Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Antallet af børn og unge under 18 år, som har indløst mindst én recept på ADHD medicin, fordelt på kommuner,

ADHD-patienter forskelsbehandles

Nye tal viser, at voksnes forbrug af ADHD-medicin stiger. Og samtidig afslører tallene store regionale og kommunale forskelle i mængden af solgt ADHD-medicin og antal personer i behandling hermed.

Det viser en analyse foretaget af Sundhedsdatastyrelsen på basis af tal fra Lægemiddelstatistikregisteret for 2015.

At mængden af medicin til voksne stiger bekymrer ikke professor, overlæge og dr.med., Per Hove Thomsen, fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov. Tværtimod ser han det som en positiv udvikling, idet han primært tolker tallene sådan, at man rundt om i landet er blevet bedre til at finde de voksne med ADHD.

”Det tyder på, at der har fundet en underbehandling sted. Det vil sige, at de, der nu er voksne, ikke på samme måde som børn i dag har været tidligt i søgelyset for deres symptomer. Derfor bliver de først diagnosticeret nu. Og derved ser jeg stigningen i tallet for forbruget af ADHD-medicin blandt voksne som udtryk for et naturligt efterslæb,” siger han og forventer en fortsat jævn stigning i tallene i de kommende år. Både på grund af det efterslæb, der skal indhentes, og fordi praktiserende læger, psykologer og andre de senere år heldigvis er blevet mere opmærksomme på, at der også er noget, der hedder ADHD hos voksne.

Flere teenagepiger i behandling

Blandt drenge og piger er det stadig drengene, der fører markant i forbruget af ADHD-medicin. Men mens det er stabilt blandt drengene, stiger det hos pigerne. Især i aldersgruppen 15-17 år. Forklaringen mener Per Hove Thomsen både skal findes i biologien og i diagnosticeringspraksis:

”Når vi ser flere teenagepiger i behandling, er grunden blandt andet, at pigerne hyppigere har den stille ADHD (uden H’et). Det vil sige, at deres symptomer ikke lige så tidligt er lige så synlige som drengenes. Og det har man længe ikke haft fokus på. Men det har ændret sig, sådan at man i dag er mere opmærksom på disse piger, hvilket viser sig som en stigning i tallene.”

Store regionale forskelle

De regionale og kommunale forskelle i de nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen afslører, at der er stor forskel på, hvordan mennesker med ADHD behandles rundt om i landet. Således viser tallene f.eks., at der er dobbelt så mange, der får ADHD-medicin i Region Midtjylland som i Region Syddanmark. Tidligere har forskellene været endnu større, hvilket sidste år førte til en nærmere undersøgelse for at få svar på, om man var for hurtig på aftrækkeren i Region Midt eller for langsom i Region Syd. Undersøgelsen viste, at man begge steder var lige grundige i udredningen af patienterne. Og det tyder på, at den primære forklaring på forskellene er det antal mennesker, der kommer i behandling – hvilket igen kan have flere forklaringer, ifølge Per Hove Thomsen:

”I Region Midt ligger vi højt, blandt andet fordi vi har en lang tradition for at diagnosticere ADHD og har et godt samarbejde med praktiserende læger, skoler, psykologer og andre, som henviser patienter til os. Så ad den vej får vi flere børn til udredning og behandling her,” siger han og ser forskellene i tallene som udtryk for forskellige traditioner regionerne imellem, forskellige henvisningsveje, alternative behandlingstilbud, antal psykiatere og økonomi i øvrigt.

Overordnet noterer professoren sig, at de regionale forskelle mindskes over hele landet.

Kommuner har forskellige tilbud

For første gang har Sundhedsdatastyrelsen i sin analyse af tallene fra Lægemiddelstatistikregisteret medtaget tal for kommunerne. Her viser det sig f.eks., at hvor der i Esbjerg er mindre end 10 børn pr. 1.000, der får ADHD-medicin, er der mere end 20 i Tønder. I alle fynske kommuner er forbruget meget lavt, hvor under 10 børn pr. 1.000 indbyggere er i behandling i hver af dem. I de vestsjællandske kommuner er der til gengæld 18-28 børn pr. 1.000, der er i medicinsk behandling for ADHD.

På kommunalt niveau kan bare et par patienter mere gøre en stor procentvis forskel i statistikken. Derfor tager Per Hove Thomsen den med et gran salt, men mener nok, at tallene også her kan afspejle forskellig henvisningspraksis kommunerne imellem, og at nogle kommuner har flere alternative tilbud til medicinsk behandling – f.eks. pædagogiske og sociale tilbud – som gør, at færre børn og unge får brug for medicinsk behandling. Desuden kan de udtrykke forskelle i forældrenes holdning til medicinsk behandling, hvor man ved, at nogle er mere skeptiske end andre.

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab opfordrede man i forbindelse med offentliggørelsen af tallene fra Sundhedsdatastyrelsen, Christiansborgpolitikerne til at indføre pakkeforløb, der kan sikre en ensartet behandling på tværs af landet, sådan som det kendes fra kræftpakkerne.

Og som Per Hove Thomsen ser det, vil man med kliniske retningslinjer komme nærmere en bedre behandling for alle:

”Vigtigst er det, at børn og voksne med ADHD får den fornødne hjælp. Mennesker med ADHD er forskellige, og de har ikke alle brug for medicin. Men når der gives medicin, skal det altid ske som led i en samlet behandlingsindsats med social støtte, pædagogik og hvad der ellers er relevant for den enkelte patient. Kliniske guidelines kan være et godt skridt på vejen til udligning af de regionale og kommunale forskelle. Men det skal vel og mærke være retningslinjer, som beskriver den nødvendige psykosociale indsats udover den medicinske behandling.”

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter