Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Grundighed og systematik er kodeord i diagnostik af depression

”Det vigtigste er at gøre arbejdet grundigt og bruge den tid, der er nødvendig for at stille diagnosen.”

Sådan siger professor Raben Rosenberg, klinikchef på Psykiatirisk Center Amager, Region Hovedstadens Psykiatri, om den svære kunst at diagnosticere den depressive patient, herunder om der er tale om anhedoni, der er et af kernesymptomerne.

”Man kan ikke stille en diagnose på ti minutter. Og man bør træne sig selv i systematisk at spørge ind til symptomerne,” siger han og tilføjer, at systematikken er vigtigt.

”Jeg ønsker ikke at forsimple det. Men det behøver ikke være så komplekst og det behøver ikke tage urimelig lang tid. Det væsentligste er systematikken,” siger han.

Raben Rosenberg anbefaler den praktiserende læge i første omgang at lære de diagnostiske kriterier og spørge grundigt ind til symptomerne på en systematisk måde, bl.a. for at afdække, om de nødvendige symptomer er til stede.

Ifølge Raben Rosenberg er det vigtigt at spørge ind til alle kernesymptomerne på depression: Nedtrykthed, nedsat lyst (anhedoni) samt nedsat energi eller øget træthedbarhed.

”Hovedbudskab er, at man skal tage anhedoni som et alvorligt symptom. Giver patienten udtryk for  manglende lyst og glæde, bør man arbejde for at få afdækket, om der er tale om egentlig depression eller anden psykisk lidelse, herunder misbrug,” siger han.

”Anhedoni er bare et ud af flere symptomer. Men det er et meget vigtige symptom,” siger han.

”Vi har jo ikke mulighed for at tage en laboratorieprøve her. Men vi kan i høj grad bruge de værktøjer, der findes. Og hvis den praktiserende læge holder sig til WHO’s definitioner på depression, gælder det derudover om at spørge ind til selve kernesymptomerne ogsat afklare de typiske ledsagesymptomer, f.eks. nedsat selvtillid, tænke- eller koncentrationsbesvær og søvn og appetitforstyrrelser på systematisk måde, herunder at sværhedsgraduere,” siger Raben Rosenberg og tilføjer: ”Og det er klart, at det kan kræve flere samtaler, før man med rimelig sikkerhed kan stille diagnosen.

Det er særlig vigtigt at vurdere sværhedsgraden af depression for valg af behandling.

”Praktiserende læger og psykiatere kritiseres ofte for at give for mange depressive patienter medicin. Mennesker med let depression har ikke effekt af medicin og vil være bedst tjent med rådgivning og psykoterapi. Alle kan have gavn af lære psykoterapeutiske teknikker, men medicin er særlig vigtig ved svær depression,” siger han.

Raben Rosenberg mener, at de eksisterende værktøjer som WHOs diagnostiske kriterier og Hamiltons Ratingscale er velegnede til at stille diagnosen depression og vurdere dens sværhed. Bruger man spørgeskemaer kan de ikke stå alene.

”Spørgeskemaer kan fungere rigtigt fint som vejledende, men det er vigtigt at supplere med uddybende samtaler. Man kan ikke bare få patienten til at sætte sine krydser. Faren er, at man ikke får de vigtige nuancer med, ” siger Raben Rosenberg.

”Det kan være svært at skelne symptomer på midlertidig modgang og egentlig depression. Og det kræver en grundige udspørgen for at afdække, om patientens manglende energi , manglende appetit, manglende seksuel lyst og øget trætbarhed faktisk er en behandlingskrævende tilstand, og om der skal anvendes psykoterapi og/eller medicin” siger Raben Rosenberg.

Anbefalede værktøjer:

https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318201

 

Hamiltonskalaen:

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kalkulatorer/hamilton-17-depressionsskala/

Major Depression Inventory (MDI):

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kalkulatorer/major-depression-inventory-mdi/