Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professors opsang: Kardiologer, I skal spørge jer selv, hvorfor

Skrevet af Kristian Lund d. 06. maj 2019

Kardiologernes årsmøde i forrige weekend blev skudt i gang med en ordentlig salut.

Fra  University College i London kom professor Perry Elliott med en opsang i sin åbningsforelæsning på årsmødet hos Dansk Cardiologisk Selskab. 

Perry Elliott er ekspert i arvelige hjertesygdomme. Hans særlige speciale er kardiomyopati. Af samme grund har den britiske professor en tilgang til diagnoserne, som minder ikke så lidt om onkologernes, og præcis som dem, inddrager han genetik i sit arbejde.

Det var da også hans ærinde med forelæsningen. At fortælle de danske læger, at personlig medicin konceptet er ankommet til kardiologien. "Hver gang I stiller en diagnose, skal I spørge jer selv: Hvorfor. Hvorfor. Stil det spørgsmål hele tiden," sagde han.

Pointen blev rullet op i tre cases med patienter med klassiske kardiologiske diagnoser - men i hvert enkelt tilfælde kunne diagnosen føres tilbage til andre sygdomme end dem, kardiologerne havde stillet. Kardiologerne glemte at trænge til bunds i sagerne.

Pointen kunne næsten ikke være bedre timet. Netop nu har det Nationale Genom Center fundet sin organisering, som en del af Sundhedsministeriet, og nu skal man i gang med at definere forskningsprojekter. 

Finansieringen er også på plads, og her har Novo Nordisk givet lige under en mia. kr. Mon ikke den donation ændrede lidt på perspektivet for centeret. Hvor de fleste læger nok har tænkt at genomcenteret vel ikke er noget for andet end onkologer og andre kræftlæger, så er det nu klart, at det slet ikke er tilfældet. Genom centeret skriger på kardiologerne, og kardiologerne er også i gang, nu også med en arbejdsgruppe. 

Men kardiologerne er ikke så langt med selve tankegangen og konceptet, personlig medicin.

Derfor kunne Perry Elliotts opfordring - "kom nu i gang" - sagtens omfatte den danske genom-indsats.

Også dér skal kardiologerne op i omdrejninger (som om de ikke havde nok at tage sig til i forvejen).

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Medicinsk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debatører på sundhedsområdet.

Har du en kommentar?

Please login to leave a comment.

Millioner på spil: Kardiologernes skattesag starter forfra

Kardiologernes moms-sag skal afgøres af skattemyndighederne. Det har Københavns Byret afgjort, og dermed er sagen tilbage ved sit udgangspunkt og lægernes videnskabelige selskaber må derfor vente i uvished på om kontingentbetalinger skal momses - i givet fald en afgørelse som kan koste selskaberne tab i millionklassen.

Hæderspris til Mogens Lytken for særlig kardiologisk indsats

Professor, overlæge, dr.med. Mogens Lytken Larsen modtog årets hæderspris på årsmødet i Dansk Cardiologisk Selskab (DCS). Den er kardiologernes fornemmeste pris og uddeles til et medlem, der har bidraget med en ganske særlig indsats for dansk kardiologi.

Kasper Iversen får ærefuld forskerpris

Årets forskerpris, som hvert år uddeles på Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde, gik i år til overlæge, dr. med. Kasper Iversen fra Herlev og Gentofte Hospital.

Genterapi heler skader efter hjerteanfald

Større dyr og menneskers hjerter kan normalt ikke regenere efter hjerteanfald, men det er nu lykkedes at hele et grisehjerte og det giver håb om at kunne undgå mange tilfælde af hjertesvigt i fremtiden.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter