Debat om 10-års planen for psykiatrien
Med Sundheds- og Socialstyrelsens 37 anbefalinger til et løft af psykiatrien er regeringens 10-års plan rykket et skridt nærmere, men er retningen rigtig?
Dansk Selskab for Affektive Lidelser og Psykiatrisk Tidsskrift inviterer til debat om de alvorlige psykiske lidelser glemmes i politikernes fokus på den generelle mentale sundhed.
På denne konference giver vi nogle af de ypperste eksperter ordet.
Tid og sted
Onsdag 8. juni kl. 16.00 - 18.00
- på Schæffergården, Jægersborg Alle 166, 2820 Gentofte.
Du kan vælge at deltage fysisk eller online.
Moderatorer:
Maj Vinberg, Professor og overlæge, leder af forskningsenheden, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet , formand for Dansk Selskab for Affektive Lidelser
Elisabeth Gammelgaard Ludvig, journalist
Program
16.00 - 16.10: Velkomst
v. Maj Vinberg, faglig moderator og Elisabeth Gammelgaard Ludvig, journalistisk moderator.
16.10 - 16.30: Hvilke udfordringer i systemet risikerer en person med bipolar-lidelse i dag at løbe ind i?
- Hvor falder patienterne typisk igennem i systemet?
- Hvor skal der sættes ind for, at vi undgår, at det sker i fremtiden?
- Hvad vil være ’best practice’ ?
- Hvilke tre ønsker har du til 10-års planen?
v. Lars Vedel Kessing, dr.med, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København.
16.30 – 16.50: Hvor skal der sættes ind ift. behandling af svær depression?
- Hvor slår personer med svær depression sig typisk på systemet?
- Hvor skal der sættes ind for, at vi undgår, at det sker i fremtiden?
- Hvad vil være ’best practice’ her?
- Hvilke tre ønsker har du til 10-års planen?
v. Poul Videbech, professor og overlæge, Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, professor, overlæge, dr. med. på Psykiatrisk center Glostrup
16.50 - 17.10 Udfordringer og ønsker set fra et brugerperspektiv?
- Udfordringer set fra et brugerperspektiv ift. overgange, behandling, recovery, behandlere, tilfældigheder og brugernes forskellige behov
- Erfaringer og ønsker ift. recovery
- Tre konkrete ønsker til 10-årsplanen og behandlere
v. Gudmunda Arnardottir (Mynte), Patientrepræsentant, underviser på Skolen for Recovery, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery og forfatter til bogen "Bipolar for begyndere" 2021
17.10 - 17.30: Hvilke anbefalinger vil have størst effekt for personer med svær psykisk lidelse?
- Beskrivelse af de nu udfordringer på området
- Baggrund for arbejdet og fokus med de 37 anbefalinger
- Hvordan kommer vi videre?
- Hvilke anbefalinger vil have størst effekt for personer med svær psykisk lidelse?
v. Gitte Ahle, overlæge i Gadeplansteam og Botilbudsteam på PC Amager. Netop afgået formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
17.30 - 17.55: Debat
Hvordan sikrer vi, at mennesker med en svær psykisk lidelse ikke forsvinder i et politisk fokus og prioritering af mental sundhed?
v. Maj Vinberg, Lars Vedel Kessing, Poul Videbech og Gitte Ahle
17.55 - 18.00: Afrunding
v. Maj Vinberg, faglig moderator og Elisabeth Gammelgaard Ludvig, journalist.
Hybrid-mødet er sponsoreret af Teva