Aggressiv prostatakræft skal behandles aggressivt
Siden begyndelsen af 2021 er udviklingen inden for behandling af prostatakræft rykket hastigt. Det vil formentlig betyde, at der vil være langt flere langtidsoverlevere med metastatisk prostatakræft i nær fremtid.
I 2020 så vi de første banebrydende overlevelsesresultater på en ny behandlingsmåde indenfor højrisiko ikke-metastatisk prostatakræft. Ved at give én af de nye anti-androgene behandlinger – enzalutamid, apalutamid og darolutamid – som tillæg til kastrationsbehandling (androgen deprivationsterapi, ADT) forlængede det overlevelsen med op mod 30 procent hos ikke-metastatiske prostatakræftpatienter med hastigt stigende PSA-tal. Det var sammenlignet med ADT alene, som var standarden på tidspunktet.
I starten af 2021 kom den første anbefaling af en ny anti-androgenbehandling kombineret med ADT fra Medicinrådet og sidenhen fulgte to flere. Nu er det standardbehandling, at denne patientgruppe med hastigt stigende PSA-tal ikke bare vil modtage ADT, men også vil modtage en ny hormonbehandling oveni. Det vil bremse udviklingen af tilbagefaldet og forlænge livet hos patienterne, viser studierne.
Udviklingen med disse nye kombinationsbehandlinger tegner, hvad der ligner et paradigmeskifte inden for prostatakræft, hvor aggressiv prostatakræft vil blive behandlet mere aggressivt med flere præparater og fra flere lægemiddelklasser på samme tid.
Det vil muligvis give en lidt anden bivirkningsprofil, uden at de kliniske studier peger på en væsentlig forskel, men heldigvis øger kombinationsbehandlingerne også overlevelsen, hvis de umiddelbare kliniske resultater holder stik på sigt.
Mere aggressiv indsats
Også inden for metastatisk prostatakræft sker der store ændringer. De nyeste kliniske studier og den nyeste udvikling peger mod, at nydiagnosticeret, metastatisk prostatakræft skal have stort set alle skud i geværet på samme tid i stedet for at vente og se tiden an.
Det vil sige, at en triple-kombination af kemoterapi, ADT og én af de nye anti-androgenebehandlinger synes at være fremtiden.
I ARASENS-studiet reducerede triple-kombinationen med darolutamid, kemoterapi og ADT risikoen for død med 32,5 procent sammenlignet med kemoterapi og ADT alene.
Det fik lederen af Copenhagen Prostate Cancer Center på Rigshospitalet, Andreas Røder, til at udtale til Onkologisk Tidsskrift:
”Alle patienter med metastatisk prostatakræft, der vurderes at tåle kemoterapi og supplerende hormonbehandling, bør tilbydes behandlingen. Nu.”
Det positive var her, at forekomsten af bivirkninger var ens mellem behandlingsarme. Forekomsten af de mest almindelige TEAE’er (≥10 procent) var højst under den overlappende docetaxel-behandlingsperiode for begge arme, med grad 3/4 TEAE’er på 66,1 procent i darolutamid-armen og 63,5 procent i placebo-armen, hovedsagelig pga. neutropeni (henholdsvis 33,7 procent mod 34,2 procent).
Første målrettede behandling
I december 2021 så vi endnu et gennembrud for metastatisk prostatakræft i Danmark. Her blev den første målrettede behandling anbefalet af Medicinrådet mod prostatakræft.
Helt konkret anbefalede Medicinrådet Lynparza (olaparib) til en mindre gruppe mænd med BRCA-muteret, kastrationsresistent metastatisk prostatakræft, som er blevet behandlet tidligere, og som har en høj performance status.
Selvom anbefalingen kun vil gælde en mindre skare af patienter for nu, er det et stort skridt mod mere personaliseret behandling af prostatakræft, som har hængt i bremsen sammenlignet med andre kræftformer, skrev Andreas Røder, der er professor i urologi ved Københavns Universitet, dengang i en mail til Onkologisk Tidsskrift:
”Der er tale om en debut for personlig medicin i behandlingen af prostatacancer, og det er utroligt spændende for hele sundhedsvæsenet og ikke mindst patienterne.”
Ligesom man ser ved brystkræft og æggestokkræft, øger BRCA-mutation risikoen for at udvikle prostatakræft tidligt og i en mere aggressiv udgave. Olaparib og andre PARP-hæmmere udnytter den biologi, der følger en BRCA-mutation, og giver en ophobning af PARP-protein-DNA-komplekser i kræftcellen, der til sidst slår den ihjel.
Med tiden vil forskning dog formentlig vise, at effekten også er finde hos mænd med prostatakræft i tidligere stadier, vurderer professor Michael Borre, der har været med til at evaluere evidensen bag Medicinrådets anbefaling af olaparib.
”Jeg forestiller mig, at nye studier, som ved andre medicinske behandlinger, vil kunne bibringe evidens for den nødvendige effekt på et tidligere behandlingsstadie og derved åbne mulighed for, at flere patienter med disse mutationer i fremtiden vil få adgang til denne ’skræddersyede’ personlige medicin,” skrev Michael Borre i en e-mail. Han er lærestolsprofessor i urologi ved Aarhus Universitet og formand for prostatacancer-faggruppen DaProCa.