Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Psykisk sygdom øger risiko for dødelig blodprop i hjertet

Mennesker med svære psykiske sygdomme dør oftere af en blodprop i hjertet end andre. Og forklaringen er de psykiske sygdomme i sig selv.

Det viser ny forskning fra universitetshospitalerne i Aarhus, Aalborg og Odense, hvor man sammenlignede dødeligheden blandt patienter med og uden svær psykisk sygdom. Efter to år var 19 procent af de psykiatriske patienter døde sammenlignet med 12 procent af patienterne uden psykisk sygdom. Selv når man tager højde for øvrige forhold, som har betydning for prognosen efter en blodprop i hjertet, har patienter med psykisk sygdom således 50 procent højere dødelighed end patienter uden psykiatrisk sygdom.

”Vores undersøgelsen viser, at danske patienter med svære psykiatriske sygdomme stort set modtager den samme gode behandling efter en blodprop i hjertet som patienter uden psykiatriske sygdomme. Det tyder således på, at psykiatrisk sygdom i sig selv er en medvirkende årsag til den dårligere prognose efter en blodprop i hjertet,” siger læge, ph.d. Lars Jakobsen, afdelingslæge på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, og hovedansvarlig for undersøgelsen.

Ingen forskel i behandling

Tidligere forskning har peget på, at årsagen til den øgede dødelighed er forskelle i den behandling, som psykisk syge patienter med en blodprop i hjertet modtager, sammenlignet med ’almindelige’ patienter. F.eks. får patienterne uden psykisk sygdom oftere undersøgt kranspulsårer, får ballonudvidelser og bypassoperationer, og en bedre medicinsk behandling bagefter.

Men det afkræftes altså nu af forskerne fra Aarhus, Aalborg og Odense. De sammenlignede behandlingskvaliteten og prognosen efter en stor blodprop i hjertet mellem 457 patienter med svær psykiatrisk sygdom og 11.645 patienter uden psykiatrisk sygdom, som i perioden 2002 til 2012 var indlagt med en blodprop i hjertet, og som blev behandlet med en ballonudvidelse på et af de tre universitetshospitaler. Og undersøgelsen tyder ikke på, at der er forskelle i den behandling, som de to grupper af patienter modtager under den akutte indlæggelse. Der er hverken forskel på stents og medicin eller på resultatet af den akutte ballonudvidelse eller hyppigheden af komplikationer.

Når forskerne sammenligner den medicinske behandling, som patienter med og uden psykiatrisk sygdom modtager efter udskrivelsen, er der signifikant flere patienter uden psykiatrisk sygdom, der modtager den medicinske behandling, som anbefales efter en blodprop i hjertet. Målt i antal patienter er forskellene dog beskedne.