Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Advarsel mod slankemidlet Slimex

Sundhedsstyrelsen advarer nu mod at anvende slankemidlerne ’Slimex 15’ og ’Slimex 15 new Formula, som sælges på internettet. Slankemidlerne indeholder stoffet sibutramin, der kan medføre meget alvorlige bivirkninger.

Hvis en borger tager "Slimex 15" eller "Slimex 15 New Formula", opfordrer styrelsen borgeren til at stoppe med det samme og kontakte lægen. Eventuelle rester af produkterne kan afleveres på apoteket til destruktion.

Slankemidlet "Slimex 15" findes som gule eller orange kapsler, mens "Slimex 15 New Formula" findes som hvide tabletter:

  • Slimex 15 (gul kapsel): Styrelsens analyse af produktet viser, at det indeholder sibutramin, selvom det ikke fremgår af pakningen.
  • Slimex 15 (orange kapsel): Det fremgår af pakningen, at produktet indeholder sibutramin (”Sibutramine Hydrochloride Monohydrate”).
  • Slimex 15 New Formula (hvid tablet): Styrelsens analyse af produktet viser, at det indeholder sibutramin, selvom det ikke fremgår af pakningen.

Risiko for alvorlige bivirkninger

Sibutramin påvirker signalstoffer i hjernen, hvilket hæmmer appetitten. Bivirkningerne ved sibutramin kan være meget alvorlige og kan vise sig som hjertebanken, forhøjet blodtryk, hedeture, forstoppelse, kvalme, søvnbesvær, hovedpine, angst, svedtendens og smagsforstyrrelser.

Al medicin med sibutramin blev trukket af markedet i efteråret 2010 pga. risiko for alvorlige hjerte-kar-bivirkninger og hjerneblødninger. Sundhedsstyrelsen opfordrer generelt til at være forsigtig ved køb af medicin på internettet og skriver til patienterne, at hvis de ønsker at købe medicin på nettet, anbefales det at kontakte en læge inden.

Se her på sundhedsstyrelsens hjemmeside hvordan emballage og tabletter ser ud

 

Tags: fedme, slankemidler

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter