Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tungmetaller forværrer lupus i højere grad end antaget

Partikler i luftforurening og ultravioletlys kan have større indflydelse på udvikling af lupus end tidligere antaget. Det viser et nyt amerikansk studie.

Der har altid være nogen usikkerhed omkring årsagen til lupus. Man har dog hidtil ment, at sygdommen primært er genetisk betinget, men også at infektioner, miljøforhold og kroppens hormonelle forhold kan spille en rolle i udviklingen af sygdommen.

Nu ser det ud til, at man er kommet et skridt tættere på at finde årsagen til den ofte meget invaliderende sygdom. Gaurav Gulati, der er læge og forsker ved University of Cincinatti, har for nylig foretaget en gennemgang af mere end 100 forskningsartikler om Lupus og konkluderer på den baggrund, at mens der er en genetisk forudsætning for sygdommen, er det ikke den eneste årsag.

Ifølge Gulati kan sporstoffer, særligt tungmetaller, nemlig udløse Lupus. Hans gennemgang viser, at stoffer som uran, bly og cadmium, er i stand til at fremkalde autoimmunitet, og at elementer som kviksølv, nikkel og guld har potentiale til at forstærke forsinkede overfølsomhedsreaktioner hos patienter med bindevævssygdomme. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved, at sygdomsprævalensen omkring forurenede områder er tæt. En signifikant forskel mellem by og landdistrikter i prævalens understreger således miljøpåvirkningers indflydelse på udvikling af lupus.

Antallet af børn med lupus vil stige

WHO har vurderet, at en ud af otte dødsfald globalt skyldes luftforurening, hvilket gør luftforurening til verdens største enkeltmiljømæssige sundhedsrisiko.

Gulatis konklusioner underbygges da også af blandt andet af en brasiliansk undersøgelse af luftforurenings indflydelse på udviklingen af lupus, der blev præsenteret på EULAR 2016.

Her fremlagde den brasilianske læge og forsker Maria Fernanda Goulart fra Institut for Pædiatrisk Rheumatologi, University of São Paulo sine resultater:

”Vores resultater har vist, at luftforurening ikke kun øger forekomsten af kronisk lungesygdom og akut respiratoriske infektioner, lungekræft, hjertesygdomme og slagtilfælde. Det er også en vigtig faktor i udviklingen af pædiatriske reumatiske sygdomme som lupus. Med stigende luftforurening i mange større byer, kan pædiatriske reumatologer forvente at få en tilsvarende stigning i sygdomsaktiviteten hos deres lupuspatienter,” sagde hun.

Flere faktorer har indflydelse

Gulati bygger blandt andet sine konklusioner på tvillingestudier og henviser til en undersøgelse, der ser på lupus' forekomst hos identiske tvillinger. Undersøgelsen viser, at klinisk manifestation af sygdommen kun forekom hos begge søskende i 24 procent af tilfældene. Han konkluderer derfor, det er mest sandsynligt, at genetiske risikofaktorer sammen med miljøpåvirkning spiller en afgørende rolle i udviklingen af lupus. Hans forklaring er, at ultraviolet stråling fra sollys udvikler toksiske forbindelser på huden, hvilket forårsager udbrud af Lupus-symptomer, mens partikelformig luftforurening, især fra dieseludstødning, potentielt kan forværre tilstanden.

Gulati henviser desuden til et britisk studie, der påviser øget risiko for lupus hos kvinder, der bruger p-piller, hvilket kan være en af grundene til, at primært kvinder rammes af sygdommen. Den hormonelle påvirkning ses også ved eksponering for xenoøstrogener, naturlige eller kemiske komponenter, der efterligner østrogen. Bisphenol A (BPA) er blandt den klasse af xenoøstrogener, der kan udløse for Lupus. Det bruges til at fremstille polycarbonatplast og epoxyharpikser og er en almindelig forurening af mange emballerede fødevarer og drikkevarer.

Gulatis håb er, at hans studie vil bidrage til udviklingen af bedre forebyggelse og behandling af lupus i fremtiden.

”Det svære ved Lupus er, at behandlingsmulighederne stadig er begrænsede, og forståelsen af sygdommen med hensyn til udbrud og progression er også begrænset. Sygdommen har et bredt spektrum med hensyn til aldersfordeling, så den kan også påvirke børn eller unge voksne, der kan få mere alvorlig manifestation og langvarig skade fra sygdom, som den udvikler sig over tid,” siger Gaurav Gulati til amerikanske Health News.

Gaurav Gulatis resultater er tilgængelige online i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Seminars in Arthritis and Rheumatism i rapporten "Environmental triggers in systemic lupus erythematosus".

om lupus

  • Lupus er en kronisk, autoimmun bindevævssygdom, som kan medføre symptomer fra mange organsystemer som hud, led, blodårer og nyrer. Sygdommen er meget kompleks og svær at diagnosticere og kontrollere.
  • 2.000 mennesker i Danmark har lupus. Ni ud af ti er kvinder, ofte i slutningen af 30’erne.
  • I Europa anslås 500.000 mennesker at være diagnosticeret med lupus.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift