste tre år sammenlignet med mennesker, der ikke brugte CPAP.

"Vi fandt en signifikant sammenhæng mellem brug af CPAP og lavere risiko for Alzheimers og andre former for demens i tre år, hvilket tyder på, at CPAP kan være beskyttende mod demensrisiko hos mennesker med obstruktiv søvnapnø," siger Galit Levi Dunietz, der er lektor i neurologi og søvnepidemiolog hovedforfatter af undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Sleep.

Resultaterne understreger søvnens indvirkning på kognitiv funktion.

"Hvis der findes en årsagssammnehæng mellem behandling af søvnapnø og demensrisiko, som vores resultater antyder, kunne diagnose og effektiv behandling af søvnapnø spille en nøglerolle for ældres kognitive helbred," siger Tiffany J. Braley, der er læge og lektor i neurologi samt undersøgelsens chefforsker.