Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Skævt Danmarkskort: Mange børn med ADHD overses

Kathrine Bang Madsen

Mens nogen mener, at der for ADHD finder en overdiagnosticering sted, tyder et nyt studie på, at problemet tværtimod er en underdiagnosticering. Det får forskerne bag til at pege på behovet for et øget fokus på børns mentale sundhed helt fra vuggestuealderen; især fra pædagoger og lærere.

Studiet er led i cand. scient. san. Kathrine Bang Madsens ph.d.-afhandling på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Og hovedkonklusionen er, at mere end halvdelen af de danske børn, som i syv-års alderen udviser ADHD-adfærd, endnu ikke har fået ADHD-diagnosen, når de er mellem 12 og 17 år. Langt hovedparten af dem er piger, de fleste kommer fra lavere sociale lag og bor i Vestjylland.

Tallene viser, at sandsynligheden for at være pige og for at have lav social status er henholdsvis 83 og 49 procent højere i gruppen af potentielt underdiagnosticerede sammenlignet med de diagnosticerede. Det gælder, selv om man som syv-årig har haft alle velkendte, alvorlige symptomer på ADHD. Og når forskerne ser på geografi, tegner der sig et billede af et skævt Danmark, idet de vestjyske kommuner klart har færrest børn med ADHD-diagnoser.

En indvending mod denne skævdeling kunne være, at børnene i Vestjylland har det bedre, men ifølge Kathrine Bang Madsen er det sjældent, man ser så store variationer, når det gælder miljømæssige faktorer og udviklingen af ADHD. Derfor er den mest sandsynlige forklaring, at de især små vestjyske piger med problemer simpelthen ikke opdages.

Diagnosen er vigtig

Af samme grund peger hun på, at der er et stort behov for langt mere fokus på børns mentale sundhed allerede fra vuggestuealderen, men især i fem-syv års alderen. For diagnoserne er ikke ligegyldige, og slet ikke for en i forvejen svag gruppe, som hun siger:

”Udredningen hos en specialist er selve adgangsbilletten til hjælp i Danmark. Uden diagnose får man ikke den ofte helt nødvendige medicin, får ingen psyko-edukation og ingen redskaber til at leve med sin sygdom i hverdagen. Og der er heller ingen understøttende undervisning eller forældretræning,” siger Kathrine Bang Madsen.

Som opfølgning på studiets resultater er hendes forskningsgruppe gået i samarbejde med VIA University College for at etablere et egentligt efteruddannelses- og kompetenceforløb for lærere, pædagoger og sundhedsplejersker om børns mentale sundhed. Her er man endnu kun i den indledende fase med at søge midler til projektet.

Det kræver ressourcestærke forældre

ADHD-studiet fra Aarhus Universitet er baseret på data fra Den Nationale Fødselskohorte og interviewundersøgelsen ’Bedre sundhed i Generationer’, hvor forældre til 51.527 børn har besvaret spørgsmål om deres børns styrker og vanskeligheder i syv-års alderen. Forældresvarene er efterfølgende koblet med data fra Landspatientregistreret, Det Psykiatriske Centralregister i Danmark og Lægemiddelstatistikregisteret.

Ift. geografien er der ingen diskussion om, at det vestlige Jylland er det sted i Danmark, hvor færrest børn og unge diagnosticeres med ADHD. Flest er der i det nordlige Sjælland, hvor der bor flere fra de højere socioøkonomiske klasser, hvilket Kathrine Bang Madsen ser som en indikator på, at det kræver ressourcestærke forældre at få en diagnose til sit barn.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift