Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Psykiater: Hold den gode tone i mødet med den psykiatriske patient

Ringeagtende sprogbrug, fordomme og tankeløse udtalelser kan have vidtrækkende konsekvenser for den psykiatriske patient. Den gode behandling begynder med den gode samtale - og som praktiserende læge er det bedste, man kan gøre, at være imødekommende, lyttende og strukturere forløbet i dialog med patienten.

Det er rådet fra Mikkel Rune Vossen Rasmussen, der pr. 1. juli forlod sit job som ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling i Vejle. Han er også næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), bestyrelsesmedlem i det regionalpolitiske parti Psykiatri-Listen (P) i Region Midtjylland og stifter af græsrods-initiativet ’Værdig psykiatri for alle’. 

Møder man patienten med nysgerrighed, ydmyghed og respekt og lægger man fra starten op til, at patienten skal inddrages, opstår der grundlag for den vigtige samtale - og ikke kun en monolog fra lægens side, mener Mikkel Rune Vossen Rasmussen. Hvis man skal lykkes på det psykiatriske område, så er dette udgangspunktet. Tanken skal være, at man, som læge, uanset hvor man er placeret, sidder inde med en masse viden, men det nytter ikke meget, hvis man mislykkes med at forstå den syge patient – så lykkes man ikke med sin behandling. Og det kan potentielt set være katastrofalt.

Mikkel Rune Vossen Rasmussen peger på, at den praktiserende læge har en meget vigtig gatekeeper-funktion i forhold til psykiatrien og gør opmærksom på, at nogle somatiske symptomer kan forveksles med psykisk sygdom:

”I forhold til psykiatrien er det ekstra vigtigt ikke at overse fysiske symptomer eller somatisk sygdom, der ligner psykiatriske symptomer. Derfor forventer vi i psykiatrien, at der er lavet en somatisk udredning, så vi ved, at der ikke er noget at komme efter på det område,” siger Mikkel Rune Vossen Rasmussen og uddyber:

”Hvis man har en uopdaget diabetes og får et meget lavt blodsukker, så kan man opleve, at folk opfører sig mærkeligt, og hvis de så bliver henvist til psykiatrisk modtagelse, og man overser, hvad der reelt er tale om og giver noget medicin mod psykose eller noget i den dur – så er der tale om en fejlbehandling. Det er selvfølgelig et ekstremt og forenklet tilfælde. Men også f.eks. stofskiftesygdomme eller andre fysiske sygdomme kan give symptomer, der ligner symptomer, man ser ved psykiatriske sygdomme, så det skal man være opmærksom på”.

Tid og imødekommenhed

Helt grundlæggende er der nogle rammer omkring samtalen med den psykiatriske patient, som Mikkel Rune Vossen Rasmussen lægger stor vægt på. I første omgang er det at tage sig tid og at vise en høj grad af imødekommenhed, rummelighed og anerkendelse af problemet:

”Den praktiserende læge har ofte meget kort tid til at se patienten, og hvordan får man hurtigt talt om noget svært? Det, tænker jeg, er en udfordring for den alment praktiserende læge. Men hvis man opdager, at det er en psykiatrisk patient, så kan man godt booke nogle dobbelttider. Det giver den bedste mulighed for at være åben, rummelig og nysgerrig – og få det rigtige frem hos patienten,” siger Mikkel Rune Vossen Rasmussen og tilføjer:

”Helt konkret er det vigtigt at tale på en respektfuld måde og f.eks. sige: Jeg anerkender, at det er svært at snakke om, men vi tager alligevel samtalen, og så ser vi på næste skridt, når du meget snart kommer igen.”

Det eneste, man ikke må sige, er, at man ikke kan håndtere problemet, selvom der er 10 faktorer, som spiller ind. For patienten kan en sådan udtalelse opleves som en afvisning, og det kan potentielt set gå rigtig galt, pointerer Mikkel Rune Vossen Rasmussen. Han uddyber:

”Hvis patienten føler sig afvist, kommer denne ikke hos lægen igen, og hvis det er en alvorlig psykisk sygdom, det drejer sig om, så kan der måske ske en forværring. F.eks., hvis folk er svært depressive eller psykotiske med paranoide vrangforestillinger og isolerer sig yderligere derhjemme, og der går for lang tid uden rigtig hjælp, så kan nogle i deres forværrede psykotiske tilstand gøre de mest bizarre ting, hvilket i sidste instans kan ende med en tvangsindlæggelse.”

Rammer og planer

Helt grundlæggende er der desuden nogle basale principper, uanset socialt lag og uanset hvem man møder i sin konsultation, som man som læge bør følge – også i forhold til den psykiatriske patient.

”Man skal først og fremmest lave en forventningsafstemning, og så skal lægen høre patientens perspektiv for at finde ud af, hvilke udfordringer der er tale om. Her kan lægen hjælpe patienten til at strukturere og prioritere, dvs. finde ud af, hvad fylder mest, og hvad der kan vente til næste gang, og dermed sætte en ramme for samtalen, så der ikke er nogen misforståelser og patienten føler sig set og vejledt. Så har man en struktur i det og kan inden samtalen er slut gentage, hvad man er blevet enige om, så der er en gensidig forståelse af det,” siger Mikkel Rune Vossen Rasmussen og fortsætter:

”Man kan godt opbygge en relation meget hurtigt, hvis man føler sig rustet til det og er klar over, at det nogle gange er bedre at have en kort samtale end en lang, blot ens udsagn er klare og tydelige, og at begge parter ved, hvad der sker nu, og hvad der skal ske næste gang. F.eks. er det brugbart at sige, at man godt ved, at patienten kommer med mange forskellige ting og er klar over, at det hele spiller sammen, men at man går op i at tage det i den rækkefølge, patienten synes er vigtigt. Så kan det være en rigtig god samtale.”

Mikkel Rune Vossen Rasmussen opsummerer:  

”Hvis lægen deler problemerne op og laver en plan for det mest akutte og en plan for at følge op på de næste ting senere, så bliver det også mindre kaotisk for patienten, som ofte i forvejen er krisepræget og måske i følelsesmæssigt kaos.”

Fordomme og tankeløse udtalelser

Helt generelt er det også afgørende ikke kun at tale om, hvordan vi taler med patienten, men også hvordan vi taler om patienter med psykiatriske diagnoser, misbrug eller andre lignende udfordringer.

”Selvom jeg kender mange dygtige og hensynsfulde læger og sygeplejersker, mener jeg alligevel, at der er et behov for at tale om, hvad det er for et menneskesyn og en tilgang til andre, vi uforvarende kan komme til at udtrykke. Det kan være i den måde, vi omtaler forskellige sygdomsgrupper på, f.eks. det unge menneske, som måske har haft en traumatisk baggrund, og som nu skærer i sig selv eller drikker meget. Så kan man høre vedkommende omtalt ”som hende borderlineren” eller ”borderlinepigen” eller ”ham, der misbrugeren” - og derved sætter vi folk i bås og bidrager til en tilgang, hvor det bliver sværere at lykkes med at hjælpe den syge borger,” siger Mikkel Rune Vossen Rasmussen.

Problemet med at omtale patienter med psykiatriske diagnoser eller udfordringer på en nedværdigende måde kan ske i alle grene af sundhedssystemet, også i psykiatrien og på de psykiatriske skadestuer, fordi det er de samme mekanismer, der er i spil, mener Mikkel Rune Vossen Rasmussen og kommer med en opfordring:

”Mange steder i psykiatrien bruger vi et koncept, der hedder Safewards, som drejer sig om, hvordan man forebygger konflikter i psykiatrien, f.eks. bruger de rigtige ord, husker på, at det er vigtigt at inddrage patienten og tydeliggør, hvem der er kontaktpersoner og så videre. Det er et britisk koncept, der bygger på international forskning og som har dokumenteret effekt i konfliktsituationer.” (se faktaboksen nedenfor).

Jargon kan smitte

At bruge de rigtige ord og den korrekte fremgangsmåde er vigtigt, så man sørger for, at der kommer, en positiv og respektfuld tilgang til de psykiatriske patienter, man har med at gøre:

”Problemet kan opstå, hvis man blandt medarbejderne på arbejdspladsen har en hård tone i forvejen, så kan den jargon smitte af og blive reflekteret over på de patienter, man møder og den måde, man omtaler dem på. Det hele hænger sammen, både arbejdsmiljø, faglighed, viden og kompetencer, der igen hænger sammen med de konkrete ord, man bruger. Det er desuden evident, at tolerancen bliver mindre, når man er presset, og så kan der ryge en finke af panden, noget man ikke mente, men noget, man lige kom til at sige alligevel,” forklarer Mikkel Rune Vossen Rasmusen.

For psykiatriske patienter kan et ringeagtende sprogbrug eller de forkerte ord dog have meget vidtrækkende konsekvenser – selv hvis der kun er tale om, at man en enkelt gang siger noget forkert:

”Jeg har mødt mange patienter, som siger; Jeg husker stadigvæk den læge, som for 10 år siden sagde sådan eller sådan til mig. Det er ord, som bliver vægtet meget tungt, og derfor er det så afgørende, at vi, som fagprofessionelle, fastholder den gode tone, da vi har et stort ansvar, der kan påvirke patientens sygdomsforløb mange år ud i fremtiden. Det er noget, vi hele tiden har fokus på, og jeg tror da også, at vi har det mere end før – heldigvis – for hvis vi ser historisk på det, så var der nok en mere patriarkalsk tilgang til patienten engang, hvor det altid var dét, overlægen sagde, som gjaldt.” siger Mikkel Rune Vossen Rasmussen.

Den gode samtale med den psykiatriske patient

  • Skab en imødekommende atmosfære og udvis en positiv og fordomsfri tilgang til patienten
  • Mød patienten med nysgerrighed, ydmyghed og respekt
  • Sig aldrig, at problemet er for omfattende til, at lægen kan løse det
  • Lav en forventningsafstemning og en løbende opsummering
  • Gør samtalen så klar og tydelig som mulig
  • Lyt til patientens perspektiv for at finde ud af, hvilke udfordringer, der er tale om
  • Læg en struktur ind i samtalen ved at prioritere ud fra det, patienten siger
  • Lav en fælles plan: Det gør vi nu, og det gør vi næste gang og næste gang igen
  • Gentag, så misforståelser undgås, og patienten føler sig set og vejledt
  • Brug de rigtige ord og begreber – undgå stigmatiserende tale

Kilde: Mikkel Rune Vossen Rasmussen

Safewards

  • Safewards er en britisk model, der er skabt med henblik på at reducere konflikter på psykiatriske afdelinger. Den er udviklet på baggrund af 20 års international forskning og har dokumenteret effekt i konfliktsituationer
  • Safewards er udviklet til voksenpsykiatrien, men har også vist sig brugbar i bl.a. ungdomspsykiatrien, retspsykiatrien, ældrepsykiatrien og socialpsykiatrien
  • Modellen indeholder 10 konkrete interventioner, der systematisk og detaljeret beskriver, hvordan man på psykiatriske afdelinger kan arbejde på at få og bevare en kultur, der fremmer tryghed og sikkerhed for patienter og personale. Modellen giver idéer til, hvordan personale og patienter på afsnittet kan arbejde sammen om at reducere konflikter og kontrollerende handlinger så meget som muligt.

Kilde: psykiatrienisyddanmark.dk

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)