Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Skævt Danmarkskort: Mange børn med ADHD overses

Kathrine Bang Madsen

Mens nogen mener, at der for ADHD finder en overdiagnosticering sted, tyder et nyt studie på, at problemet tværtimod er en underdiagnosticering. Det får forskerne bag til at pege på behovet for et øget fokus på børns mentale sundhed helt fra vuggestuealderen; især fra pædagoger og lærere.

Studiet er led i cand. scient. san. Kathrine Bang Madsens ph.d.-afhandling på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Og hovedkonklusionen er, at mere end halvdelen af de danske børn, som i syv-års alderen udviser ADHD-adfærd, endnu ikke har fået ADHD-diagnosen, når de er mellem 12 og 17 år. Langt hovedparten af dem er piger, de fleste kommer fra lavere sociale lag og bor i Vestjylland.

Tallene viser, at sandsynligheden for at være pige og for at have lav social status er henholdsvis 83 og 49 procent højere i gruppen af potentielt underdiagnosticerede sammenlignet med de diagnosticerede. Det gælder, selv om man som syv-årig har haft alle velkendte, alvorlige symptomer på ADHD. Og når forskerne ser på geografi, tegner der sig et billede af et skævt Danmark, idet de vestjyske kommuner klart har færrest børn med ADHD-diagnoser.

En indvending mod denne skævdeling kunne være, at børnene i Vestjylland har det bedre, men ifølge Kathrine Bang Madsen er det sjældent, man ser så store variationer, når det gælder miljømæssige faktorer og udviklingen af ADHD. Derfor er den mest sandsynlige forklaring, at de især små vestjyske piger med problemer simpelthen ikke opdages.

Diagnosen er vigtig

Af samme grund peger hun på, at der er et stort behov for langt mere fokus på børns mentale sundhed allerede fra vuggestuealderen, men især i fem-syv års alderen. For diagnoserne er ikke ligegyldige, og slet ikke for en i forvejen svag gruppe, som hun siger:

”Udredningen hos en specialist er selve adgangsbilletten til hjælp i Danmark. Uden diagnose får man ikke den ofte helt nødvendige medicin, får ingen psyko-edukation og ingen redskaber til at leve med sin sygdom i hverdagen. Og der er heller ingen understøttende undervisning eller forældretræning,” siger Kathrine Bang Madsen.

Som opfølgning på studiets resultater er hendes forskningsgruppe gået i samarbejde med VIA University College for at etablere et egentligt efteruddannelses- og kompetenceforløb for lærere, pædagoger og sundhedsplejersker om børns mentale sundhed. Her er man endnu kun i den indledende fase med at søge midler til projektet.

Det kræver ressourcestærke forældre

ADHD-studiet fra Aarhus Universitet er baseret på data fra Den Nationale Fødselskohorte og interviewundersøgelsen ’Bedre sundhed i Generationer’, hvor forældre til 51.527 børn har besvaret spørgsmål om deres børns styrker og vanskeligheder i syv-års alderen. Forældresvarene er efterfølgende koblet med data fra Landspatientregistreret, Det Psykiatriske Centralregister i Danmark og Lægemiddelstatistikregisteret.

Ift. geografien er der ingen diskussion om, at det vestlige Jylland er det sted i Danmark, hvor færrest børn og unge diagnosticeres med ADHD. Flest er der i det nordlige Sjælland, hvor der bor flere fra de højere socioøkonomiske klasser, hvilket Kathrine Bang Madsen ser som en indikator på, at det kræver ressourcestærke forældre at få en diagnose til sit barn.

Berigtigelse

Medicinsk Tidsskrift bragte i april en artikel om, at DSAM satte faktaark om hjemmefødsler på pause. Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om baggrunden for beslutningen. Det er således ikke korrekt, at Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar til DSAM i december 2018 kaldte oplysningerne i udkastet ”forkerte og i direkte modstrid” med deres eget daværende og stadig ikke færdigreviderede udkast til retningslinjer. Medicinsk Tidsskrift beklager.

Peter Rossing efter ADA: Type 2-retningslinjer skal revideres igen

ADA: Nye lægemidler og ny evidens ændrer diabeteslandskabet hastigt, og det er allerede tid til igen at tage retningslinjerne for behandling af type 2-diabetes op til revision, vurderer professor Peter Rossing, der har været med til at lave de internationale og danske guidelines på området.

Ny ADA-EASD-konsensus rapport for type 1-diabetes på trapperne

ADA: Et uddrag af en konsensus rapport fra den amerikanske og europæiske diabetesassociation ADA og EASD blev fremlagt under ADA 2021 med bidrag fra dansk professor. Forfatterne bag efterlyser feedback fra deltagere på sessionen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo