Sund seksualitet er vigtig for par med ADHD

ADHD påvirker parforholdet - også under dynerne, hvor voksne med ADHD støder på udfordringer. Og hvad de går ud på, og hvad parret kan gøre ved det, har den amerikanske psykolog, forsker og forfatter, Ari Tuckman, set på.

”Par, hvor enten manden eller kvinden har ADHD, kæmper ofte med dag-til-dag relationen og har ikke behov for også at skulle kæmpe med det seksuelle. Så hvis vi kan hjælpe disse par med at forbedre deres forhold og deres seksualliv, vil det hjælpe dem over nogle af de problemer, som ADHD medfører. De vil blive lykkeligere sammen, generelt komme til at fungere bedre, og dermed også blive bedre til at leve op til de ansvar, de har som par og forældre,” siger Ari Tuckman, der præsenterede sin forskning på ADHD-foreningens årlige konference i september. 

Udredning og behandling er en forudsætning

På den baggrund har han gennemført en survey, som sammen med hans øvrige forskning på området har ført frem til et sæt anbefalinger. Først og fremmest skal par, der mistænker ADHD hos den ene, få stillet eller afkræftet diagnosen og i bekræftende fald sørge for at få behandling.

God behandling involverer i første omgang medicin, men også terapeutisk hjælp – enten til den enkelte, til parret eller hele familien.

”En terapeut kan hjælpe dem med at forstå deres sygdom og finde måder at komme til at fungere bedre sammen, sådan at den forælder, der ikke har ADHD, ikke behøver at tage for meget ansvar på sig, og at den med ADHD ikke føler, at han eller hun gør alt forkert og bliver kritiseret,” siger Tuckman og tilføjer, at det kan få meget negative konsekvenser, hvis par, hvor den ene har ADHD, ikke tager hånd om situationen. Blandt andet vil der opstå mere vrede, mindre effektive måder at håndtere problemer på, mere utroskab og flere skilsmisser, lige som de bliver dårligere forældre.

Værst, når manden har ADHD

ADHD er almindeligt for begge køn. Men i Tuckman’s survey ser det ud til, at hvis det er manden der har ADHD, så er kvinden mere ulykkelig end manden er, hvis det er kvinden, der har ADHD. Kvinden ser ud til i højere grad at føle, at det er hendes opgave at ordne alting og sikre at alle problemer tackles. Det foruretter hende og gør hende stresset, siger forskeren.

Hans forskning viser også, at i par, hvor det er manden, der har ADHD, har det en større negativ effekt på deres sexliv, end hvis det er omvendt.

”Forholdet er ikke godt, hvis det er kvinden, der har ADHD, men det er altså værre, når det er manden. For kvinden er så frustreret og forurettet, at hun ikke er interesseret i at være seksuel med sin partner,” siger han og peger på, at løsningen skal balanceres, fordi et godt sexliv kan føre til et bedre parforhold generelt – og omvendt. På den ene side er der en pligt til at arbejde med den enkeltes ADHD og med at forbedre relationen og andre faktorer, der påvirker sexlivet. På den anden side kan ingen forvente, at alt er perfekt, før sexlivet genoptages.

”Men evnen til at tackle dagens stress, lægge den væk og opprioritere relationen ved blandt andet at prioritere det seksuelle, er vigtigt i bestræbelserne på at give parret energien og de gode følelser for hinanden, så de sammen bliver i stand til at tackle deres hverdag med ADHD,” siger han og understreger, at han med seksuel relation ikke nødvendigvis mener samleje.

”Det kan også handle om andre seksuelt orienterede oplevelser, som for eksempel at se porno sammen. Det vigtige er, at parret nyder hinanden og forstår hinanden,” siger han.