Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kritik af byrderapport breder sig

Sundhedsstyrelsens rapport om sygdomsbyrden er rettet til efter kritik, men fastholder metoder, som er kritiseret fra mange sider. Nu melder også kræftlæger om problematiske resultater på kræftområdet. 

For halvanden måned siden forlød det fra forskerne bag Sundhedsstyrelsens rapport ’Sygdomsbyrden i Danmark’, at man havde hørt kritikken og derfor ville granske sine tal igen. Det er der nu kommet nogle rettelsesblade til rapporten ud af. Men med et indhold, der langt fra tilfredsstiller læger og andre forskere.

”På diabetesområdet er der foretaget nogle opskrivninger, men intet fundamentalt ændret i forhold til de problemer, som vi påpegede, da rapporten udkom,” siger professor og overlæge, dr.med. på SDU og OUH, samt scientific director ved ApEHR, Anders Green, der var en af forfatterne på rapporten Diabetes Impact Study 2013.

En rapport, der blev lavet for Diabetesforeningen og kom et par uger før Sundhedsstyrelsens, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SIF.

Problemer på kræftområdet

Siden han og flere læger på diabetesområdet påpegede, hvad de kalder fejl og problematiske metoder, er kræftlæger også faldet over resultater på kræftområdet i Sundhedsstyrelsens rapport, som de mener giver et helt forkert billede af realiteterne. Her handler det om prævalenserne, som på visse områder knap medtager halvdelen af de kræftramte. For prostatakræft opererer onkologerne med en prævalens på 30.000 aktuelle kræftramte, hvor rapporten siger 17.000. Og for kolorektalkræft er forskellen endnu mere udtalt, idet onkologerne siger 30.000 tilfælde, mens rapporten bruger tallet 13.000.

”SIF-forskerne definerer en prævalens, som er det antal patienter, der er i live og har været det de sidste fem år. Men der er jo mange, der lever længere end fem år, hvilket betyder, at de faktiske udgifter er langt større, end dem rapporten når frem til. Så hvis disse tal skal danne grundlag for politiske beslutninger på vores område, får vi ingen chancer for at behandle patienterne bare nogenlunde ordentligt fremover,” siger Michael Borre, lærestolsprofessor, overlæge, dr.med., Ph.d., Urologisk afdeling K, Aarhus Universitetshospital.

Han ser gerne SIF-rapporten rettet til på kræftområdet. Og det samme gør hans kollega på ende/tyktarmområdet:

”Der er mange udgifter til dem, der lever mere end fem år, og som ikke er regnet med. Derfor kan jeg godt frygte, at der vil blive afsat for få midler til behandling af en lang række patienter, hvis tallene ikke korrigeres,” siger Lene H. Iversen, professor, overlæge, dr.med., Ph.D., Kirurgisk afdeling P, Aarhus Universitetshospital.

Forskelle i metoderne

Meddelelsen om rettelserne til SIF-rapporten kom fra Sundhedsstyrelsen i sidste måned. Heri oplyses det, at SIF ’desværre har identificeret en programmeringsfejl, som har medført fejl i resultaterne for fem sygdomme i fire af byrdemålene. De fem sygdomme er diabetes, lungekræft, tyk- og endetarmskræft, brystkræft og prostatakræft. Fejlene vedrører byrdemålene ’besøg hos

alment praktiserende læge’, ’sygedage’, ’sundhedsøkonomi’ og endelig ’produktionstab’. Fejlen betyder, at tallene for de fem sygdomme generelt er blevet underestimeret.’

Som konsekvens har man i SIF-rapporten nu byttet rundt på rækkefølgen af sygdommene ift. hvor meget de belaster samfundsøkonomien. Mest markant for diabetes, der er rykket fra en 12. plads til en 4. plads.

Professor Knud Juel, der står bag Sundhedsstyrelsens rapport, fortæller, at programmeringsfejlen er en menneskelig fejl og beklager den dybt. Men hverken på diabetes- eller kræftområdet vil han anerkende, at der overordnet set er tale om fejl i retning af dem som Anders Green har påpeget (ift. kontrolgruppe og medicinudgifter), og som nu også kræftlægerne gør det.

”Forskellene skyldes valg af metoder. Vores valg er baseret på, at vores formål er at kunne sammenligne på tværs af alle sygdomme. For at kunne det, er vi nødt til at harmonisere metoderne. Også selvom det betyder, at vi visse steder må hugge en hæl og klippe en tå,” siger Knud Juel og påpeger, at Diabetesforeningen har et helt andet formål med sin rapport og derfor anvender andre metoder. Og alle metoder er gangbare, mener han, så længe man højt og tydeligt gør opmærksom på, hvad man gør og hvorfor – sådan som det også sker i begge rapporter.

”At den ene metode resulterer i en undervurdering og den anden i en overvurdering er derfor ikke et resultat af fejl, som bør rettes,” siger han.

Foruden de aktuelle rettelsesblade til Sundhedsstyrelsens rapport kommer der på et tidspunkt også en supplerende analyse. Om formålet med den siger specialkonsulent Mads Lind i Sundhedsstyrelsen:

”Den supplerende analyse vil alene omfatte en udvidelse med data for diabetes-diagnoser for borgere diagnosticeret før 1996. Begrundelsen for denne analyse er, at SIF for at få isoleret metodeforskellen (valg af kontrolgruppe) mellem dette studie og resultaterne i Diabetes Impact Study bliver nødt til at gøre alle øvrige forhold sammenlignelige. De øvrige metodiske valg, som er truffet i selve rapporten for diabetes og øvrige sygdomme, fastholdes ud fra de argumenter, som allerede er beskrevet af Knud Juel. Der vil således ikke blive foretaget nye analyser på kræftsygdomme.”

Hvornår den supplerende analyse kommer, er endnu uvist.

Professor Anders Green om rettelser og fortsatte forskelle

Anders Green anerkender, at de korrektioner, som SIF-forskerne bag Sundhedsstyrelsens rapport har foretaget, indsnævrer forskellene i tallene på diabetesområdet i de to rapporter. Men langt fra nok, mener han. Således lander SIF nu på to milliarder kroner i stedet for én mia. for udgifter til diabetes (minus produktivitetstab), hvor Diabetes Impact Study når et beløb på 13 mia. kr.

”Sundhedsstyrelsens rapport ignorerer fremdeles de 15-20 procent af diabetespatienterne med længst sygdomsvarighed og dermed relativt flest belastende komplikationer. Og de fundamentale forskelle i de to rapporters metodologiske tilgange fremstår uændret, siger Anders Green.

Et eksempel på disse forskelle er, at man i Diabetes Impact Study har valgt at skønne over de diabetesrelaterede omkostninger ved at sammenligne diabetikere med alle andre personer og derved også sygdomsmønstret i den ikke-diabetiske befolkning, mens man i

Sundhedsstyrelsens rapport har valgt at sammenligne diabetikere med andre personer, der er lige så syge, blot uden at have diabetesdiagnosen. Det rejser, ifølge Green, spørgsmålet om, hvad der er mest relevant: At opgøre meromkostningerne ved at have en diagnose eller ved at have en sygdom. Men uanset tilgang giver korrektionerne i Sundhedsstyrelsens rapport ham stadig anledning til undren:

"Opslag i Lægemiddelstatistikken samt detaljerede analyser af datasættet i Diabetes Impact Study godtgør, at der i 2011 var en omsætning af antidiabetisk medicin på 715 mill. kr. samt et forbrug i den danske diabetespopulation i 2011 på 873 mill. kr. i DRG/DAGS-takster til indlæggelser og ambulante besøg på hospitalerne med diabetes som primære aktionsdiagnose. Over for disse 1,6 mia. kr., som er specifikke for diabetes, står Sundhedsstyrelsens opjusterede beløb på knap 1,9 mia. kr., som dermed kun levner nogle få hundrede mill. kr. til dækning af de årlige diabetesrelaterede omkostninger til sygesikring, hjemmehjælp og pleje. Det virker ikke realistisk,” siger Anders Green.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo