Denne krise vil forandre sundhedsvæsenet for altid

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Denne krise vil forandre sundhedsvæsenet for altid

Skrevet af Kristian Lund d. 17. marts 2020

Denne coronakrise kommer til at trække plovfurer gennem det danske sundhedsvæsen – og vores liv - også når den er overstået.

Vi kommer til at spritte vores hænder for evigt og hoste i armhuler, til vi bliver gamle. Men vi kommer også til at indrette os på helt andre måder, end vi ellers havde tænkt os.

Men inden boet kan gøres op, er der dog grund til at gøre ophold ved sejrene - for det danske samfund har samlet set udvist en overraskende sammenhængskraft og parathed til at udvise disciplin og sammenhold. Ser man bort fra hamstringsvanviddet den første dag, så har vi danskerne accepteret helt utrolige omvæltninger i vores tilværelse, uden at kny.

Vor tids Stauning

Tænk engang, at politikerne fra det den yderste venstrefløj til den samlede blå blok har kunnet samle sig om en fælles politik med så voldsomme indgreb. Det minder om samlingsregeringen under 2. verdenskrig, og Mette Frederiksen er vor tids Stauning. Imponerende, at danske politikere i den grad kan samles om vanskelige afgørelser.

Den bedømmelse berøres ikke af, at der sættes spørgsmålstegn ved, om beslutningen om at lukke de danske grænser hviler på sundhedsfaglig bedømmelse. At De Radikale og andre sætter spørgsmålstegn er – endnu da - ikke et tegn på mangelfuld opbakning. Ja, faktisk er tvivlen et tegn på styrke. Bortset fra det, har det vist sig, at Gud og hver mand bakker op om Mette Frederiksen – for næppe blussede diskussionen op om hendes beslutning om at lukke de danske grænser, førend vores naboer og mange andre gjorde det samme, og så kan det nærmest være ligegyldigt, hvad Danmark gør. Danskerne kommer ikke ud af landet, uanset hvad regeringen har besluttet.

Ikke mange lande havde set sådan et sammenhold, når borgerlige rettigheder skal tilsidesættes. Det lover godt, for hvis der en én ting, som ligger fast, så er det, at coronakrisen vil blive gentaget. Sådanne smittesygdomme er kommet for at blive, og de sejre, som Danmark har præsteret denne gang, skal gentages og gentænkes – og gøres bedre.

Så meget er sikkert.

Kriser må indtænkes i sundhedsreform

Det ligger også fast, at den sundhedsreform, som den gamle regering var langt med, nu udskydes på ubestemt tid. Og denne gang er udsættelsen rimelig. Danmark har brug for, at fremtidige coronaagtige kriser indtænkes i reformen. Hidtil har sundhedsreformen skullet håndtere den voksende byrde af kronikere. Den opgave skal fremtidens sundhedsvæsen også håndtere, men det skal også kunne håndtere fremtidige udbrud af smitsomme sygdomme – som potentielt rammer millioner, og som potentielt slår mange ihjel.

Hvis fremtidens sundhedsvæsen skal håndtere sådanne opgaver, så er det givet, at der skal investeres – sundhedsbudgetterne skal øges. Markant.

Det nære sundhedsvæsen skal nok løftes endnu mere, hvis det skal spille en rolle i denne slags krisesituationer.

Men det er også givet, at sundhedsvæsenet behøver flere hænder. Der er fuldt tryk på kedlen, når det gælder produktionen – eller rettere uddannelsen – af læger og sygeplejersker. Der kan vi ikke komme længere. Deres uddannelse tager lang tid.

Det er da heller ikke, hvad der er brug for lige nu. Nej, det er SOSU’er. Varme hænder, som kan tage sig af de mest basale behov for patienter. Det er bestemt ikke betryggende, at det danske sundhedsvæsen skal indkalde studerende, pensionerede sundhedsprofessionelle og frivillige for at hjælpe massiv tilstrømning af syge til hospitalerne. Faktisk er det en alvorlig fejl, at SOSU’er ikke er tænkt ind i sundhedsreformen allerede. Det er en gåde, at sygeplejerskerne har monopoliseret rollen som en slags lægernes højrehænder, når det i en række situationer kunne gøres af sundhedsassistenter.

I dag ved vi også, at der skal hankes op i danskere med respiratoriske udfordringer. Danmark bør sætte ind med en særlig indsats der. Vacciner, tidlig opsporing, gennemtænkt behandling. Praktiserende læger skal opruste, når det gælder disse patienter. Der er brug for patientundervisning, aktivering via patientforeninger, den slags initiativer.

Når det gælder de respiratoriske patienter, altså danskere med KOL eller astma, så er det indlysende velbegrundet efter denne coronakrise, at Danmark har brug for en sammenhængende indsats, en Lunge-plan, som kan sætte indsatsen i system, koordinere og bidrage med gode faglige løsninger – foruden at sikre økonomisk opbakning.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Medicinsk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debatører på sundhedsområdet.

Comments (1)

  • Erik Skovenborg

    Erik Skovenborg

    18 marts 2020 at 11:03 |
    Det er ikke betryggende at vagtlæger ikke alle steder i landet, fx i Region Syd, ikke kan få udleveret mundbind, som har en veldokumenteret forebyggende effekt mod smitte - fx fx denne case stody fra USA: https://annals.org/aim/fullarticle/2763329/covid-19-risk-health-care-workers-case-report . Og vagtlægerne kan heller ikke blivet podet for coronavirus - føler de sig småsløje, skal de bare gå hjem... Men hvordan vil det så gå med vagtberedskabet?

    reply

Har du en kommentar?

Please login to leave a comment.

10 highlights fra den corona-aflyste amerikanske dermatologiske kongres

Atopisk eksem hos børn og voksne, kuldeallergi og stafylokok aureus hører fortsat til blandt de kliniske udfordringer i de dermatologiske klinikker fremgår det af blandt andet abstracts fra den COVID-19-aflyste kongres, American Academy og Allergy, Astma og Immunology 2020 (AAAAI).

Sammenhæng mellem hudsygdom og IBD

Der ser ud til at være en forbindelse mellem hudlidelsen hidradenitis suppurativa (HS) og de inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) Crohns og colitis.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter