Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fysioterapi virker bedre end bæltefiksering

Lene Nyboe

En halvering i antal bæltefikseringer er resultatet af et projekt, hvor man over for de maniske patienter i stedet forsøgte sig med en intensiv indsats med fysioterapi, massagebolde, kugledyner og rolige bevægelser.

Projektet er gennemført med satspuljemidler på Afdelingen for Depression og Angst ved det psykiatriske hospital i Risskov. Og formålet var at undersøge, om man kunne få patienterne til at falde så meget til ro, at man kunne undgå bæltefikseringer. Det markante fald er det foreløbige resultat af projektet, hvor alle maniske patienter på afdelingen systematisk har fået tilbudt fysioterapi.

”Vi havde forventet, at det kunne gøre en forskel, men at det har været så markant, har virkelig overrasket os,” siger Lene Nyboe, projektleder og fysioterapeut ved afdelingens forskningsenhed.

Hun peger på, at effekten måske er endnu større, idet faldet i brugen af bælter blev større og større efterhånden som projektet skred frem og personale og patienter fandt sig til rette med forsøget. Projektet startede i marts i år, og i juli, august og september var der slet ingen patienter, der blev spændt fast.

Gør patienterne mere trygge

Fysioterapi har eksisteret i psykiatrien i mange år. Det nye er, at alle maniske patienter nu får det tilbudt efter en-to dages indlæggelse. Og samtidig gør personalet en indsats for at overtale patienterne til at tage imod det frivillige tilbud. Tilbuddet er individuelt og kan bestå af mange forskellige former for fysioterapi. Mest efterspurgt er massage med en ballstick, der er en gummibold med pigge, men det kan også være brug af kugledyner, rolige bevægelser, styrketræning eller en gåtur.

”Det handler om at finde den metode, der bedst får patienten til at falde til ro. Nogle har behov for flere behandlinger på en dag. For andre er det nok med et par gange om ugen,” siger Lene Nyboe og tilføjer, at en mulig afledt effekt af, at patienterne undgår at komme i bælte er, at de bliver mere trygge ved at komme på hospitalet.

Projektet ventes helt afsluttet om et år. I første omgang omfatter det udelukkende patienter med en manisk diagnose. Det bliver derfor ikke undersøgt, om andre patientgrupper kan have en tilsvarende effekt af et systematisk tilbud om fysioterapi. Lene Nyboe vurderer dog umiddelbart, at fysioterapi også vil være relevant over for disse patienter for at nedbringe brugen af tvang.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift