Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sundhedsøkonom: Mere omfattende beregninger havde været på sin plads

Jakob Kjellberg

Normalt foretages der ikke omfattende sundhedsøkonomiske beregninger, når der skal laves en spareøvelse som den, Medicintilskudsnævnet har været ude i, da forslaget om at ændre tilskudsstatus for lægemidler mod astma- og KOL i ATC-gruppe R03 blev til.

Det mener professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg ikke er godt nok i denne situation.

Da de tilgængelige midler, der skal dække danskernes medicintilskud, består af en begrænset pose penge, skal Lægemiddelstyrelsen ifølge sundhedsloven løbende revurdere alle lægemidlers tilskudsstatus. Når det sker, vurderes det oftest alene om medicintilskudskronerne bruges således, at patienterne får den bedste behandling for færrest penge.

I R03-gruppen kan de afledte omkostninger såsom udgifter til flere besøg hos den praktiserende læge og hospitalets lungeambulatorier, til oplæring i brug af nye devices og i sidste ende udgifter til flere hospitalsindlæggelser derfor overraske med et beløb, som er til at tage og føle på.

Professor og sundhedsøkonom ved KORA (red. nu VIVE), Jakob Kjellberg, mener, at der i særlige revurderinger bør kigges på mere end blot lægemidlernes pris.

”Når vi taler om de her større skift af præparater og devices, er det relevant at overveje at lave nogle formaliserede sundhedsøkonomiske beregninger, hvor andre omkostninger end udelukkende medicinpriserne indgår,” pointerer Kjellberg og fortsætter:

”Lovgivningen giver endda mulighed for at lave sådanne beregninger, selv om det ikke er påkrævet af hverken Medicintilskudsnævnet eller Lægemiddelstyrelsen.” 

Afledte omkostninger ved tidligere revurderinger

Tilbage i maj 2014 offentliggjorde Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en rapport om konsekvenserne af revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til hypertension. Den pegede på en stigning i patienternes kontakt til henholdsvis deres praktiserende læge og til sygehusene efter et medicinskifte. På R03 området indebærer et skifte ikke udelukkende en ny type medicin, men muligvis også en eller sågar flere nye inhalatorer.

”Lægemiddelstyrelsen har haft succes med revurderingerne på nogle områder, hvor det har været relativt nemt at gennemføre dem. Men lige præcis på astma- og KOL-området er de stødt på et problem, for det er ikke så ligetil at regulere,” forklarer Anders Løkke, overlæge på lungemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital og fortsætter:

”En ting er, om man skal tage en blå, en gul eller en hvid pille, det kan de fleste godt finde ud af, men de her inhalatorer er altså lidt mere komplicerede end som så.”

Forslag bygger ikke på samlet sundhedsøkonomi

Fordi inhalationsmedicin udgør en helt særlig udfordring på det lungemedicinske område, ligesom patienternes færdigheder er en afgørende faktor for optimal behandlingen, peger sundhedsøkonomen på, at der også kan dukke uforudsete udgifter op til hjemmeplejen.

”Jeg synes, det er relevant at vurdere, om man flytter omkostninger over i eksempelvis hjemmesygeplejen, hvis patienterne ikke selv kan tage deres medicin,” siger professor Jakob Kjellberg og indrømmer, at det er noget, som kan bekymre ham.

Hos Apotekerforeningen er man mere bekymret for, om der er penge nok til at undervise de mange astma og KOL-patienter, som forventeligt skal skifte device, såfremt indstillingen vedtages.

”Vi forventer da, at der er afsat midler i den finanslovspulje, der dækker apotekernes udgifter til at undervise borgerne i at lære et nyt device at kende,” siger tilskudskonsulent i Apotekerforeningen, Gitte Hessner.

Men ifølge formand for Medicintilskudsnævnet, Palle Mark Christensen, speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, laver Medicintilskudsnævnet ikke brede økonomiske beregninger – et udsagn der bakkes op af Ulla Kirkegaard Madsen, sektionsleder i Lægemiddelstyrelsens tilskudssektion:

”Det brede økonomiske aspekt ligger i baghovedet, når Medicintilskudsnævnet laver en revurdering. Men det har aldrig været forventet, at hverken nævnet eller Lægemiddelstyrelsen skal lave brede økonomiske vurderinger. Det betyder dog ikke, at vi ikke er klar over, at der kan være nogle afledte omkostninger forbundet med revurderingerne,” forklarer Kirkegaard og fortsætter:

”Den nuværende sag ligger stadigvæk hos tilskudsnævnet, og det er for tidligt at konkludere noget om eventuelle afledte omkostninger. Det er dog ikke en del af nævnets kompetenceområder at sætte penge af til apotekerne.”

Skal der derfor afsættes flere midler til eventuelle afledte omkostninger, må det politiske system på banen.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter