Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

P-piller nedsætter risikoen for kræft

Når en kvinde har brugt p-piller i fem år, mindskes hendes risiko for kræft i livmoderen med 25 procent. Gælder det kræft i æggestokkene, halveres risikoen efter 15 års brug.

For begge kræftsygdomme varer effekten ved længe efter, man er stoppet med at tage p-piller.

Det viser et stort studie, der dermed cementerer, at fordelene ved p-piller overstiger ulemperne, som Kræftens Bekæmpelse referer på sin hjemmeside cancer.dk.

Det er ikke nyt, at p-piller ikke kun forebygger graviditet, men også kræft. Men det er nyt, at effekten varer ved i årtier efter, at man er stoppet med at tage p-piller. Det viser et studie, som forskere fra Oxford Universitet står bag, og som netop er offentliggjort i Lancet Oncology.

På baggrund af 45 studier med i alt 100.000 deltagende kvinder, fandt forskerne, at p-piller halverer risikoen for æggestokkræft efter 15 års brug. For kræft i livmoderen var effekten endnu stærkere. Her viste 36 studier, at risikoen for livmoderkræft falder med 25 procent, hver gang en kvinde har taget p-piller i fem år.

Læs mere hos Kræftens Bekæmpelse

 

 

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter