Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   


Angst og depression hos hjertepatienter er risikofaktorer for død på linje med rygning

Hjertepatienter med angst eller depression har dobbelt så høj dødelighed som andre hjertepatienter efter et år. Men både i forskning, forebyggelse og rehabilitering er der større fokus på risikofaktorer som rygning, forhøjet kolesterol og blodtryk. 

I Danmark har man i mindre grad end i mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med, haft samme blik for og har ikke anerkendt sammenhængen mellem psyke og krop. Det pointerer Selina Kikkenborg Berg, som er uddannet sygeplejerske og professor ved Hjertecentret på Rigshospitalet. Hun er også forskningsleder på ’Heart and Mind,’ et forskningsprojekt, hvor man ser nærmere på sammenhængen mellem hjerte og hjerne hos kroniske hjertepatienter.

”Hvor læger typisk fokuserer på diagnostik og behandling af sygdomme, er sygeplejeforskningen fokuseret på dét at være syg. Jeg er optaget af, hvad sammenhængen er mellem et menneskes mentale helbred og dét at leve med en kronisk hjertesygdom. Flere studier viser, ikke overraskende, at symptomer på angst og depression er udbredte, når hjertepatienterne udskrives fra hospitalet (30 procent har symptomer på angst og 20 procent symptomer på depression) – og det ser ud til at forværre prognosen; således har hjertepatienter med angst dobbelt så høj dødelighed efter et år” (reference 1 og 2)

På linje med rygning

Selina Kikkenborg Berg forklarer, at patienterne dør af samme årsager som patienter uden angst og depression, og at det tyder på, at dét at have angst eller en depression accelererer de processer, som allerede er i gang i kroppen ved hjertesygdom” (reference 5).

”Et tidligere studie viser, at den største risikofaktor for død et år efter diagnosen er depression skarpt efterfulgt af angst, som ligger på linje med tidligere eller nuværende rygning. (Reference 4). Den høje dødelighed kan have to forklaringer; angst og depression kan være startskuddet til en spiral af ringe ernæring, non-compliance, dårlig søvn og deraf måske manglende overskud til at dyrke motion og trang til stimulanser som rygning. En anden væsentlig årsag kan være de fysiologiske processer, som angst og depression medfører og som sætter gang i et uhensigtsmæssigt mønster. Man ved, at stress forhøjer blodtrykket, øger koagulationen og inflammation i kroppen. Begge dele kan fremskynde den proces, som fører til den øgede dødelighed.”

Når man ser på kønsforskelle i forhold til udvikling af angst og depression, så er der en overvægt blandt kvinder. Det kan skyldes hormonernes fysiologiske påvirkning, forklarer Selina Kikkenborg Berg:

”Kvinder har generelt en større årvågenhed, når det handler om kroppens signaler, end mænd har, og tillægger i perioden fra pubertet til menopause kropslige symptomer større betydning. Det kan være udtryk for en stærk overlevelsesmekanisme og kan være gavnligt i forhold til at opdage sygdom i tide, men det kan måske også medføre en øget disposition for angst og depressionssymptomer.”

Ryk patienterne med terapi

På de kardiologiske afdelinger har man ikke ressourcerne til at diagnosticere, følge og færdigbehandle alle hjertepatienter med symptomer på angst og depression, derfor ligger der en stor og vigtig opgave og venter for almen praksis, pointerer Selina Kikkenborg Berg.

”Det handler først og fremmest om at være opmærksom på, at angst og depression for hjertepatienter kan være risikofaktorer for død på linje med de mere kendte og gængse risikofaktorer som eksempelvis forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes og rygning.”

Og der er noget at stille op, pointerer hun, for der er gode og virksomme redskaber, som kan tages i brug:

”Vi må ikke undlade at handle på symptomerne. Henvis gerne patienterne til kognitiv terapi. Med ganske få konsultationer kan man nemlig flytte patienten langt. Et studie viser således, at 70 procent af hjertepatienter med angst bliver fuldstændigt fri for angst af den kognitive terapi blot efter seks konsultationer” (reference 3). Også depression kan behandles effektivt med kognitiv terapi eller med medicinsk behandling.”

Referencer

1. Patient-reported outcomes are independent predictors of one-year mortality and cardiac events across cardiac diagnoses: Findings from the national DenHeart survey – European Journal of Preventive Cardiology, august, 2020

2. DenHeart: Differences in physical and mental health across cardiac diagnoses at hospital discharge – Journal of Psychosomatic Research, marts 2017

3. Cognitive behavioural therapy significantly reduces anxiety in patients with implanted cardioverter defibrillator compared with usual care: Findings from the Screen-ICD randomised controlled trial – The European Journal of Preventive Cardiology, august, 2020

4. Mental health is a risk factor for poor outcomes in cardiac patients: Findings from the national DenHeart survey – September, 2018

5. Cause of Death Among Cardiac Patients With and Without Anxiety – Journal of Cardiovascular Nursing, Juli, 2021.

 

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin fra september 2022 

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Anne Westh - allround
    Hanna Sigga Madslund - allround
    Stephanie Hollender - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether