Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyt advarselssignal for hjertesygdom opdaget

Et team af forskere og medicinske eksperter ved Michigan State University i USA har opdaget et symptom, som, hvis man finder det, kan være et sikkert tegn på et forestående hjerteanfald.

Forskerne undersøgte stoffer og materialer, der blokerer koronararterierne og opdagede, at det faktisk var kolesterol, men i form af store krystaller. Og ved at studere patienter fra 240 akutmodtagelser, fandt de, at dette hærdede kolesterol var til stede i over 89 procent af tilfældene.

Kolesterolkrystaller er en særlig ubehagelig bivirkning af plakophobningen i hjertet. Sammensætningen af fedt, kalcium og andre stoffer kan få disse krystaller til at vokse, da de hærder i arterierne, fortæller studiets førsteforfatter professor dr. George S. Abela, der siger:

"I tidligere undersøgelser har vi vist, at når kolesterol går fra at være en væske til en fast eller krystallinsk masse, udvides den i volumen som is og vand. Og nu ved vi så også, at denne ekspansion på indersiden af årens væg kan flænse den og blokere blodgennemstrømningen og derved forårsage et hjerteanfald eller et slagtilfælde."

Ud over den fysiske skade, som krystallerne kan forårsage i arterierne, fik forskerne også bekræftet, at de aktiverede produktionen af ​​inflammationsmolekyler, kendt som interleukin-1 beta, som kan skabe betændelsestilstande eller ødelægge arterierne.

Dr. Abela understreger, at de nye resultater giver en bedre forståelse af et vigtigt advarselssignal før et hjerteanfald, og at man dermed kan gøre mere for at bekæmpe det.

"Nu hvor vi har vist, hvor skadelige kolesterolkrystaller kan være, kan vi behandle med midler, der opløser disse krystaller, og på den måde reducere skaderne på hjerterne," siger han.

Han mener også, at forskningsresultaterne bekræfter, hvad læger har prædiket i årevis, nemlig at motion og kostvalg har en bevist evne til at reducere dannelsen af ​​disse krystaller i første omgang.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift