Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professor: Diagnostikken af astma trænger til et eftersyn

Charlotte Suppli Ulrik

Det er især de praktiserende lægers fortjeneste, at antallet af ubehandlede patienter med astma ikke længere er det store problem.

Det mener professor Charlotte Suppli Ulrik fra lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

Til gengæld kan diagnostikken og behandlingen af de astmapatienter, vi kender, godt trænge til et eftersyn.

Hun peger på den udfordring, at for mange patienter med mulig astma ikke regelret får stillet diagnosen astma på baggrund af relevante diagnostiske undersøgelser, men får en standard behandling af medicin.

Det betyder, at nogle patienter får for meget behandling, andre får for lidt eller medicin som er direkte forkert i forhold til den type astma, de har. Og derudover får nogen behandling for astma, selvom de ikke har sygdommen.

”Dermed får astmapatienter ikke den bedste effekt af behandlingen på symptomer og den livskvalitet, det er muligt at opnå. På sigt kan der også være risiko for vedvarende skader på lungerne,” siger Charlotte Suppli Ulrik, der er medforfatter til Dansk Lungemedicinsk Selskabs retningslinjer for behandling af astma. Hun peger på følgende årsager:

  • personer med astma bliver ikke udredt tilstrækkeligt for sygdommen
  • der mangler i høj grad løbende opfølgning af patienter i behandling for astma
  • patienter med astma indløser gennemsnitligt mindre end 50 procent af den ordinerede forebyggende behandling.

Udredning hos speciallæge overses

Efter at prævalensen af astma igennem de seneste 20-30 år har været stigende i Danmark hos både børn og voksne, viser det sig, at incidensen nu har stabiliseret sig. I dag forekommer symptomer, der er forenelige med astma, hos 6-10 procent af befolkningen, og det leje ligger nu konstant. Hos praktiserende læger betyder det, at ca. 3-5 procent af alle konsultationer handler om astma.

10 procent af astmatikere i Danmark har mulig svær astma, og bør derfor altid henvises til videre udredning og behandling hos en astmaspecialist.

”Det antal af patienter ser vi desværre ikke i speciallæge-regi i dag,” konstaterer Charlotte Suppli Ulrik, der også slår til lyd for at gå mere i dybden med udredningen af de mildere tilfælde af astma.

Her foreslår Charlotte Suppli Ulrik følgende for at kortlægge og vurdere den enkelte patients astma med hensyn til, hvad der udløser og forværrer astmaen, og hvilken behandling, der mest effektiv:

regelmæssig måling af lungefunktionen, dvs. spirometri med måling af FEV1, om muligt også måling af nitrogen oxid (NO) udåndingsluften, der er en markør for eosinofil luftvejsinflammation

  • identificere de faktorer, der udløser astma-symptomer
  • vurdere graden af astmakontrol, f.eks. ud fra GINA-guidelines
  • astma-dagbog, hvor patienten registrerer symptomer og peak-flow
  • regelmæssig opfølgning med vurdering af sygdomskontrol, og evt. behov for justering af behandlingen.

Opfølgning er alfa og omega

 I følge Charlotte Suppli Ulrik er det den regelmæssige opfølgning med både spirometri og vurdering af symptomkontrol, der gør os i stand til at justere medicinen, så astmapatienterne ikke unødigt tager for meget medicin eller er underbehandlede.

”Mange patienter holder op med at tage den forebyggende medicin, når de synes, det går godt – men det kan godt være en falsk oplevelse af at have det godt. Astmapatienter er vant til at leve med en stor variation i lungefunktion og kan derfor have svært ved selv at vurdere, om de reelt har det godt med deres lunger. De tilpasser lige så langsomt den fysiske formåen til det, som deres lungefunktion og symptomer tillader. Derfor er det lægens opgave ved regelmæssig opfølgning at holde øje med astmapatienterne – voksne, børn og unge - og deres symptomer.

Alt for mange indløser ikke medicinen

Det er ingen hemmelighed, at mange patienter ikke tager den medicin, de får ordineret, men at patienter med astma gennemsnitligt indløser recept på mindre end 50 procent af den forebyggende medicin er alligevel et vink med en vognstang om, hvorfor manglende adherence også er en væsentlig årsag til svigtende astma kontrol.

”Adherence skal over 80 procent for at vi forebygger akutte forværringer i astma. Så der er et pænt stykke vej endnu og dermed en stor pædagogisk udfordring for de praktiserende læger i at få patienterne til at følge de individuelt tilpassede behandlingshandlingsplaner. Og her er det meget vigtigt, at planer for behandling, behandlingsmål og opfølgning planlægges i samarbejde med patienten. I forbindelse med den regelmæssige opfølgning er det jo bl.a. muligt at gå ind og se, om patienten har indløst recept på den forebyggende medicin, og det kan fint danne udgangspunkt for åben snak om adherence.”

Junglen af nye devices

Tidligere tiders enkle opdeling af inhalationsmedicin til behandling af astma er i dag afløst af et stort udbud af muligheder for behandling med forskellige typer af medicin, i talrige kombinationer og i endnu flere typer af inhalationsdevices. Men ifølge Charlotte Suppli Ulrik ligger der ingen forventning om, at praktiserende læger skal være fuldt opdateret på de mange nye ’dimser’ og andre muligheder inden for behandlingen med inhalationsmedicin.

”Min anbefaling er, at man som praktiserende læge sætter sig ind i forskellige standardbehandlinger, som man udbygger sin erfaring og kendskab til. Viser det sig ikke at være tilstrækkeligt til at opnå det ønskede resultat, dvs. en velbehandlet patient med astma, så er mit råd at henvise patienten til en astma-specialist, der har det nødvendige overblik over kompleksiteten i sygdomsbilledet og behandlingen.”

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift