Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Tredobling af børn og unge med psykiske lidelser

Antallet af børn og unge med ADHD, angst/depression eller spiseforstyrrelser er tredoblet i de seneste ti år – fra 10.367 til 32.625. Den største gruppe er dem med ADHD, og det er også i denne gruppe, at den største stigning ses.

Tallene stammer fra en ny opgørelse i Sundhedsdatastyrelsen, som har set på årene fra 2006-2016 og opgjort tallene på basis af registrerede diagnoser i det psykiatriske sygehusvæsen for børn og unge på 0-18 år. Desuden indgår børn og unge, der modtager medicin mod ADHD.

De godt 32.000 svarer til 26 ud af 1.000 børn og unge. ADHD fylder mest med 25.000 børn og unge, efterfulgt af angst eller depression med 7.200 børn og unge. Spiseforstyrrelser udgør 2.500 børn og unge.

Den store stigning i tallene kan både skyldes, at flere børn og unge har en psykisk lidelse, men kan også skyldes, at flere børn og unge udredes og får stillet en diagnose, som det hedder i Sundhedsdatastyrelsens rapport.

Stor forskel på køn og alder

Opdelt efter køn viser tallene, at der er en overvægt af drenge med diagnosen ADHD, mens der for spiseforstyrrelse er en stor overvægt af piger. Angst og depression diagnosticeres ligeledes oftest hos piger, men fordelingen er her mere ligelig mellem kønnene. Opgjort ift. alder viser det sig, at langt størstedelen er i aldersintervallet 12-18 år. For ADHD ses den største aldersmæssige spredning, hvor aldersgruppen under 11 år udgør ca. 30 procent af de diagnosticerede.

Konkret for diagnosegrupperne kan det i sammenligning mellem antallet af nye tilfælde fra 2006 og frem til 2016 udledes, at antallet af nye tilfælde hvert år generelt set er stigende for de tre diagnosegrupper. Der blev således diagnosticeret ca. 6.400 nye tilfælde i 2016, mens der i 2006 kun blev diagnosticeret 3.451 nye tilfælde. Den største procentvise stigning i de seneste år ses ved diagnosegruppen angst og depression.

På tværs af målgrupperne er der stor forskel på, hvor stor en del, hvor ofte samt hvilke dele af sundhedsvæsenet børnene og de unge har kontakt til. F.eks. har børn og unge med spiseforstyrrelser hyppigst kontakt til psykiatriske hospitalsafdelinger.