Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyt Gøtzsche-studie i voldsom miskredit

Peter Gøtzsches nye studie om bivirkninger ved antidepressiver bliver mødt af både dansk og engelsk kritik.

Et nyt studie vedr. effekten af antidepressiv medicin fra professor Peter Gøtzsche og Nordisk Cochrane Center bliver godt og grundigt skudt ned af både britiske og danske eksperter.

Konklusionen i studiet lyder, at antidepressiv medicin fordobler risikoen for selvmord og aggressiv adfærd blandt raske voksne, og at medicinalindustrien gør alt for at skjule medicinens bivirkninger. Resultaterne baserer sig på en gennemgang af 13 internationale studier, hvor 612 raske, voksne mennesker  har deltaget i forsøg med antidepressiv medicin.

Ifølge Gøtzsche har det længe været anerkendt, at medicinen øger risikoen for selvmord og aggressiv adfærd blandt børn og unge. Men da lignende resultater fra studier med voksne patienter er blevet afvist med, at selvmordene skyldtes alt andet end medicinen, har professoren med det nye studie ønsket at teste medicinens effekt på sunde og raske voksne. Og her finder han altså de samme resultater: at medicinen øger forekomsten af angst og nervøsitet blandt de raske voksne, hvilket igen fører til suicidalitet og aggressiv adfærd.

Den sammenhæng har både danske og udenlandske eksperter svært ved at få øje på.

I flere førende engelske medier er rapporten blevet omtalt og kommenteret af førende engelske psykiatere, der hegler den ned for at drage konklusioner, der ikke er belæg for.

Og i Danmark er førende psykiatere også meget kritiske overfor undersøgelsen.

”Det svarer til at sige, at hvis man er på blodtrykssænkende medicin og føler uro i kroppen, så er ens selvmordsrisiko forøget. Den logik kan jeg simpelthen ikke følge. Og jeg køber ikke præmissen,” siger Sune Straszek, overlæge på Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Han påpeger samtidig, at antallet af selvmord i Danmark er halveret over det seneste par årtier – samtidig med at medicineringen af befolkningen tilsvarende er steget. Og det harmonerer dårligt med Gøtzsche og co.’s påstande om, at medicinen fører til flere selvmord.

Poul Videbech, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup, pointerer at hvis studiet stod til troende, så ”er der mange potentielle drabsmænd og selvmordere, der går frit rundt blandt os. Også mange gange flere end de officielle statistikker over deres tragiske gerninger lader ane. Hvad med de mange danskere med ubehandlet panikangst, er de i virkeligheden dødsensfarlige, fordi angst leder til drab? Således bidrager artiklen til den omsiggribende stigmatisering af psykisk syge.”

Lars Kessing, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København, afviser pure studiet: ”Dette er en usædvanlig uvidenskabelig review artikel og meta-analyse publiceret i et tidsskrift med ringe videnskabelig status. Pinlig artikel med ligegyldige fejlfortolkede resultater, som slet ikke fortjener omtale.”

Raben Rosenberg, professor, ledende overlæge ved Psykiatrisk Center Amager, kritiserer Peter Gøtzsche for hans etik. ”Med sin skarpe profil og massive kritik i massemedier er Peter Gøtzsche med til at skabe usikkerhed og bekymringer hos mange mennesker med psykiske lidelser.  Det oplever vi dagligt. Hans vedholdende kritik bliver dermed ikke kun et snævert fagligt anliggende om bivirkninger af psykofarmaka, men antager karakter af et ideologisk korstog, som er etisk dybt problematisk overfor mennesker psykiske lidelser.” 

Danske udtalelser: Skarp fordømmelse

Poul Videbech, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup

Det fremgår af metaanalysen, at der var 15 procent ”events” (dvs. angst, nervøsitet, mareridt, men ikke voldelige episoder eller selvmord) i gruppen af forsøgspersoner, der fik antidepressiv medicin sammenlignet med 10 procent tilsvarende symptomer i gruppen, der fik placebo. Dette kommer ikke bag på nogen, der nogen sinde har lavet psykofarmakologiske forsøg. Men i artiklen fremfører forskerne så minsandten, at disse ”events” er ”precursors” til suicidalitet eller vold mod andre. Man kan da virkelig heller ikke udelukke, at nogen tilfælde af selvmord eller drab er forudgået af, at udøveren har følt sig angst eller nervøs eller har haft mareridt forud for handlingen. Konklusionen i artiklen synes dog at være meget fjern fra den virkelige verden. Skulle det stå til troende, er der mange potentielle drabsmænd og selvmordere, der går frit rundt blandt os. Også mange gange flere end de officielle statistikker over deres tragiske gerninger lader ane. Hvad med de mange danskere med ubehandlet panikangst, er de i virkeligheden dødsensfarlige, fordi angst leder til drab? Således bidrager artiklen til den omsiggribende stigmatisering af psykisk syge!

Konsekvenserne er uoverskuelige, hvis ellers resultaterne stod til troende: Vi må forvente, at kalktabletter øjeblikkeligt bliver forbudt af sundhedsmyndighederne fordi 10 procent af modtagerne af sådanne placebotabletter iflg. denne artikel skulle være i risiko for at begå selvmord eller drab. Det involverer jo mange mennesker! Kan man overhovedet etisk forsvare at lave placebo-kontrollerede forsøg, når placebo er så farligt? Sat på spidsen på den måde, bliver det indlysende, at kæden er hoppet af i argumentationen.

Det er et studie, der er meget langt fra den kliniske virkelighed. Jeg må indrømme, at jeg havde større forventninger til publikationer udgående fra den institution i landet, der repræsenterer den højeste evidens.

Sune Straszek, overlæge, Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Det svarer til at sige, at hvis man er på blodtrykssænkende medicin og føler uro i kroppen, så er ens selvmordsrisiko forøget. Den logik kan jeg simpelthen ikke følge. Og jeg køber ikke præmissen. I Danmark er antallet af selvmord i Danmark halveret over det seneste par årtier – samtidig med at medicineringen af befolkningen tilsvarende er steget. Det harmonerer dårligt med Gøtzsche påstande om, at medicinen fører til flere selvmord. Efter min mening kommer der ingen nye resultater frem i studiet, som nogen kan lære noget af. Det eneste jeg kan læse er, at der kan være opstartsbivirkninger ved medicinen, som man kan genfinde mere hos patienter, der får aktiv medicin frem for placebo. Og det er jo almen viden for psykiatere. Og i øvrigt en viden, vi længe har brugt til at holde ekstra øje med patienterne i starten af et behandlingsforløb

Lars Kessing, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København.

Dette er en usædvanlig uvidenskabelig review artikel og meta-analyse publiceret i et tidsskrift med ringe videnskabelig status. Formålet med studiet er defineret som at kvantificere risikoen forsuicidalitet og vold når SSRI gives til raske personer. Meta-analysen inkluderer 13 randomiserede studier hvor SSRI gives versus placebo til raske personer (herunder et studie fra vores gruppe), men ingen af de 13 studier har data på selvmord eller vold. Derfor kan man/forfatterne ikke kvantificere risikoen for suicidalitet og vold ved SSRI behandling hos raske! Alligevel konkluderer forfatterne uden yderligere redegørelse, at antidepressiva fordobler risikoen for events, som kan lede til selvmord og vold. Det er der ingen evidens for, heller ikke i artiklen. Pinlig artikel med ligegyldige fejlfortolkede resultater, som slet ikke fortjener omtale.

Raben Rosenberg, professor, ledende overlæge ved Psykiatrisk Center Amager

Jeg har tidligere været en stor beundrer af Peter Gøtzsches faglig indsats, indtil han kastede sig over psykiatrien med voldsomme angreb på psykofarmakologisk behandling, som forekommer mig uforståelig ud fra min faglige viden og kliniske erfaringer.

Peter Gøtzsche forsætter sin kritik i en tiltagende skinger tone med stærkt subjektive tolkninger af observationer i lægemiddelforsøg, hvor der generaliseres ud fra resultater, der ikke kan bære Peter Gøtzsches konklusioner. Det er mig en gåde, hvorledes man uden baggrund i en psykiatrisk speciallægeuddannelse og dermed med relevant kendskab til den teoretiske og kliniske virkeligheds kompleksitet tør føre sig frem med stærkt forenklende budskaber og så på en monoman og bedrevidende form, der afspejler en foragt for den psykiatriske faglighed. Det er særligt ejendommeligt, da netop Peter Gøtzsche ved, hvilke begrænsninger, der er ved tolkning af kliniske undersøgelser, herunder problemer med den eksterne validitet.

Med sin skarpe profil og massive kritik i massemedier er Peter Gøtzsche med til at skabe usikkerhed og bekymringer hos mange mennesker med psykiske lidelser.  Det oplever vi dagligt. Hans vedholdende kritik bliver dermed ikke kun et snævert fagligt anliggende om bivirkninger af psykofarmaka, men antager karakter af et ideologisk korstog, som er etisk dybt problematisk overfor mennesker med psykiske lidelser.

Psykiatri er et særligt komplekst felt i sundhedsvidenskab, som kræver akademisk ydmyghed. Jeg har selv i al beskedenhed forsøgt at redegøre herfor i et stort værk: Psykiatriens grundlag: historie, filosofi og videnskab, hvis titel angiver de områder, der nødvendigvis må indgå i en nuanceret debat om psykiatriske emner, med mindre man ønsker at fortsætte de periodiske antipsykiatriske kampagner, hvis baggrund er de grove forenklingers princip.

Det er på tide, at Peter Gøtzsche bliver sig sit etiske ansvar for som læge og professor bevidst og bidrager til en nuanceret og konstruktiv debat om psykiatri.

Erik Roj Larsen, forskningsoverlæge, afdeling for Depression og Angst, afd. Q , Risskov

Jeg har selv deltaget i studier, hvor vi så en opblussen af selvmordstanker blandt patienter på antidepressiv medicin i de første fem uger af behandlingen. Men det er ikke det samme som at sige, at selvmordsrisikoen øges.

Han får også med dette studie psykiaterne til at fremstå som dummere, end vi er, og ham selv som den eneste, der besidder den sande indsigt. Det er en anelse hovent. Og det provokerer mig. For enhver af os ved, at der er bivirkninger ved antidepressiv medicin, som kan puste til selvmordstanker i starten af et behandlingsforløb. Derfor er vi jo også meget opmærksomme på ændringer i patienternes tilstande.

Forskerne går ikke til undersøgelserne med ydmyghed over for resultaterne. Jeg kan i studiet ikke finde dokumentationen for deres påstande. Det ser ud som om, at de bare får resultaterne til at passe til deres forudfattede holdninger.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift