Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Fremtidens behandling er specialiseret og tværfaglig

Nye behandlingsmuligheder har sat det tværfaglige samarbejde mellem lægefaglige specialer på dagsordenen. I Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme på afdelingen for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital arbejder man i et fireårigt forsøg tværfagligt om at udvikle behandlingen af autoimmune sygdomme.

Nye biologiske behandlingsmuligheder af type 2 inflammationer med bredere terapeutisk rækkevidde rejser også spørgsmålet om, hvorvidt blandt andre lungemediciner, dermatologer og øre-næse-hals læger kan have glæde af en fælles arena for diagnosticering og behandling.

Specialister inde for disse områder står overfor et behandlingsmæssigt paradigmeskifte, og organisatoriske forandringer står forude. Den svære tværfaglighed skal i højsædet og her er der læring at drage fra andre specialer. Et af de områder, hvor tværfagligheden stort set altid - og især de senere år - har været i fokus, fordi behandlingen er multidisciplinær, er behandlingen af cancer, og her har den hurtige udbredelse af immunterapi intensiveret behovet for tværfaglighed.

De vigtige fagkontakter

"I onkologien er vi jo vant til, at samarbejdet om patienterne er mangesidet," siger afdelingslæge ved Afdeling for Kræftbehandling på Herlev Hospital Eva Ellebæk og understreger, hvor vigtigt det er i dagligdagen at kunne trække på de øvrige specialer.

"Jeg har en liste med navngivne personer, som jeg næsten altid kan få fat i og hente råd og assistance hos. Samarbejdet med Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme er f.eks. vigtigt, fordi colitis og hepatitis er både hyppige og alvorlige bivirkninger til immunterapi, ligesom jeg kan kontakte en hjertelæge ved kardiologiske problemstillinger etc. Det, der kan ligne en helt anden f.eks. neurologisk sygdom, kan være bivirkninger til immunterapi, og skal måske behandles anderledes, end man ellers ville have gjort, hvis patienten ikke havde fået immunterapi. Derfor er samarbejdet mellem de forskellige specialer omkring behandlingen af bivirkninger efter immunterapi meget vigtigt."

Kompliceringsgraden stiger

Ikke kun indenfor onkologien men i sygdomsbehandling generelt stiger kompleksiteten hele tiden. Mere viden og flere behandlingsmuligheder kommer til, og netop derfor er fremtiden ifølge Eva Ellebæk heller ikke et valg mellem specialister og tværfagligt samarbejde, men et både-og.

"Jeg er en stærk fortaler for, at vi specialiserer os og så rækker ud efter hinanden efter behov, for med stigende kompleksitet øges behovet for fagstærk subspecialisering," siger hun.

"Ingen kan jo alt, og udviklingen indebærer derfor også mere samarbejde mellem specialerne."

Immuntox klinik

Fordi komplicerede bivirkninger følger i kølvandet på den nye immunterapi, er der behov for at mobilisere ekspertisen bredt. På Herlev Hospital samles patienter, der har været indlagt med bivirkninger fra immunterapi således på den forholdsvis nye Immuntox klinik, som er en form for et daghospital, hvor man sikrer overgangen fra indlæggelse til udskrivelse.

"Der er udviklet helt specifikke guidelines i forhold til de patienter, der indlægges med bivirkninger fra immunterapi og en skematisk tilgang til behandling, undersøgelse og hvilke øvrige specialer, der skal inddrages i behandlingen på klinikken og hvornår. Det er et forholdsvist nystartet initiativ, og det er onkologiske sygeplejersker og læger, der står for blodprøver, opfølgning og den primære kontakt til patienten. Samtidig øger denne samling af en specifik patientgruppe muligheden for tværfaglig forskning i håndtering af disse bivirkninger og sikrer en mere ensrettet behandling af patienterne. 

Tværfaglighed og overblik

Det er således onkologerne, der har snor i behandlingen. Da immunterapi kan give bivirkninger i flere forskellige organsystemer, er det vigtigt at der er nogen der har fokus på hele patienten inklusiv udvikling af kræftsygdommen. Og det er ifølge Eva Ellebæk også fremover vigtigt, at behandlingen holdes på så få hænder som muligt. Men klinikken er et udtryk for ønsket om at opbygge et tættere samarbejde mellem specialerne på hospitalet omkring behandling af bivirkninger.

"Det er et nyt initiativ, der blandt andet har til formål at drage nytte af en mere tværfaglig tilgang. Men selvfølgelig medfører mere tværfaglighed også nye udfordringer," siger hun.

"Forskellige specialer har forskellig tilgang til f.eks. behandling og prioritering af dette. Forskelligheder skal kunne rummes i et tværfagligt samarbejde samtidig med, at man bevarer det store overblik. Indtil for nylig har immunterapi været forbeholdt en mindre gruppe af kræftpatienter med f.eks. modermærkekræft og nyrekræft, men inden for de seneste år har også patienter fra andre diagnosegrupper, blandt andet lungekræft og blærekræft, modtaget behandling med immunterapi, hvilket har øget antallet af patienter der indlægges med immunrelaterede bivirkninger betragteligt. Samtidig skal disse bivirkninger håndteres på forskellige hospitaler rundt omkring i landet, og også her er det vigtigt med gode, tværfaglige samarbejder og gode, nationale instrukser. Vi er stadig nye indenfor et felt, der hele tiden udvikler sig, og jeg er ikke i tvivl om, at der kommer meget mere, og at det selvfølgelig også vil stille krav til organisering af behandlingen."