Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Svineri at psykiatrien og lungerne snydes gang på gang

Skrevet af Kristian Lund d. 09. oktober 2018

Det var dæleme på tide at nogen gik ind i kampen for at sikre større retfærdighed i det danske sundhedsvæsen.

Det kunne have været lægerne, som valgte at tage den kamp. Det kunne have været politikerne. Men ak. Og så blev det Etisk Råd, og tak for det. Tak også for at gøre det superkonkret ved at zoome ind på de to af de største uretfærdigheder, nedprioriteringen af patienter med psykiatriske lidelser og patienter med lungesygdom.

Netop på de to områder er misrøgten så udtalt, at det er gåde, at der ikke allerede er rettet op på forholdene. Men det er der ikke, og det er der - desværre - virkelig gode grunde til.

Blandt svaghederne for netop disse sygdomsområder er, at de ikke bakkes op af stærke patientforeninger, som har kræfter til at råbe politikerne op. Så lades man i stikken.

I stedet er begge områder præget af manglende sammenhold på patientsiden. Der er flere patientforeninger og de er ikke enige, og alle forsøg på at samle tropperne går galt. Suverænt største problem er, at patienterne så ikke kan samles om løsninger, som politikerne kan tage fat på. Den ene dag er der en patientforening, der vil have en satsning på medicinsk behandling, den næste er der en anden, som er imod. 

Derfor går det galt. Forklaringen er, at patientområdet er blandt de mest kompetitive, der findes. Der kommer detailhandlen til kort. Og kongen er Kræftens Bekæmpelse. Netop i disse dage er hele Danmark lyserød i anledning Støt brysterne bevægelsen, og det er som bekendt Kræftens Bekæmpelse initiativ. Straks efter den kampagne Knækker Danmark cancer, igen et initiativ fra Kræftens Bekæmpelse. 

Sådanne indsamlinger vil være utænkelige for psykiatrien og lungerne. Det er ikke sygdomme, som er akutte, og som - i danskernes opfattelse - kan ramme alle. Både psykiatrien og lungerne har enorme sociale slagsider, og det vanskeliggør i den grad kampen for indsamle penge. Sådanne sygdomme har heller ikke berømte patienter, som stiller sig op og hjælper til.

Desværre præges de to sygdomsområder også af faglige uenigheder i lægegrupperne. Det gælder ganske særligt psykiatrien, hvor fløjene bekæmper hinanden, indimellem ganske krigerisk, og netop der blander psykologerne sig også. Det største problem er, at lægerne ikke taler med én stemme, og så kan politikerne ikke finde ud af, hvem de skal satse på.

Derfor er sådanne sygdomme på enhver måde uden samme opbakning som f.eks. kræft, hjertesygdomme og diabetes. 

Temmelig uhyggeligt rammes de to områder også på en tredje front. Politikerne tror nemlig heller ikke på, at der er behandling som nytter. Psykiatriske lidelser er permanente. Den opfattelse har lidt for mange politikere. Den er forkert. Det samme gælder lungesygdomme. Politikerne og offentligheden tror, at sygdommene er umulige at gøre noget ved. Af samme grund satser politikerne på andre sygdomme, hvor der er udsigt til resultater. Men sandheden er, at sygdommene nok kan være uheldberedelige, men de kan bestemt lindres. 

Af de tre grunde, svag patientopbakning, faglig uenighed og manglende tro på virksom terapi, er det nemmere at nedprioritere psykiatri, og lungesygdomme også, politisk. Det er ikke ondskab, som styrer urimelighederne. Helt grundlæggende drejer det sig den magt, som kommer sig af at have slagkraftige argumenter.

Derfor kan det danske sundhedsvæsen år ud og år ind tørlægge psykiatrien. Senest viste det sig, at sengepladser, som psykiatrien troede var på vej med regeringens psykiatriplan, ikke er andet end en sanering af eksisterende senge. Snydt igen. Det var aldrig sket med kræftpatienter.

Kunne Etisk Råds initiativ føre til en varig ændring af den slags uligheder, så vil det være himmelsk. 

Men det er bare ikke særligt sandsynligt, fordi uretfærdighederne er knyttet til grundlæggende skævheder. 

Hvis lungesygdomme og psykiatriske lidelser skal prioriteres, så kræver det, at patientforeningerne samler sig i mere slagkraftige enheder. Forudsætningen er også, at lægerne enes om strategier, som de så respekterer, og så skal der gøres en indsats for at forklare politikerne at behandling nytter, også i psykiatrien.

Men fremfor alt, kræves der politikere, som ikke trimles omkuld fordi andre grene af sundhedsvæsenet kræver deres.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Medicinsk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debatører på sundhedsområdet.

Har du en kommentar?

Please login to leave a comment.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter