Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   


Psykiater: Vanetænkning om den syge kvinde skal brydes

Biologiske forskelle spiller en stor rolle for kvinders sygelighed og sundhed, men læger skal slippe deres vanetænkning, da det er mændene, der er det svage køn sundhedsmæssigt set, påpeger Birgit Petersson, speciallæge og tidligere lektor i Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet.

Kvinder er gennem historien blevet udråbt som det svage køn i mange sammenhænge, også i lægelig forstand, og f.eks. diagnosticeret som hysteriske og uretmæssigt indlagt på psykiatriske afdelinger. I dag rapporterer nutidens kvinder om dårligere helbred end mænd, men alligevel lever de længere. Derfor er kvinder det stærke køn rent sundhedsmæssigt. Det mener Birgit Petersson, som er speciallæge i psykiatri på Frederiksberg og tidligere familieterapeut samt lektor i Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet frem til 2015: 

”Mænd er det svage køn sundhedsmæssigt set, men de har størst kraft og muskelstyrke. Men når det gælder det lange seje træk, f.eks. i forhold til smerter og fysisk udholdenhed, så er kvinder igen de stærkeste, selvom der selvfølgelig, statistisk set, er biologiske forskelligheder,” skriver hun i en mail.

Birgit Petersson står bag en lang række videnskabelige publikationer samt flere bøger om kvinders sundhed og sygelighed og er en af de få forskere i Danmark, som har beskæftigede sig med netop dette emne ud fra et kønsperspektiv. I ’Jagten på det gode liv,’ som udkom i 2000 og blev genudgivet i 2017, beskriver Birgit Petersson bl.a.  kønsforskellenes betydning for sygdom og sundhed, dagliglivets påvirkninger af helbredsforholdene og om en overdødelighed i befolkningen trods forbedret sundhedstilstand. Alt sammen forhold, der stadig gælder i dag:

”Tallene for mænd og kvinders sundhed har stort set været uændrede gennem alle årene med de samme forskelle mellem kønnene. Det afgørende er dels, at kvinder har de reproduktive perioder, hvor østrogen beskytter mod mange sygdomme, og dels, at kvinder tænker mere over, hvordan kroppen fungerer, bruger den sundere og benytter deres læge, hvis der er noget galt,” forklarer Birgit Petersson, som også påpeger, at det slider på kvinderne at have små børn, og at de ikke sover så godt, som mændene gør.

Tab af gode leveår

Samtidig påpeger Birgit Petersson dog også hurtigt kvinders tab af gode leveår: 

”De tabte gode leveår – altså leveår uden sygdom – er mere markant for kvinder, da de lever længere end mænd og har flere smerter i muskler og led samt en generel øget sygelighed med alderen. Det afspejler sig i, at de bruger flere smertestillende midler end mænd. Desuden skal man som læge være opmærksom på, at kvinder efter klimakteriet mister den beskyttelse mod hjerte-kar-sygdom, som østrogen ellers giver dem, og at kalkindholdet i knoglerne, som bekendt mindskes med overgangsalderen,” siger hun. 

Ydre og indre pres

Hun hæfter sig ved, at unge kvinders mentale helbred er for nedadgående og henviser til hendes egne undersøgelser af unge lægestuderendes psykiske tilstand og trivsel:

”Vi lavede en række undersøgelser i 1990-erne om unge lægestuderendes risiko for spiseforstyrrelser, stress og psykisk sygdom. Og dér så vi, at flere unge kvinder havde det dårligere end mænd, og at den tilstand var stigende under hele lægestudiet. Og i en senere undersøgelse, hvor vi også havde psykologistuderende med, var resultatet det samme, ligesom de nyere undersøgelser viser, at det går den forkerte vej med unge kvinders sundhed og trivsel.” 

Hvad grunden er til de unge kvinders dårligere trivsel, har Birgit Petersson flere bud på: 

”Det er følelsen af både et ydre og et indre pres, f.eks. at være bange for ikke at blive tilvalgt i parforhold og et reelt større ydre pres i forhold til karrieren. Kortuddannede har desuden en anden sundhedsadfærd, ligesom en del ressourcefattige, der ikke opnår samme sociale forhold og heller ikke har adgang til samfundets ressourcer eller får samme hjælp, som folk med længere uddannelse, f.eks. står de dårligere i forhold til at få en lejlighed, et banklån osv.,” siger Birgit Petersson.  

I en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2020 er det desuden påvist, at yngre kvinder, der kun har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, har en dødelighed, der er stagneret på et uforklarligt højt niveau, og hvor det påpeges, at vi internationalt set ligger i bund, hvad angår social ulighed for både kvinder og mænd. 

”I Danmark er vi i forhold til mange andre lande samlet set mere på arbejdsmarkedet, og både mænd og kvinder arbejder meget. Vi har en del flere kræftsygdomme, også når man korrigerer for de såkaldte KRAM-faktorer - sikkert fordi vi er et landbrugsland og i øvrigt på andre måder også har brugt kemikalier, som påvirker os,” siger Birgit Petersson. 

Bryd med vanetænkningen

Birgit Petersson mener, at man som praktiserende læge og medicinsk forsker både skal have mere fokus på kønnets betydning og samtidig slippe vanetænkningen om, at det altid er ”kvinden, som er den syge.” 

”Jeg sætter min lid til en ny generation af læger, som har fokus på køn i mange sammenhænge. F.eks. forskes der i, om der er forskelle i outcome af operationer udført af henholdsvis mandlige og kvindelige læger. Og at ændring af barselsorloven, de øremærkede uger til mænd, og det at kvinder bevæger sig ind på mændenes område i forhold til sport, vil ændre sundhedstilstanden,” forklarer hun og kommer med en lille opsang:

”Vanetænkningen skal brydes i forhold til kønnet, f.eks. når man behandler kvinder for kønssygdomme, så skal man også have fat i manden, da det er vigtigt at behandle manden, for ellers gensmitter han kvinden eller andre. Men det er oftest kvinder, der klager over symptomer. Og også i forhold til barnløshed, må man begynde med at se på manden, hans muligvis dårlige sædkvalitet, da det er vanetænkning at mene, at det er ’kvinden, som er den syge.’

Ikke nok at indtænke biologisk køn

For at komme indbyggede bias mellem kønnene til livs, er det ikke nok alene at indtænke biologisk køn. Vi må også inkludere kønsroller. Det konkluderer en spansksproget journalistteam i en prisvindende journalistisk artikel

I tidens løb har man inden for medicin og sundhed taget udgangspunkt i en androcentrisk medicinsk tilgang, der har undersøgt manifestationer hos mænd og ekstrapoleret resultaterne til kvinder

Sådan skriver journalisterne Lara Bonilla, Ricard Marfà, og Idoia Longan i artiklen ”Kvinders kroppe – mænds medicin,” som har vundet Den Europæiske Pressepris i 2022 i kategorien Special Award. I artiklen stiller de spørgsmålstegn ved, om vi kender kvinders kroppe tilstrækkeligt godt i forhold til mænds, og de gennemgår en række områder, som udpeges som specifikke for kvinders helbred, bl.a. mentalt helbred, hjerte-kar-sygdom, kvinders reproduktive system, autoimmune sygdomme og forskning i medicin

En af de eksperter, som citeres i artiklen, er Ewelina Biskup, associate professor ved Shanghai University of Medicine and Science, hvor hun har deltaget i en konference om kønsfølsom medicin afholdt på Vall d’Hebron Hospitalet i Spanien. Hun konkluderer til sidst:

”Vi antager bare, at en patient er mand eller kvinde, men der er individer, der er interkønnede. Vi antager også, at patienter er cis-kønnede – når kønsidentiteten matcher det køn, der er tildelt ved fødslen – men vi må gå væk fra at antage og begynde at spørge. Vi er nødt til at være mere empatiske med kønsidentiteter, fordi dette styrker videnskaben,” siger Ewelina Biskup.

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin fra september 2022

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Anne Westh - allround
    Hanna Sigga Madslund - allround
    Stephanie Hollender - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether