Åreforkalkning skal bekæmpes på to fronter
Kolesteroltallet er vigtigt, men pleje af pulsårevæggen er måske lige så vigtig i forebyggelsen af åreforkalkning.
Der er mere end én god grund til at tale om kost med patienter med forhøjet kolesterol. Kolesteroltallet skal ned, og det kan ske ved at ændre kostvanerne eventuelt suppleret med kolesterolsænkende medicin, men ikke nok med det: Mere og mere forskning tyder på, at man med den rette kost også kan styrke kroppens forsvar mod kolesterolangreb.
”I mange år har man hovedsageligt fokuseret på blodets sammensætning af fedt, men de seneste tyve år er man blevet mere opmærksom pulsårevæggens overflade, som har vist sig at være mindst lige så betydningsfuld for fremkomsten af åreforkalkning,” siger professor og kostekspert Steen Stender, Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital.
Jo mere kolesterol, der er i blodet, desto mere trænger der ind i pulsårevæggen. Derfor har man med god grund haft stort fokus på at sænke blodets kolesteroltal.
Mere og mere tyder imidlertid på, at det er muligt at styrke pulsårevæggens forsvar mod blodets kolesterol. Pulsårevæggens modstandsdygtighed afhænger af endothelcellelaget, som er et tyndt lag celler på indersiden af blodårerne, der blandt andet regulerer transporten af stoffer fra blodet til vævet. Hvis endothelcellerne har det godt, er de bedre til at modstå indtrængen af kolesterol i pulsårevæggen. Og forskningen tyder på, at kosten har betydning for, hvordan endothelcellelaget har det.
Senest har et femårigt randomiseret interventionsstudie vist, at middelhavskost med et dagligt tilskud af enten nødder eller ekstrajomfruolivenolie reducerer risikoen for hjertekarsygdom markant. Ifølge Steen Stender skyldes det formentlig kostens gavnlige virkning på endothelcellerne.
Vægt på kostens betydning
”Tidligere opfattede man pulsårevæggens overfladeegenskaber, som noget man var født med, og derfor ikke noget, man kan gøre noget ved. Men det har vist sig at rygnings fremmende virkning på åreforkalkninsprocessen i et vist omfang kan forklares ved dens skadelige virkning på endothelcellerne. På lignende måde ser det ud til at visse kosttyper kan påvirke pulsårevæggen og gøre den mere modstandsdygtig mod indtrængen af kolesterol fra blodet. Det er blandt andet en af forklaringerne på, at nødder virker forebyggende på hjertekarsygdom. Den lille mængde nødder, som er blevet påvist at have en effekt på hjertekarsygdom, påvirker ikke fedtniveauet i blodet i nævneværdig grad, og det samme gælder olivenolien, så de har en anden virkning, og en række undersøgelser tyder altså på, at de påvirker pulsårevæggen,” siger han.
I de europæiske kardiologers nye vejledning til forebyggelse af hjertekarsygdom, som udkom for få måneder siden, er der også lagt yderligere vægt på kostens betydning. Denne gang er budskabet om, at kostvanerne har betydning for risikoen for hjertekarsygdom og kronisk sygdom som kræft, fremhævet som et af de tre hovedbudskaber i rapportens kapitel om ernæring.
Ifølge Steen Stender er der god grund til at sætte ind på begge fronter over for patienter med for meget kolesterol i blodet.
”I forhold til åreforkalkning kan man kalde kolesterol i blodet for angrebet, og pulsårevæggens egenskaber for forsvaret. Hvis man har åreforkalkning, er ens forsvar dårligt, og så kan man enten styrke forsvaret eller reducere angrebet eller gøre begge dele. Angrebet reducerer man ved at nedsætte kolesteroltallet, og forsvaret styrker man ved at indtage en kost og ophøre med rygning, der styrker det, siger Steen Stender.