Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Lægemødet: Lægerne er begyndt at sparke bolden over mål

Skrevet af Kristian Lund d. 09. april 2019

Det må være med en slagskygge af frustration, at Lægeforeningen i disse dage samles til sit årlige Lægemøde, denne gang i Aalborg. Det er som om, at politikerne er holdt op med at lytte til lægerne, inden de træffer deres beslutninger.

Mest spektakulært skete, da Folketinget gennemtvang sit forsøg med medicinsk cannabis. Det skete som de fleste vil erindre med protestskrig fra lægerne - men lige lidt hjalp det.

Senest har det selvsamme Folketing ligefrem gennemtvunget ændringer i lægelige diagnoser. Det skete, da Folketinget pressede igennem, at sygdommene kronisk træthedssyndrom/myalgisk encephalopati (ME) trækkes ud af samlebetegnelsen funktionelle lidelser.

Så måtte lugtesaltet igen tages frem for at få lægerne på benene igen.

Det er slemt, men det er dog langt slemmere, at regeringen ikke lytter til Lægeforeningens protester over sundhedsreformen. Tilmed er det ledende oppositionsparti, Socialdemokratiet, også uden for lægernes pædagogiske rækkevidde med sit forslag om at tvinge unge læger ud i almen praksis.

At lægerne mister gennemslag er - desværre for os, som holder med lægerne - en trend, som nu har stået på i en del år. Andreas Rudkjøbing har i sin formandsperiode systematisk mistet opmærksomhed hos medierne. I 2015-16 opnåede han at blive nævnt eller citeret 182 gange. Året efter faldt det til 159 gange og derefter 144 og i de seneste 12 måneder er niveauet 120 omtaler - og det er altså alt incl. i de landsdækkende dagblade, TV-indslag og radio-indslag (talt op på Infomedia). Det svarer til at tab af opmærksomhed på 34 procent fra begyndelsen af sin periode og til nu.

Det svækkede gennemslag har stået i endnu længere tid. Mads Koch Hansen opnåede som formand næsten dobbelt så mange omtaler som den aktuelle formand. 

Nøjagtig den samme tilbagegang har Lægeforeningen oplevet. I 2015-2016 nævnte de store dagblade (samt TV- og radio-indslag) Lægeforeningen 490 gange. I de seneste 12 måneder er den andel faldet til 322 omtaler, et tab på netop 34 procent. Formanden og foreningen falder altså parallelt. Derfor kan man få den tanke, at svækkelsen er strukturel og altså ikke nødvendigvis skyldes personer.

Til sammenligning er sygeplejerskenes formand Grete Christensen kun faldet i omtale med otte procent i samme periode. I seneste 12 måneder har hun haft 157 omtaler, 31 procent flere end kollegaen i Domus Medica.

En af forklaringerne kunne være, at Lægeforeningen tilsyneladende har svært ved at forstå politikerne. Da regeringen og Dansk Folkeparti langt om længe lancerede sin sundhedsreform, så kommenterede Lægeforeningens det bl.a. med, at det da var for ringe, at reformen ikke omfattede en afgiftsforhøjelse på tobak.

Det kunne måske have været en relevant indvending i en anden situation. Men lige nu drejer al politik sig om det forestående valg, og derfor må man sige, at Andreas Rudkjøbing der savnede politisk situationsfornemmelse. Ingen partier går ved deres sansers fulde brug til valg med en dagsorden om at hæve tobakspriserne. Det kan man tabe valg på (til gengæld er der al mulig grund til at tro, at afgiftsforhøjelserne kommer efter et valg.)

I det hele taget burde foreningen se sin public affairs strategi efter i sømmene. De seneste år har Lægeforeningen haft en foretrukken strategi i forbindelse med større initiativer på sundhedsområdet: Den opsøger alliancer, og man får det indtryk, at foreningen tilmed er stolt over at kunne samarbejde med DSR, FOA, Danske Regioner og hvem, der ellers byder sig til, og så filer parterne sig frem til udtalelser, som alle involverede alliancepartnere kan stå inde for - og så tror man åbenbart, at man taler med stor vægt.

Desværre gungrer udtalelser fra sådanne alliancer ikke som elefanter. Resultatet af disse idelige alliancer er nemlig, at al kant forsvinder ud af budskaberne - og man har det indtryk, at al indflydelsen fordufter i processen.

Senest så man set den strategi fejle, da Lægeforeningen i en række situationer valgte at kæmpe skulder ved skulder med Danske Regioner imod sundhedsreformen, og det har helt udvisket foreningens synspunkter om fremtidens sundhedsvæsen. Tilbage i offentlighedens opfattelse må stå, at Lægeforeningen er blevet en stærk fortaler for et regionalt demokrati, som vel aldrig har været nogen gave til lægerne. Til gengældt er de glimrende oplæg, som Lægeforeningen har produceret netop om fremtidens sundhedsvæsen blevet glemt, hvis nogen da overhovedet har opdaget dem.

Realiteten er nemlig, at Lægeforeningens reelle og formelle indsats på at få politisk indflydelse nærmest er til UG med kryds og slange. Lægeforeningens høringssvar er helt typisk på meget højt niveau. Gennemarbejdede og gennemtænkte, og der udarbejdes også mange gode oplæg, f.eks. om det nære sundhedsvæsen.

Men det er som om, at bolden ikke sparkes i mål, ikke sjældent sparkes den over mål.

 

 

Fakta: Lægeforeningens budget udfordret fra start

Det ville være løgn at sige, at Lægeforeningens økonomi har problemer. Men det er en kendsgerning, at foreningen i år er nødt til at tære på sin formue for at finansiere sin drift.

I år forventer foreningen et underskud på fire mio. kr. Det gjorde foreningen også sidste år, men der lykkedes det at undgå et pinligt minus, især ved at skære ned på administrative omkostninger og på de såkaldte demokratiske aktiviteter. Men i 2019 kan underskuddet ikke reddes.

Ovenikøbet skal foreningen være heldig med at slippe igennem med et underskud i den størrelse. Usikkerheden knytter sig især til udgivelsen af Ugeskrift for Læger, som sammen med resten af foreningens publikationer koster foreningens medlemmer 15,5 mio. kr. i 2019.

Sidste år lå underskuddet på tilsvarende niveau, og dengang var det en grim afvigelse fra budgettet. Foreningen havde regnet med et underskud, der var 1,2 mio. kr. mindre. Forklaringen på denne for Lægeforeningen overraskende fejlvurdering var, at annoncesalget til Ugeskriftet blev intet mindre end 2,8 mio. kr. ringere end forventet.

Når man kan frygte, at budgettet for 2019 ikke kan holde, så er det fordi Lægeforeningen på budgettidspunktet vurderede, at annoncesalget ville stige igen, denne gang til 12,0 mio. kr. – allerede dér er budgettet markant bagud.

Nu er det imidlertid budgettet for 2020, som skal vedtages i Aalborg, og i det år budgetteres med et annoncesalg på højde med salget sidste år, nemlig 9,7 mio. kr. Men det er ikke just sådan, at annoncemarkederne på sundhedsområdet udvikler sig for tiden. Dagens Medicin, som ubetinget er markedets dominerende medie, oplevede i 2018 en tilbagegang på 4 mio. kr.

Ugeskriftets marked er med andre ord ramt af en strukturel tilbagegang, som rammer alle medier på print. Der er meget lidt, der taler for, at Ugeskriftet – lige så lidt som andre medier på dette marked - kan stoppe denne tilbagegang, Derfor er budgettet for Lægeforeningens publikationer udfordret her, mange måneder inden 2020 går i gang.

I 2020 forventer Lægeforeningen at kunne barbere sit underskud ned fra 4,0 mio. kr. til 0,6 mio. kr., hvis altså forudsætningerne holder stik.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Medicinsk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debatører på sundhedsområdet.

Har du en kommentar?

Please login to leave a comment.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter