Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Børn af psykisk syge bliver ofte selv syge allerede i barndommen

Anne A. E. Thorup

Hidtil har det været kendt, at børn født af forældre med alvorlig psykisk sygdom selv har en forøget risiko for at udvikle sygdommen i voksenalderen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor deres risiko er for at blive psykisk syge allerede i barndommen. Det giver et nyt, dansk registerstudie nu svaret på.

Helt overordnet viser det sig, at børnene i høj grad risikerer at blive diagnosticeret med en stort set hvilken som helst psykiatrisk lidelse – med en risikoforøgelse på en faktor to-fire ift. referencegrupperne, (dvs. børn hvis forældre aldrig har været alvorligt psykisk syge).

Særligt viser studiet, at børn som har både en mor og en far med skizofreni er i farezonen, da de har en næsten seks gange forhøjet risiko for at udvikle en psykisk sygdom og 18 gange så høj risiko for at udvikle samme sygdom inden 18 års alderen.

”Jeg har gerne villet finde svaret på, hvornår det giver mening at sætte aktivt ind over for børn af psykisk syge forældre, som vi ved også selv kan få problemer. Og vi må sige, at resultatet klart tyder på, at der er behov for mere forebyggelse på et tidligt tidspunkt i disse børns liv,” siger Anne A. E. Thorup, speciallæge og forskningslektor samt førsteforfatter på studiet, som netop er publiceret i tidsskriftet Schizophrenia Research under titlen ’Incidence of child and adolescent mental disorders in children aged 0-17 with familial high risk for severe mental illness - A Danish Register Study’.

Markante resultater

Generelt gælder det, ifølge studiets resultater, at børn af to forældre, som begge har en alvorlig psykisk lidelse, har den største risiko for også selv at udvikle psykisk sygdom. Desuden viser studiet, at disse børn i ungdomsårene har en særlig høj risiko for cannabismisbrug, hvilket er særligt risikofyldt, når man i forvejen er disponeret for psykose. For børn født af forældre med affektive lidelser er risikoen dobbelt så stor for næsten alle børne- og ungdomspsykiatriske diagnoser.

Et andet markant resultat af studiet er, at særlig de helt små børn i alderen nul-fem år har en højere risiko end de lidt ældre børn for selv at blive syge. Risikoen er højest for dem, der har en syg mor, og dem, der hvor begge forældre lider af skizofreni.

De hidtidige erfaringer

Baggrunden for, at forskerne lavede det nyligt publicerede studie er erfaringer fra tidligere studier, som bl.a. har vist, at mennesker, som er født af forældre med en alvorlig psykisk sygdom som skizofreni, bipolar lidelse eller depression har en øget risiko for selv at udvikle en psykisk sygdom i voksenalderen. Ifølge en metaanalyse af Rasic og Uher fra 2015 udvikler 55 procent af dem en eller anden form for mental sygdom i løbet af deres levetid, og den genetiske disposition øger faren for at de udvikler en alvorlig psykisk sygdom til 30 procent, hvilket er langt højere end referencegruppen. Resultater fra andre danske registerstudier viser endvidere, at børn af forældre med affektiv eller ikke-affektiv psykose har forøget risiko for i deres ungdomsår (fra 14-28 år) at udvikle en alvorlig psykisk lidelse – især hvis begge forældre er mentalt syge.

Intet bestemt mønster i udviklingen

Foruden at se på, hvordan det går med børnene helt fra de tidligste år, havde Anne Thorup og hendes kolleger sat sig for at lede efter et mønster i børnenes udvikling af symptomer, så man f.eks. kunne sige, at når et barn er disponeret for en given sygdom, så har det et særligt eller karakteristisk forløb i barndommen, men sådant et mønster fandt forskerne ikke.

”Man kan sige, at vi fik bekræftet, at det er meget uspecifikt, hvordan et sygdomsforløb udvikler sig, og at der altså er rigtig mange risikofaktorer i spil under udviklingen af en mental sygdom, og når det afgøres, hvilken sygdom den enkelte får – og her er familiær disposition en vigtig medvirkende men ikke eneafgørende faktor,” siger hun.

Behov for mere støtte til familierne

At børn af mentalt syge forældre er sårbare og har brug for hjælp allerede i barndommen, mener hun nu, er hævet over enhver tvivl.

”Det er utrolig vigtigt med fokus på disse børn. De har det ikke godt og får i dag meget lidt eller ingen hjælp. Forældrene får hjælp i voksenpsykiatrien, men jo kun til sig selv. Børnene er ikke syge nok til at få hjælp i Børnepsykiatrien. Og familien tør ikke ringe til kommunen fordi de har en fejlagtig forestilling om at børnene måske vil blive fjernet. Så her er tale om familier, der kæmper rigtig hårdt,” siger Anne Thorup.

For at kunne komme med et mere præcist bud på, hvad der vil give mening at gøre for at støtte familierne og styrke børnenes resiliens, har hun og kolleger netop igangsat endnu et studie, VIA Family, som er et interventionsstudie rettet mod netop denne gruppe. Familierne er randomiseret til en standardbehandling eller VIA Family Team, hvor de tilbydes en tværfaglig og helhedsorienteret indsats over en 18 måneder lang periode. De første resultater forventes i løbet af 2020.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift