Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Engelsk allergolog: Nu kan vi forebygge mere – og det skal vi gøre

De dage er desværre ovre, hvor vi ser et lille barn, der kun har peanutallergi uden også at have alt muligt andet. Med vores kendskab til den atopiske march i dag er billedet som regel meget mere komplekst og alvorligt.

Tiden er derfor inde til at være langt mere proaktive over for de helt små børn og forebygge, hvad vi ser komme.

Sådan lyder det fra Helen Brough, der er pædiater, allergolog og leder af Service for the Childrens Allergy Service ved Evelina London Children’s Hospital, St. Thomas’ Hospital. Hun var oplægsholder på et internationalt symposium, der afholdtes i november. Symposiet blev afholdt på initiativ af Sanofi Genzyme, var virtuelt og havde København som udgangspunkt.

”Det vigtige er, at vi gør, hvad vi kan for at stoppe marchen, når vi nu ved, hvordan de allergiske tilstande udvikler sig og hvordan de hænger sammen. Når vi ser et lille barn med eksem, ved vi, at det hen ad vejen også kan udvikle fødevareallergi, astma og rhinitis. Og da vi også ved, at nogle tilstande ofte holder ved ind i voksenalderen, gælder det om at forebygge så tidligt som muligt. Det er nøglen til at standse den atopiske march,” sagde hun.

Det store spørgsmål er herefter, hvor tidligt man kan sætte ind. Og svaret er ’så tidligt som muligt’ – fordi der faktisk er metoder til det og resultater, som viser effekten af det.

Forebyggende behandlinger breder sig

Centralt i forebyggelsesindsatsen står den rigtige behandling af eksem og fødevareallergi samt fødevare-immunterapi, understreger hun.

Ift. eksem er det kendt i dag, at det har en to-sidet forklaring, idet det ikke kun skyldes en defekt i hudbarrieren, men også en type 2-inflammation. Lige nu er forskere i gang med at se på, om man kan forebygge fødevareallergi ved at rette behandling mod huden og gøre det med både fugtighedscremer og steroider. Noget tyder på, at de sidste kan have en forebyggende effekt, fortæller hun.

Ift. fødevareallergi er det kendt, at hvis man har eksem og eksponeres for fødevarer, man ikke kan tåle, så reagerer immunsystemet med en type 1-allergi, hvilket resulterer i udvikling af allergi. Men hvis man langsomt og på et tidligt tidspunkt introduceres til at spise disse fødevarer, resulterer dette i udvikling af tolerance. Helen Brough henviser her til LEAP-studiet – ”How to best prevent Peanut Allergy” – som hun selv er medforfatter på, og som påviste en stor effekt af at introducere peanuts tidligt i barnets diæt. Her opnåedes en 81 procents reduktion i peanutallergi.

Og EAT-studiet – ”Early introduction of allergenic foods to induce tolerance” – påviste ligeledes en god effekt af den tidlige introduktion. Her sammenlignede man to grupper af børn: I den ene gruppe blev børnene ammet indtil de var seks måneder, hvorefter de blev introduceret for seks forskellige fødevarer, og i den anden gruppe blev børnene i de første tre måneder kun ammet og i de næste tre suppleredes med seks forskellige fødevarer. Børnene blev fulgt indtil de var tre år og havde her opnået de bedste effekter ift. især to fødevarer: peanuts og æg. Resultatet viste, at gruppen, der blev introduceret for fødevarer tidligst, opnåede en 100 procent reduktion i peanutallergi og en 75 procent reduktion i æggeallergi. Resultaterne fra de to studier er, ifølge den britiske pædiater m.m., symptomatiske for den udvikling behandling for allergier har undergået – og som er godt i gang med at ændre på det faktum, at der i årevis er sket en stigning i peanut- og andre fødevareallergier.

En afgørende balanceakt

”I årtier anbefalede vi, at børnene undgik visse fødevarer, som for eksempel peanut, æg og mælk, for at hindre at de udviklede fødevareallergier. Fik de alligevel allergi, så vi dem hvert eller hvert andet år, hvor vi holdt øje med, om de begyndte at kunne tåle mere, og testede kun for de fødevarer, som barnet havde reageret på. Men i dag er den rigtige tilgang en balanceakt mellem at undgå allergener og fremme opnåelse af tolerance. Og det indebærer aktivt at gøre børnene mere tolerante over for visse fødevarer ved langsomt at introducere dem i diæten, samtidig med at vi forsøger at spore allergier via tests, før de udvikler sig, f.eks. ved at screene for peanutallergi hos et barn med eksem og æggeallergi,” sagde hun.

Hun henviser her til et studie fra i år, som hun selv har været førsteforfatter på og har titlen ”Epicitaneous sensitization in the development of foodallergy” (DOI 10.1111/all.14304). Givet sammenhængen mellem en defekt hudbarriere, atopisk dermatitis, fødevareallergi, allergisk astma og allergisk rhinitis er det, ifølge dette studie, logisk, at en gendannelse af hudbarrieren og en god behandling for atopisk dermatitis har en gavnlig effekt på forebyggelse af relaterede allergiske sygdomme, i første omgang fødevareallergi. Det beskrives også, hvordan målrettet behandling af huden for at forhindre AD eller reducere AD's varighed og sværhedsgrad kan forhindre udviklingen af ​​fødevareallergi ved enten at forhindre epikutan sensibilisering eller ved at øge muligheden for at skabe tolerance ved tidligt at introducere allergifremkaldende fødevarer til barnets diæt. Men hun peger også på, at der endnu mangler svar på flere forhold, før den optimale forebyggelsesstrategi- og behandling er på plads.

For og imod immunterapi

Som det er i dag, er der både fordele og ulemper ved immunterapi ifm. fødevareallergi. Og dem lister Helen Brough op med resultater fra forskellige studier.

For immunterapi taler, at det medfører:

  • en 95 procents reduktion i risiko for at reagere på fødevarer
  • reduktion i sværhedsgraden af mulig reaktion
  • mulighed for at spise fødevarer, hvorpå det angives, at de kan indeholde allergener
  • reduktion i angst og forbedring af socialt liv.

Imod immunterapi taler, at det medfører:

  • en øget risiko for allergisk reaktion som følge af behandling
  • at patienten stadig er nødt til at undgå indtag af nødder, og skal stadig indtage 1 peanut om dagen, og undgå mad, der indeholder peanuts
  • at patienten skal tage daglig dosis hele livet
  • en restriktion i aktiviteter og socialt liv.

Screening for astma og rhinitis

Næste step på den atopiske march er astma. Her handler en anden pointe fra Helen Brough om vigtigheden af at kontrollere astma hos børn med fødevareallergi, da de har en øget risiko for fatale fødevare-anafylatiske chok. Selv screener hun altid patienter med fødevareallergi for astma. Og så benytter hun altid et redskab som den personlige astma-aktionsplan – i England kaldet PAAP – idet en sådan har vist sig at reducere indlæggelser på hospital fire gange. Bl.a. fordi planen minder patienterne om deres triggere og deres behandling, og fortæller, hvordan de undgår forværring og anfald, og hvornår de skal søge hjælp.

Ligesådan er behandling af rhinitis meget effektiv ift. at reducere forværring af astma, påpeger Helen Brough. Tallene viser, at 80 procent af dem, der har astma, har rhinitis. Derfor screener hun altid alle astmapatienter for rhinitis, ligesom hun lægger vægt på, at behandling af rhinitis er særlig vigtig for mennesker med astma. Undersøgelser viser her, at det sænker risikoen for astmarelaterede skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser. Og andre studier viser, at 47 procent af dem, der blev behandlet for rhinitis ingen astma-relaterede oplevelser havde, mens hospitalsbesøg- og indlæggelser blev reduceret med 61 procent.

Ift. immunterapi henviste hun også til studier, der har vist, at tre års behandling reducerer symptomer med 30-50 procent og medicinforbrug med 44-60 procent. Samtidig forebygger det nye overfølsomheder hos børn (f.eks. over for græs, pollen, husstøvmider, kat/hund/heste) og reducerer astmaforekomst to-syv år efter cessation to-tre gange (især som følge af græspollen og husstøvmider). 

I korthed lyder hendes væsentligste take-home message, at forebyggelse er nøglen til at standse den allergiske march og at det er afgørende for børnene, at man gør en indsats for dette så tidligt som muligt. Og jo mere lægerne forstår om den atopiske march, des bedre grundlag har de for at træffe de rigtige beslutninger og få de gode forskningsresultater integreret i den kliniske praksis.