Praksislæger skal inddrages – forskere vil forbedre overgange i behandling til mennesker med depression
Med en forskningsapp og fokusgrupper inddrager projektet DEPRIC blandt andet praktiserende læger og patienter i at udvikle en indsats for mennesker, som har været i behandling for depression i psykiatrien og efterfølgende fortsætter behandling i primærsektoren. Ambitionen er at reducere tilbagefald ved overgange i behandling.
Projektet vil løbe over en periode på seks måneder, hvor patienterne skal registrere deres brug af og behov for kontakt med professionelle på tværs af faggrupper og sektorer, deres trivsel og funktion, tilknytning til arbejdsmarkedet, søvn, humør og medicinbrug i en app på deres smartphone.
De patienter, der deltager i projektet med forskningsapp'en, har afsluttet deres behandlingsforløb for svær depression ved Intensivt Affektivt Ambulatorium, Psykiatrisk Center København. Vi appen kan patienternes recovery-proces samt deres behov for støtte og kontakt med professionelle på tværs følges efter afslutningen af behandlingsforløbet i psykiatrien.
DEPRIC-projektet har siden 2021 været forankret i Region Hovedstadens Psykiatri og ledes af ph.d.- studerende Anne Sofie Mosborg Aggestrup:
"I projektet deltager patienter, jobkonsulenter og sundhedsfaglige på tværs i at udvikle indsatsen, så den passer til deres erfaringer og behov. Indsatsen skal hænge sammen på tværs af primær og sekundærsektoren med inddragelse af socialsektoren, så patienter oplever sammenhæng i deres behandlingsforløb. Målet er at fremme patienters recovery efter depression og forebygge tilbagefald ved sektorovergang," siger Anne Sofie Mosborg Aggestrup.
DEPRIC er støttet af Tværspuljen, Jaschafonden, Helsefonden og Toyota Fonden, og udføres i et samarbejde mellem Psykiatrisk Center København ved Region Hovedstadens Psykiatri, Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet, Socialmedicinsk Center, Jobcenter København i Københavns Kommune og Almen Praksis i København.
Patienterne, der deltager i forskningsprojektet, registrerer blandt andet i forskningsappen hvor mange gange og hvorfor, de har henvendt sig til forskellige faggrupper.
"Det kan være, at de har haft kontakt til deres praktiserende læge på grund af søvnproblemer, eller at de har henvendt sig til en privat psykolog for at få støtte til metoder og tilgange, som understøtter deres recovery-proces og forebygger tilbagefald efter behandlingsforløbet i psykiatrien," fortæller Anne Sofie Mosborg Aggestrup.Patienternes registreringer i appen vil sammen med interviews, fokusgrupper, gruppeinterview og workshops give forskerne viden om, hvad patienter og professionelles erfaringer, behov og ønsker er for en tværsektoriel indsats.
Depression er en af de mest udbredte og ofte tilbagevendende psykiske lidelser. Risikoen for tilbagefald øges efter hver ny depressiv episode. Har man haft én depression, er der omkring 60 procent risiko for at få en ny depressiv episode, og har man haft to depressioner, er risikoen for tilbagefald omkring 80 procent. International forskning peger på, at patienter med svær depression ikke er kommet sig helt, når deres behandling i psykiatrien bliver afsluttet, forklarer forskerne:
"Vi har i dag desværre ikke mulighed for at have kontakt med patientens praktiserende læge, efter at patientens behandling er afsluttet i psykiatrien, selvom det måske kunne forhindre nogle af de ret hyppige forværringer eller tilbagefald til nye depressioner," siger Klaus Martiny, der er psykiater, professor ved Region Hovedstadens Psykiatri og tilknyttet forskningsprojektet.
Annette Davidsen, der er lektor emerita, ph.d, dr. med, og speciallæge i almen medicin ved Københavns Universitet, og som er tilknyttet forskningsprojektet, vurderer, at der mangler netop den type indsats, som forskningsprojektet vil udvikle: "Vi ved fra tidligere forskningsprojekter, at når patienterne afslutter deres behandling i psykiatrien, er de praktiserende læger ofte usikre på planen for behandlingen på længere sigt," siger hun.
Gennem workshops i foråret 2023 udvikler forskerne sammen med socialmedicinere, psykiatere, sygeplejersker, praktiserende læger, jobkonsulenter og patientrepræsentanter den endelige tværsektorielle indsats. "
Indsatsen bliver udviklet i et design, som bedst kan oversættes til samskabelse, hvor patienter og professionelle fra psykiatrien, kommune og almen praksis udvikler indsatsen, og dermed giver eksempelvis praktiserende læger og patienter input, forslag og konkrete løsninger til elementer, som den færdigudviklede indsats skal indeholde," siger Anne Sofie Mosborg Aggestrup.
Den udviklede indsats vil efterfølgende blive testet og evalueret med henblik på justeringer.