Lithium nedsætter risiko for knogleskørhed hos mennesker med bipolar lidelse

Osteoporose forekommer hyppigere hos mennesker med bipolar lidelse end hos befolkningen generelt. Men nu viser et dansk studie, at risikoen for osteoporose nedsættes, hvis patienterne får lithium mod deres psykiske sygdom.

Forskerne undersøgte også de andre typer af medicin, som er indikeret til bipolar lidelse, dvs. antipsykotisk og antiepileptisk medicin. Men her fandt de ingen ændringer i forekomsten af osteoporose blandt patienterne.

Førsteforfatter på studiet er Ole Köhler-Forsberg, som mener resultaterne af studiet er bemærkelsesværdige af to årsager:

“Det er måske ikke overraskende, at mennesker med bipolar lidelse har en øget risiko for at udvikle osteoporose, da det er en livsstilssygdom, og vi ved, at mennesker der lider af en svær psykisk sygdom også oftere lider af denne type sygdomme. Men vores studie er det første, der viser, at det forholder sig sådan. Mere overraskende er, at det viste sig, at patienterne der fik lithium havde en nedsat risiko for at udvikle knogleskørhed. Og endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at det meget specifikt kun var lithium, der stak ud med en knoglebeskyttende effekt,” siger han.

Skal bruges i klinikken 

Han håber, at studiet vil blive brugt til i klinikken at være mere opmærksom på tilstanden hos patienterne med bipolar lidelse.

“Det vil være en god ide at undersøge patienterne mere målrettet for osteoporose, da forebyggelse er vigtig, når det gælder knogleskørhed,” siger Ole Køhler-Forsberg.

Studiet er et registerstudie og omfatter knap 23.000 patienter med bipolar lidelse, som blev fulgt over en periode fra 1996 til 2019.

Det viste, at mennesker med bipolar lidelse har en 14 pct. øget forekomst af osteoporose end baggrundsbefolkningen. Patienterne i undersøgelsen fik for 38 procents vedkommende lithium, 74 procent. fik antipsykotika, mens 33 procent fik det antiepileptiske stof lamotrigine og 17 procent valproat. Behandling med lithium var forbundet med en 38 procents nedsat risiko for knogleskørhed, mens de øvrige midler ikke var associeret med en reduceret risiko herfor. 

En mulig mekanisme kan være, at lithium stimulerer de celler, der genopbygger knoglemassen og hæmme de celler, der nedbryder den, hvilket er blevet vist i dyrestudier.

Ole Köhler-Forsberg understreger, at resultaterne af hans studie ikke betyder, at man kan bruge lithium til generel forebyggelse af knogleskørhed. Men han fortæller, at forskerkolleger i et igangværende klinisk studie ser på, om det vil give mening at give folk med en brækket knogle lithium i en kort periode for at fremme helingen.