Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Internationale eksperter kritiserer Peter Gøtzsche-rapport

Gøtzsches nye undersøgelse om antidepressivers bivirkninger i form af tidlige symptomer på forhøjet selvmordsrisiko er blevet omtalt i adskillige, store britiske dagblade, hvor flere førende psykiatere kritiserer konklusionerne.

Professor Guy Goodwin, Past President på European College of Neuropsychopharmacology (ECNP) og professor ved Psychiatry, University of Oxford, til The Telegraph om studiet at ’Den valgte metode er fatalt mangelfuld og fører i høj grad til misvisende konklusioner.’

Og han tilføjer, at ’ Hvis nervøsitet, angst, rystelser, mareridt og vrede er risikofaktorer for selvmord og aggressiv adfærd, så er det sandsynligt, at hovedparten af den britiske befolkning er i risiko for at begå selvmord eller vold – og sådan forholder det sig som bekendt ikke.’

"Dataene stammer fra undersøgelser, hvor raske frivillige blev randomiseret til at modtage enten SSRI eller placebo. Forfatterne registrerer derefter højtideligt antallet af mennesker, der har oplevet nervøsitet, angst, tremor, dårlige drømme og agitation. Forskerne tæller disse tilfælde som ’skader, der kan føre til selvmord eller vold’, selv om der i virkeligheden ikke synes at have været specifikke selvmordshændelser overhovedet.

Jeg synes, det er absurd at beskrive nervøsitet og agitation som begivenheder, der potentielt fører til selvmord eller vold. Hvis nervøsitet, angst, rystelser, mareridt og vrede er risikofaktorer for selvmord og aggressiv adfærd, så er det sandsynligt, at hovedparten af den britiske befolkning er i risiko for at begå selvmord eller vold – og sådan forholder det sig som bekendt ikke. Selv at give placebo til raske frivillige udløste 10 procent sådanne oplevelser. Det er absurd at beskrive dem som hændelser, der potentielt fører til selvmord eller vold.

Jeg var ledende forsker på en af de større undersøgelser, der citeres. På intet tidspunkt under vores undersøgelse var der nogen antydning af suicidalitet blandt vores frivillige, hvis humør blev bedømt regelmæssigt og udtrykkeligt. Ved at ændre, hvad der anses for at være en risiko for suicidalitet, får forfatternes metode det til at se ud om vores undersøgelse understøtter deres konklusion. At deres review viser en fordobling af risiko for selvmord og vold er simpelthen science fiction."

Phil Cowen, professor ved Psychopharmacology, University of Oxford, siger ligeledes til The Telegraph, at bivirkninger ved antidepressiv medicin såsom angst og nervøsitet er kendte. Men at hævde, at de nødvendigvis fører til vold og selvmord, ’er som at argumentere for, at irritation over en kollega fører til overlagt drab’, siger han.

"Undersøgelsen viser tydeligt, at antidepressiva kan give bivirkninger hos raske frivillige forsøgspersoner, ligesom de gør hos patienter. Dette er forventeligt og understreger, at antidepressiva i klinisk praksis bør anvendes med forsigtighed og kun ved indikation, og når behandlinger med færre skader ikke har hjulpet. Men forfatterne fortsætter herefter med hævde 'at antidepressiv medicin fordobler risiko for selvmord og vold’ for raske forsøgsdeltagere. Undersøger man imidlertid de bivirkninger, som er rapporteret i tabel 3 i artiklen, er der ingen rapporter om vold eller selvmordsadfærd. Hvad man kan se, er kendte bivirkninger af serotonerge antidepressiva, såsom angst, nervøsitet, rysten og unormale drømme. Disse forekommer hos omkring 15 procent af de lægemiddelbehandlede deltagere, sammenlignet med omkring 10 procent af dem, der fik placebo.

Disse bivirkninger er klinisk signifikante, ofte sørgelige og et vigtigt emne for drøftelser mellem patient og kliniker. Men forestillingen om, at de nødvendigvis er tegn på vold og selvmord, forekommer mig at svare til at argumentere for, at irritation over en kollega fører til overlagt drab," siger Cowen.

Endnu en bredside mod Gøtzsches studie kommer i The Sunday Times fra professor Sir Simon Wessely, leder af Royal College of Psychiatrists og professor ved Psychological Medicine, King’s College London’s Institute of Psychiatry, Psychology & Neuroscience, som siger:

“Resultater fra eksisterende store studier af antidepressiver viser, at de gode virkninger opvejer de negative. Hvis konklusionerne ændrer sig i nye studier, vil vores råd også gøre det. Men dette studie ændrer intet.”

Denne artikel viser, at antidepressiva har bivirkninger såsom mærkelige drømme, nervøsitet og rysten. Dette er velkendt for de fleste, hvis ikke alle, klinikere. Men vigtigere, ingen data præsenteret i artiklen understøtter ekstrapolering fra disse bivirkninger til selvskadende adfærd og vold.

Den stærkeste konklusion, man kan drage ud fra disse data, er, at nogle symptomer som agitation forekommer ved depression og som reaktion på antidepressiva, og nogle gange er disse symptomer også oplevet af mennesker, der også udøver voldshandlinger eller selvskadende adfærd.

Samlet set kan enhver medicinsk behandling, der gør godt også gøre skade. Det gælder også i psykiatrien," siger Wessely.

Aktuel dokumentation fra omfattende undersøgelser viser fortsat, at fordelene ved antidepressiver opvejer risici. Hvis dokumentationen ændres, så vil vores rådgivning også ændres, men denne undersøgelse ændrer intet."

Professor Seena Fazel fra Forensic Psychiatry ved University of Oxford, siger, at studiet rummer så mange begrænsninger, at ’dets konklusioner ikke kan retfærdiggøres’.

"Der er en række alvorlige begrænsninger ved dette review, der betyder, at dets konklusioner ikke kan retfærdiggøres. Mest problematisk er sammenblandingen af en lang række bivirkninger, fra ’usædvanlige tanker', ’nervøsitet’ til ’koffein følelse’ til de mere alvorlige såsom selvskadende adfærd og vold. Når man faktisk ser på data fra de inddragne forsøg, rapporterer ingen af dem sidstnævnte - alle informationer er baseret på den første kategori af relativt små bivirkninger.

For det andet diskuterer man ikke i dette review højt kvalificerede data fra de omfattende forsøg, der ikke understøtter hovedkonklusionen; at antidepressiva er skadelige for voksne. Kontekstualisering af beviserne er vigtigt, fordi dette review alene er baseret på kun 612 deltagere, og vi er nødt til at se på forskning af høj kvalitet baseret befolkningsundersøgelse af hundredetusinder af personer i behandling med antidepressiva.

Endelig er det en fejl, at reviewet overdriver konsekvenserne af deres begrænsede resultater. Ingen af de inkluderede undersøgelser rapporterer om selvmord eller selvmordsrelaterede hændelser, men artiklen omtaler ukorrekt risici for selvmord."

Dr. David Christmas, medlem af The Psychopharmacology Committee, Royal College of Psychiatrists og Consultant Psychiatrist i The Advanced Interventions Service, Dundee:

"Professor Gøtzsche har en række kendte overbevisninger angående skader af antidepressiva, men den type undersøgelse, som rapporteres her, er ikke egnet til at svare på de spørgsmål, man ønsker at stille. De fleste af de rapporterede undersøgelser varierer med hensyn til den type stof, der anvendes, dosis, varighed og metoderne for rapportering af skader.

Vigtigere er det, at studiet kun identificerer emergente skader, der er forbundet (direkte eller indirekte) med selvmord og vold. Den identificerer ikke en højere hyppighed af disse i de undersøgelser, der ligger til grund for studiet.

Ved at bruge en meta-analyse af randomiserede kontrollerede forsøg til at rejse disse spørgsmål, fremkommer tilstødende problemer, som ikke er korrekt adresseret ved de anvendte metoder.

Endelig, mens professor Gøtzsche og kolleger mener, at antidepressiva forårsager øget selvmord i alle aldre, er det en holdning, der ikke understøttes af denne undersøgelse. Anerkendelsen af en forøget risiko for selvskadende adfærd og selvmord hos yngre mennesker, der tager antidepressiv medicin, er velkendt, men der er meget, der tyder på, at risikoen er reduceret ved antidepressiva til ældre mennesker med depression.

Undersøgelsen sætter imidlertid fokus på vigtigheden af at registrere og indberette alle bivirkninger fra kliniske undersøgelser, uanset om det er en medicinsk eller psykisk behandling; og nøje overvågning af alle patienter, der tager medicin," siger David Christmas.