Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Raloxifen kan hjælpe kvinder med skizofreni

Skrevet af Berit Andersen den i kategorien Psykiatri.

Raloxifen, der anvendes ved behandling af osteoporose, reducerer symptomerne hos kvinder med en skizofreni eller skizoaffektiv lidelse, der ellers ikke kan behandles.

Det er konklusionen af en randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret undersøgelse, publiceret i JAMA Psychiatry.

"Vores resultater er i overensstemmelse med voksende evidensgrundlag for, at raloxifen er en lovende behandlingsmulighed i denne patientgruppe," konkluderer forfatterne.

Ifølge førsteforfatteren Jayashri Kulkarni, fra Monash University, Melbourne, Australien, sker der tit en forværring af psykotiske symptomer når estradiol (et naturligt forekommende østrogen) koncentrationen er lav eller faldende, for eksempel efter en fødsel eller i forbindelse med overgangsalder.

"Estradiol påvirker […] kortikale og subkortikale regioner i hjernen [… samt] øger neurogenese", skriver forfatteren, som dog påpeger, at behandling med estradiol er forbundet med risiko for en række alvorlige bivirkninger, blandt andet på endometrium og mammavæv.

Raloxifen er et middel mod osteoporose, der har østrogeneffekt på hjernen (og knogler) og antagonistisk effekt på endometrium og mammavæv.

Fem gange højere respons

I studiet blev der rekrutteret 56 kvinder med behandlingsresistent skizofreni eller skizoaffektiv lidelse på trods af stabil antipsykotisk behandling. Kvinderne var mellem 40 og 70 år gamle. De blev randomiseret til enten raloxifen (120 mg dagligt) eller placebo. Det primære effektmål var ændringer på Positive and Negative Syndrome Scale (PANSS) total score.

Efter 12 ugers behandling fandt forskerne en signifikant større reduktion i PANSS score hos de patienter, der fik raloxifen i forhold til dem, der fik placebo. Chancen for klinisk respons (reduktion på mindst 20 procent på PANSS total score) var over fem gange højere i raloxifengruppen.

Forskerne fandt dog ingen forskelle på en række sekundære effektmål såsom depressive symptomer, kognition eller PANSS subskala af positive symptomer. Der var heller ingen forskel på bivirkninger.