Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Seniorforsker om SGLT2-hæmmere: Kæmpe potentiale i almen praksis

SGLT2-hæmmere kan hjælpe flere kronisk nyresyge patienter end tidligere påvist – uanset diabetesstatus, konkluderer en metaanalyse. Seniorforsker Frederik Persson mener, at patienter med en mindre grad af nedsat nyrefunktion kan behandles med SGLT2-hæmmere i almen praksis.

"Der bliver målt masser af nyrefunktion i almen praksis, så der er et kæmpe potentiale for at bruge det her,” siger han.

”Det er en imponerende metaanalyse med 90.000 deltagere fra 13 RCT’er (randomiserede, kontrollerede studier, red.). Jeg kan ikke huske, at jeg har set så stor en metaanalyse på en lægemiddelklasse før. Når man pooler de her data, bliver evidensen virkelig robust,” siger Rikke Borg, overlæge på Nefrologisk Sektion ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde og medlem af Dansk Nefrologisk Selskab. 

Metaanalysen er publiceret i The Lancet og inkluderer blandt andet resultater fra det netop afsluttede randomiserede kliniske og kontrollerede fase III-studie EMPA Kidney, der er udgivet i tidsskriftet New England Journal of Medicine

Rikke Borg arbejder sammen med kollegerne i Dansk Nefrologisk Selskab samt læger fra andre specialer på en rapport, der skal opdatere retningslinjerne for behandling af nyresygdom, hvor den nye metaanalyse og EMPA Kidney spiller en væsentlig rolle, fortæller hun.

”Metaanalysen viser udover effekt på vigtige endepunkter en imponerende sikkerhedsprofil for SGLT2-hæmmere. Sammen med en forebyggende effekt på forværring af nyresygdom, der spænder bredt - fra mild kronisk nyresygdom til dem med sværest nyrepåvirkning – tyder  analysen på, at vi nok skal til at behandle flere med nyresygdom end tidligere,” siger hun. 

Også på Steno Diabetes Center Copenhagen er der begejstring at spore. Seniorforsker Frederik Persson, der forsker i komplikationer til diabetes, mener, at metaanalysen afslutter en lang debat om SGLT2-hæmmeres sikkerhed og anvendelighed, og så peger den mod en ny mulighed for at forebygge tilfælde af svær kronisk nyresygdom.

”Metaanalysen markerer en afrunding på et årelangt forløb med tiltagende evidens for, at SGLT2-hæmmere kan beskytte nyrer og hjerte. Alt peger i samme retning i denne metaanalyse, og der er ikke længere så meget at rafle om. Selv patienter med en eGFR på 20 (ml/min/1,73 m2, red.) tåler behandling med SGLT2-hæmmere, og det er uanset diabetesstatus,” siger Frederik Persson. 

Han fortsætter: 

”Spørgsmålet er nu, om patienter med en mindre grad af nedsat nyrefunktion allerede skal begynde behandling med SGLT2-hæmmere i almen praksis, selv om de ikke har diabetes. Der bliver målt masser af nyrefunktion i almen praksis, så der er et kæmpe potentiale for at bruge det her.” 

Et ukendt antal danskere har nedsat nyrefunktion

Metaanalysen viser blandt andet, at gruppen af nyresyge forsøgsdeltagere uden diabetes og med et eGFR-gennemsnit på 40 ml/min/1,73 m2 skulle  behandles i 1.000 patientår for at forebygge 15 tilfælde af forværring af kronisk nyresygdom, 5 tilfælde af akutte nyreskader og 2 tilfælde af kardiovaskulær død eller hospitalisering på grund af hjertesvigt. Det var samtidig ingen alvorlige bivirkninger.

Rikke Borg pointerer, at det er en betydelig effekt. Der er tale om et ’number needed to treat’ på 28 over 2 års behandling, hvilket er et flot tal når man tænker på at det er et moderne nyrebeskyttende lægemiddel som gives over i den tidligere anderkendte behandling, vurderer hun. 

”For andre beskyttende lægemidler, for eksempel ACE-hæmmere eller kolesterolsænkende midler, skal man behandle langt flere i denne gruppe for at få en lignende effekt. Jeg er selv ret begejstret for, at der er effekt af SGLT2-hæmmere så tidligt i sygdommen, og før folk bliver så syge, at de skal henvises til hospital. Hvorvidt vi skal anbefale at udvide gruppen, der skal behandles med SGLT2-hæmmere, og hvordan en del muligvis skal foregå i almen praksis, det er emner, vi diskutere i arbejdsgruppen,” siger Rikke Borg. I arbejdsgruppen, som udarbejder nye retningslinjer for behandling af nyresygdom, sidder også en repræsentant for Dansk Selskab for Almen Medicin. 

SGLT2-hæmmeren dapagliflozin har allerede indikation til behandling af nyresygdom ved en eGFR på 60 ml/min/1,73 m2 og lavere. Men man ved ikke, hvor mange danskere, der rent faktisk har nedsat nyrefunktion og en eGFR på under 60, men over 30 ml/min/1,73 m2, hvor man i almen praksis skal til henvise patienten til speciallægebehandling på hospital.

Man ved altså endnu ikke, hvor mange danskere, der skal sættes i forebyggende behandling, hvis man ender med at anbefale behandling med SGLT2-hæmmere til denne gruppe med mild nedsat nyrefunktion. 

”Derudover er forsøgsdeltagerne i metaanalysens studier personer, man primært har inkluderet fra hospitalerne. Det er altså personer, som formentlig er mere syge end de patienter, man ser i almen praksis. Spørgsmålet er derfor, om den forebyggende effekt kan genfindes hos nyresyge i almen praksis. Der vil nok være en effekt af behandlingen, men det helt ideelle ville være, hvis vi have et randomiseret kontrolleret studie også i denne gruppe, så vi vidste mere om det,” siger Rikke Borg. 

Hun fortæller samtidig, at arbejdsgruppen også kommer til at overveje, om det skal være en afgrænset aldersgruppe med nedsat nyresygdom, man vil behandle med SGLT2-hæmmere. 

”Med alderen falder nyrefunktionen naturligt, og skal man så også behandle ældre med en eGFR på 40 (ml/min/1,73 m2, red.) med SGLT2-hæmmere? Har de også effekt af behandlingen? Det skal vi diskutere,” siger Rikke Borg og pointerer, at retningslinjerne for personer med diabetes, hjertesvigt eller nyresygdom allerede er helt klare. 

Frederik Persson giver hende ret i, at man ikke skal kaste sig for hastigt ud i at anbefale SGLT2-hæmmere til en ny og stor gruppe. 

”Det er ikke en helt billig behandling, så man skal selvfølgelig have noget mådehold, inden man anbefaler behandlingen. Men kronisk nyresygdom er ikke en sygdom, der kan helbredes, og SGLT2-hæmmere er den bedste nyrebeskyttende medicin, der findes på markedet lige nu,” siger Frederik Persson. 

Gavn opvejer risici

I metaanalysen indgik 13 studier og i alt 90.413 forsøgsdeltagere. Efter udelukkelse af fire deltagere med usikker diabetesstatus analyserede forskerne data fra 90.409 deltagere, hvor 74.804 [82,7 procent] af deltagerne havde type 2-diabetes [>99 % med type 2-diabetes], mens 15.605 [17,3 procent] var uden diabetesdiagnose. Forsøgenes baseline eGFR-område lå på gennemsnitligt 37-85 ml/min pr. 1,73 m2. 

Resultaterne viser, at:

  • Sammenlignet med placebo reducerede behandling med en SGLT2-hæmmer risikoen for udvikling af nyresygdom med 37 procent (HR 0,63, 95 % CI 0,58-0,69). Der var ikke statistisk forskel på reduktion i den relative risiko hos personer med og uden diabetes. 
  • SGLT2-hæmmere reducerede risikoen for akut nyreskade med 23 procent (HR 0,77, 0,70–0,84) og risikoen for kardiovaskulær død eller indlæggelse på grund af hjertesvigt med 23 procent (0,77, 0,74-0,81). Igen med sammenlignelig effekt hos deltagere med og uden diabetes. 
  • SGLT2-hæmmere reducerede også risikoen for kardiovaskulær død (0,86, 0,81-0,92), men reducerede ikke signifikant risikoen for ikke-kardiovaskulær død (0,94, 0,88-1,02). For mortalitetsresultaterne var relativ risiko ens hos personer med og uden diabetes. 
  • For alle delresultater var effekten af SGLT2-hæmmere stort set ens uanset gennemsnitlig baseline eGFR i de enkelte forsøg. 

Baseret på estimater af absolutte effekter opvejede de absolutte fordele ved SGLT2-hæmning enhver alvorlig fare ved ketoacidose eller amputation, konkluderer forfatterne til metaanalysen.