Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

PLO vandt spillet omkring sundhedsreformen

d. 29. januar 2019

To uger er gået, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter års forarbejde lancerede sin sundhedsreform, og nu står det klart, at PLO løb med den første strategiske sejr i opgøret om fremtidens sundhedsvæsen. Bevares, Lægeforeningen og sygeplejerskerne fik også milde gaver og lovning på, at der skal flere ansatte til. Men PLO har fået en langt mere central rolle som prioriteret aktør og samtalepartner, når det gælder fremtidens sundhedsvæsen - foruden flere ressourcer.

At det skulle gå sådan med PLO, er på mange måder formanden Christian Freitags fortjeneste. På fire år - siden han satte sig i formandsstolen - har han nærmest udrettet mirakler. Genopretningen er blevet til, fordi PLO med Christian Freitag fik en formand, som fra starten har valgt en troværdig og tillidvækkende attitude. Han har holdt sig stramt til sin strategi.
 
Nu giver det afkast.
 
Det havde ingen set komme, da Henrik Dibbern var formand, og heller ikke da Bruno Meldgaard forsøgte, men uden held, at holde sammen på tropperne. 
 
Man kunne være fristet til at mene, at netop de to formænd var helt forfejlede - men den vurdering er for letkøbt. Dibbern og Meldgaard var hver på sin måde historiske nødvendigheder for den position, PLO i dag har opnået. Henrik Dibbern blev valgt, fordi han var suveræn til at sætte ord og handling på den voldsomme frustration, praktiserende læger følte i de år. Regionerne savnede respekt for lægernes indsats - som følte, at de blev nedgjort, måske ligefrem latterliggjort - og i hvert tilfælde skulle de åbenbart ikke betales ekstra for en ekstra indsats. De frustrationer måtte nødvendigvis artikuleres, og det formåede Henrik Dibbern.
 
Efter den tur i rutchebanen, kom mere besindige kræfter til anført af Bruno Meldgaard. Han blev en parantes, mener mange. Men selv han havde sin særlige funktion som en vigtig overgangsfigur til den aktuelle ledelse. 
 
Den nye position skal de praktiserende læger kæmpe for - den må ikke tabes igen.
 
At det skulle blive lægerne, alle medier opsøgte i timerne og dagene efter lanceringen af reformen var bestemt ikke givet. Om det var inspireret af Donald Trump, fremgår ikke, men regeringen kaldte sit udspil for "Patienten først". Men dette patientfokus fangede medierne bestemt ikke - istedet blev patienternes vinkel på reformen nærmest undertrykt. 
 
Der er ellers nok at tage fat på. Hvordan kan patienterne og deres foreninger være trygge ved flytningen af enorme grupper af patienter fra hospitalerne til netop almen praksis, hvis ikke helt ud af sundhedsvæsenet. Hvad skal der ske med de psykiatriske patienter, som virker helt og aldeles glemt i det store udspil. 
 
Men mange andre patienter kan bestemt ikke være sikre på at få en tryg behandling i fremtidens sundhedsvæsen. I dag frustreres mange over det manglende samspil mellem hospitaler, almen praksis og kommunerne. Det problem tager reformen fat på ved at gøre de tre parter til grundlaget for de fremtidige sundhedsfælleskaber, og det virker bestemt som en god idé. Men i samme moment skabes en ny kløft, nu mellem de nye sundhedsfælleskaber og det specialiserede hospitalsvæsen, som regeringen med en udsøgt mangel på sprogfornemmelse har valgt at kalde Sundhedsvæsen Danmark.
 
Kløften mellem det specialiserede hospitalsvæsen og det nære kan også blive dyb, især for de mange patienter, der ofte vil kunne nøjes med det lette tilbud, men som ikke desto mindre nødvendigvis skal have adgang til de specialiserede tilbud. Det gælder jo mange psykiatriske patienter, men også de store kronikergrupper inden for diabetes, KOL, hjerte-kar og  mange neurologiske lidelser. Hvordan de skal håndteres er helt uklart.
 
Der var et tredje fokus, som man godt kunne forvente, at offentligheden ville interessere sig for, nemlig fyrigen af et par hundrede regionspolitikere, som i øvrigt har gjort det godt. Men de blev også glemt - det er sandelig en utaknemmelig tjans at være politiker.

Har du en kommentar?

Please login to leave a comment.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter