Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

NOAK er nu dominerende behandling af atrieflimmer

Den nyeste RADS-vejledning anbefaler NOAK til tre ud af fire nye patienter med atrieflimmer.

NOAK vinder terræn inden for blodfortyndende behandling. Med en nye vejledning fra Rådet for Anvendelse af Dyr Hospitalsmedicin (RADS) anbefales de såkaldte NON-vitamin-K-antagonist-behandlinger nu brugt til omkring 75 procent af patienter med atrieflimmer. Anbefalingen kommer i en tid, hvor flere og flere patienter tilbydes den nye og mere præcise behandling.

”Det er vigtigt, at patienter med atrieflimmer kommer i antitrombotisk behandling, og på tværs af patientgrupper kan vi se, at anvendelsen af NOAK stiger. Den traditionelle warfarin-behandling har over kort tid tabt terræn, og det sker i takt med, at der er kommet evidens for, at de nye NOAK-præparater er effektive og ikke har flere bivirkninger,” siger formand for RADS Jørgen Schøler Kristensen.

Anbefaling i niveauer

I vejledningen, som udkom i juni, anbefaler RADS de tre NOAK-præparater Apixaban, Edoxaban og Rivaroxaban som ligeværdige førstevalg til patienterne. Warfarin anbefales også fortsat som førstevalg til omkring 25 procent af patienterne, mens det fjerde NOAK-præparat på det danske marked, dabigatran  (Pradaxa), ikke anbefales til rutinemæssig brug. Det skyldes bl.a., at effekten af Pradaxa er meget afhængig af patientens nyrefunktion, og at behandlingen desuden kan påvirke effekten af andre kardiologiske farmaka.

”Fagudvalget valgte at sige, at de alle kan bruges i det daglige arbejde, men tre af NOAK-præparaterne på baggrund af den samlede vurdering, hvor hensynet til patientsikkerhed vejer tungt, er mere praktiske at anvende end det fjerde,” siger Jørgen Schøler Kristensen. Patienter som er i velfungerende behandling med Pradaxa, kan dog roligt fortsætte, siger han:

”Pradaxa står jo i retningslinjen, og kan sagtens stadig bruges. Det handler ikke så meget om effekten, men om den praktiske håndtering, når man skal tage hensyn til sikkerheden i behandlingen ved start af patienter, der ikke tidligere har været behandlet. Man skal være mere opmærksom ved behandling med Pradaxa, fordi præparatet i højere grad er afhængig af nyrefunktionen og i større grad interagerer med andre lægemidler,” siger Jørgen Schøler Kristensen.

NOAK er nemmere at styre

NOAK-præparaterne adskiller sig fra den traditionelle warfarin-behandling ved at virke mere specifikt ind i blodstørkningsprocessen. Det betyder, at de er nemmere at administrere, da der ikke i samme grad skal føres kontrol med behandlingen. De månedlige blodprøvetest i forbindelse med warfarin-behandling kan erstattes af halvårlige kontroller.

”Der er forskel på princippet bag behandlingerne. Med NOAK er man tættere på størkningen, og det betyder, at det er lettere at styre mængden af det stof, man giver,” fortæller Jørgen Schøler Kristensen.

Kontrol er dog stadig nødvendig. Behandlingen kan påvirke effekten af anden behandling patienten modtager, og forskningen har desuden vist, at der er forskel på patienters følsomhed over for stoffet i NOAK-præparaterne. F.eks. tyder noget på, at ældre kan være mere følsomme over for NOAK end andre.  

Sammenlignende studie på vej

 Samtidig med at NOAK-princippet vinder indpas har Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab sat et stort kvalitetssikringsprojekt i gang.

Læs om DANNOAC undersøgelsen her.

Over fire år skal et stort antal danske hospitalsafdelinger deltage i en sammenlignende undersøgelse af de fire NOAK-præparater, som er tilgængelige i Danmark. Afdelingerne benytter systematisk de fire NOAK-præparater som førstevalg til behandling et år ad gangen, og undervejs monitoreres patienternes risiko for blødning og effekten af behandlingen via Det Danske Landspatient Register.

Undersøgelsen er en rigtig god idé, mener Jørgen Schøler Kristensen. RADS efterlyser ofte netop denne type sammenlignende studier mellem nye præparater.

”Det betyder, at vi får bedre evidens til at vælge den helt rigtige behandling for patienterne. Ofte laver man sammenligningen i dobbeltblindede randomiserede forsøg med den gamle behandling og nogle gange oven i købet med en gammel, ikke helt optimal behandling, og så ser det nye selvfølgelig rigtig godt ud. Med NOAK er det oplagt at lave et studie, hvor man undersøger, om der er forskel på de forskellige varianter. Er der f.eks. en, der er bedre til hele gruppen, eller til nogle af diagnoserne? De fire præparater har lidt forskellig mekanisme, der hvor de angriber, og det kan jo godt betyde, at der er forskel på dem, og det skal selvfølgelig undersøges,” siger Jørgen Schøler Kristensen.