Nyt håb om tidlig intervention for psykisk syge
I forvejen vidste forskerne godt, at børn med psykisk syge forældre har større risiko for også selv at blive psykisk syge. Hvad de hidtil ikke har vidst er bl.a., at man kan se de psykiske symptomer så tidligt som i 7-års alderen.
Denne nye viden er et af de foreløbige resultater af det store projekt iPSYCH, hvor forskere i et af delprojekterne følger en gruppe på 522 børn, sammen med deres familier, fra syv-års alderen og op til 11-års alderen. Her har det vist sig, at flere af de syv-årige børn, som har forældre med psykisk sygdom, har en ringere motorisk funktion og også har dårligere kognitive funktioner end deres jævnaldrende uden psykisk syge forældre. Og samtidig kan forskerne se, at flere af de belastede børn allerede i syv-års alderen har forskellige børnepsykiatriske diagnoser.
Klinisk professor Merete Nordentoft, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri er sammen med professor Ole Mors fra Aarhus Universitet og professor Kerstin Plessen fra Københavns Universitet leder af denne del af det store studie. Og om resultaterne, der har overrasket forskerne, siger hun:
”I forvejen vidste vi, at børnene er i større risiko, når de har forældre, der er psykisk syge. Men vi troede ikke, at vi kunne se symptomerne på psykisk sygdom så tidligt som i syv-årsalderen. Men det kan vi nu. Og det giver håb for, at det bliver muligt at gribe ind tidligt, så vi på den måde kan forhindre, at sygdommene udvikler sig alvorligt.”
Identifikation af årsagsforhold
iPSYCH-studiet gik i gang i 2012 på initiativ af Lundbeckfonden, som fik bragt seks førende danske forskere sammen og dermed skabt grobunden for det store studie, der blev døbt iPSYCH – Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning. Det har nu kørt i fire år og har ca. 150 forskere involveret – de fleste baseret i Aarhus og København, men flere også i udlandet, bl.a. på Harvard University. Studiet har foreløbig modtaget 241 mio. kr. fra Lundbeckfonden for de første seks år af projektet.
Forskningsaktiviteterne i iPSYCH undersøger hele spektret af faktorer, som spiller en rolle for udvikling af psykiske sygdomme – både de genetiske og de miljømæssige. Og ambitionen er at finde årsagerne til de psykiske lidelser og dermed skabe bedre behandlinger.
”Nogle af de store grupper af psykiatriske sygdomme er formentlig sammensat af flere forskellige grundsygdomme med hver deres kombination af årsager. Og hvis vi kan identificere nogle af disse årsagsforhold og gøre noget ved dem mere specifikt, er der håb for behandlinger skræddersyet til den enkelte på baggrund af genetisk profil, miljømæssige påvirkninger og kliniske symptomer – frem for som i dag, hvor alle stort set får den samme behandling,” siger Merete Nordentoft.
Fund af nye genvarianter
Projektet undersøger primært fem sindslidelser: Skizofreni, manio-depressivitet, depression, autisme og ADHD. For disse og andre sygdomme er det stadig uvist, hvad det præcis er, der udløser dem. Man ved dog, at både arvelige faktorer og miljøpåvirkninger er på spil. For eksempel har man en større risiko for at udvikle skizofreni, hvis en nær slægtning har sygdommen.
Via iPSYCH er forskerne kommet et stykke nærmere forklaringen på skizofreniens genetiske baggrund. De har sammen med internationale kolleger således identificeret 128 genvarianter, som kan øge risikoen for at udvikle skizofreni. Hovedparten af disse genvarianter er helt nye og peger på helt nye biologiske processer som er involveret i udviklingen af skizofreni.
Og nu er forskerne i gang med at se nærmere på hver enkel genvariant for at få et klarere og mere detaljeret billede af, hvad der er på spil, når sygdommen udvikler sig. Noget kunne tyde på, at nogle gener spiller en rolle for processer, der styrer hjernens udvikling, og andre for den signalering i hjernen, der er drevet af kalcium-kanaler.
Miljømæssige faktorers betydning
Via offentlige registre med informationer om miljømæssige påvirkninger, livsbegivenheder osv. har forskerne i iPSYCH nogle helt enestående muligheder for at undersøge miljømæssige påvirkninger på nye og bedre måder end andre steder i verden. På denne måde har de en helt særlig mulighed for at belyse det komplekse samspil mellem arv og miljø og har således også identificeret nogle miljømæssige faktorer, som har betydning for udviklingen af psykisk sygdom. Også dem er de i gang med at se nærmere på.
Verdens største datasæt
iPSYCH-projektets vigtigste resultat de første fire år har været opbygningen af verdens største datasæt til studie af disse spørgsmål. Det har kunnet lade sig gøre via den unikke danske Neonatale Screenings Biobank, der blev oprettet i 1982, og som rummer blodprøver fra alle danskere født siden da. Ud over i Danmark findes en sådan biobank kun få steder. Men det er kun herhjemme, at forskere under særlige omstændigheder kan få lov at bruge materialet
Opbygningen af det omfattende datasæt er i sig selv et bemærkelsesværdigt resultat, som har fået forskere fra alle verdenshjørner til at vende øjnene mod Danmark. For på den måde er det lykkedes at få lavet genetiske analyser af 80.000 danskere, omfattende langt de største undersøgelser i verden for nogle af sindslidelserne. Og det betyder, ifølge Merete Nordentoft, at videnskaben for første gang kan nå frem til at kunne konkludere på genetikkens og miljøets betydning for udvikling af visse psykiske sygdomme.
Gennembrud i depressionsbehandling: Esketamin godkendt til indlagte selvmordstruede
I iPSYCH indgår seks forskergrupper. iPSYCH forventes at løbe frem til 2021.
Udover Merete Nordentoft og Ole Mors er medlemmerne af iPSYCHs ledelse professor Preben Bo Mortensen, professor Anders Børglum (begge Aarhus Universitet), professor Thomas Werge Københavns Uniersitet og David Hougaard, Statens Serum Institut.