Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Psykomotoriske terapeuter vil ind i varmen

En ’ny’ faggruppe forsøger lige nu at finde fodfæste i sundhedsvæsnet – ikke mindst i psykiatrien. Det er de psykomotoriske terapeuter, som i flere andre lande allerede er bredt beskæftigede både i psykiatrien, på børneområdet og i ældreplejen.

”Psykomotoriske terapeuter bør være en fast bestanddel af det tværfaglige samarbejde overalt i sundhedsvæsnet. Krop og psyke påvirker hinanden og bør ikke, som i sundhedsvæsnet i dag, behandles hver for sig. Stress kan give smerter, og smerter kan give stress. Angst kan give hjertebanken, og hjertebanken kan give angst. To gode eksempler på hvorfor den psykomotoriske tilgang er værdifuld i behandling af for eksempel ADHD, stress og angst,” siger Rolf Auhagen.

Han er formand for den faglige organisation Danske Psykomotoriske Terapeuter, og mener, at det er ’synd og skam’, at denne faggruppe endnu ikke er særlig rigt repræsenteret i sundhedsarbejdet inden for rehabilitering og i sygehus-, distrikts- og socialpsykiatrien. For disse terapeuter kan noget, som ingen andre faggrupper kan, og som der er et stigende behov for, f.eks. fordi stadig flere mennesker rammes af stress, angst og ADHD.

Både kropslige og psykiske signaler

De psykomotoriske terapeuter adskiller sig f.eks. fra fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker o.l. ved at inddrage og arbejde med relationen mellem krop, tanker, følelser og personens livssituation i behandlingen eller i mødet med borgeren. De arbejder både med behandling og træning, hvor det går ud på at øve den enkeltes bevidsthed i forhold til både kropslige og psykiske signaler, så han eller hun kan (gen)finde sine ressourcer og bruge dem til selv at handle og skabe forandring. Den praktiske del af behandlingen kan bestå af øvelser til f.eks. træning af kropsbevidsthed, vejrtrækning og afspænding.

”Det handler ikke altid om helbredelse, men om muligheden for at kunne leve et godt liv og kunne navigere i det, med de udfordringer livet nu engang har bragt med sig,” som Rolf Auhagen siger.

To forhindringer på vejen

Danske Psykomotoriske Terapeuters formand ser lige nu to forhindringer for, at de psykomotoriske terapeuter får større udbredelse. Den ene handler om, at mange ikke aner, at de eksisterer. Og den anden handler om en manglende forståelse for, at der er andre måder at gøre tingene på end de traditionelle.

”I Sundhedsvæsnet bliver alt målt og vejet på den korte bane. Men vores arbejde sker mest på den lange bane, hvor behandlingen kræver lidt mere tid. Vores løsninger er mere langtidsholdbare, da vi arbejder med at skabe øget livsmestring hos borgeren,” siger Rolf Auhagen, der mest ser de psykomotoriske terapeuter som supplement til ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, socialarbejdere osv., fordi det vil udvide paletten af tværfaglighed, som er så meget i fokus i disse år.

Som led i forsøget på at opnå en større anerkendelse af faget overvejer foreningen muligheden for at søge autorisation. Det burde kunne lade sig gøre, mener formanden, efter at uddannelsen i 2002 blev til professionsbachelor, og faget i 2010 fik en ny bekendtgørelse med hvilken der fulgte en ny fagtitel: Psykomotorisk terapeut. Uddannelsen blev her til

'Psykomotorikuddannelsen' og er nu opbygget som andre sundhedsfaglige uddannelser anerkendt af Sundhedsstyrelsen.

Der uddannes årligt ca. 100 nye terapeuter.

Fakta om psykomotorik

Psykomotoriske terapeuter behandler både fysisk og psykisk relaterede problematikker. Fx:

  • Rygsmerter/udefinerede smerter
  • Hovedpine/migræne
  • Stress
  • ADHD, PTSD o.l.
  • Spiseforstyrrelser
  • Søvnbesvær
  • Angst
  • Depression

Psykomotorisk træning består overordnet af tre aspekter:

  1. Fysisk træning
  2. Øge deltagernes bevidsthed om egne fysiske/psykiske ressourcer
  3. Træning af sociale kompetencer

"I øjeblikket tales der meget om behovet for individuel behandling. Det er noget, der kræver tid. Og den tid har vi – i modsætning til lægen eller psykiateren," siger Sheila Simonsen

Sheila Simonsen er psykomotorisk terapeut med egen klinik på Frederiksberg.

Hun har i flere år arbejdet intenst med ADHD-ramte børn og voksne. Og hun undrer sig over, at hendes faggruppe ikke er langt mere anvendt ift. denne patientgruppe.

”I øjeblikket tales der meget om behovet for individuel behandling. Det er noget, der kræver tid. Og den tid har vi – i modsætning til lægen eller psykiateren. Jeg oplever også, at vi på flere måder kan supplere psykologerne ift. denne patientgruppe. Blandt andet fordi vi inddrager kroppen i interventionen og igennem både kropslige og kognitive metoder understøtter behovet for psykoedukation, stressreduktion, forbedring af søvn og tidsfornemmelse, som ofte er en stor udfordring for mennesker med ADHD. Det er vigtigt at reducere stress og forbedre søvn, inden man tager fat på at implementere redskaber og strategier, der har med kernesymptomerne at gøre,” siger hun.

Klinikken er lige nu i gang med et forskningsprojekt, hvor de undersøger effekten af psykomotorisk terapi i behandlingen af ADHD hos voksne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter