Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ibuprofen øger blodtrykket hos gigtpatienter

Ibuprofen er forbundet med forhøjet blodtryk hos patienter med slid- eller leddegigt og dermed øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Det viser resultater fra PRECISION-ABPM-studiet, der blev præsenteret ved den europæiske hjertekar-kongres, ESC, og offentliggjort i European Heart Journal.

Til gengæld viser studiet, at risikoen ved det ikke-selektive, naxoprofen og den selektive COX-2 hæmmer, celecoxib (Celebra fra Pfizer, der har støttet studiet), er markant mindre eller ligefrem forbedrer blodtrykket.

NSAID'er er blandt de mest foreskrevne lægemidler verden over, men er forbundet med forhøjet blodtryk og uønskede kardiovaskulære hændelser. Faktisk bruger 19 procent af den amerikanske befolkning mindst en NSAID på regelmæssig basis, herunder 30 millioner amerikanere med slidgigt, hvoraf mere end 40 procent også har hypertension.

Indlægssedler for NSAIDer omfatter advarsler om potentielle forhøjelser af blodtrykket, men der er ifølge undersøgelsens forskere kun få data om virkningerne af individuelle lægemidler.

Forskerne har derfor specifikt udformet forsøget til at bestemme blodtrykseffekterne af den selektive COX-2 hæmmer celecoxib sammenlignet med de ikke-selektive NSAIDer naproxen og ibuprofen.

Undersøgelsen blev udført på 60 steder i USA og omfattede 444 patienter, heraf 408 (92 procent) havde slidgigt og 36 (otte procent) havde leddegigt. Alle patienter havde bevis for eller havde øget risiko for kranspulsårersygdom.

Patienterne blev randomiseret 1: 1: 1 til hhv. celecoxib (100-200 mg to gange dagligt), ibuprofen (600-800 mg tre gange om dagen) eller naproxen (375-500 mg to gange om dagen) med matchende placebo. Det primære endepunkt var ændringen fra baseline i 24-timers ambulant blodtryksmåling efter fire måneder.

Markant flere nye hypertensionstilfælde med ibuprofen

Undersøgelserne fandt, at celecoxib reducerede det gennemsnitlige systoliske blodtryk målt i løbet af 24 timer med -0,3 mmHg, mens ibuprofen og naproxen øgede det med henholdsvis 3,7 og 1,6 mmHg. Den resulterende forskel på -3,9 mmHg mellem celecoxib og ibuprofen var signifikant (p = 0,009).

"PRECISION-ABPM viste forskellige blodtryksvirkninger mellem de forskellige NSAID'er, ibuprofen og naproxen og COX-2 hæmmeren celecoxib. Mens celecoxib og naproxen producerede enten en mindre nedgang (celecoxib) eller en relativt lille forøgelse (naproxen) i blodtrykket, var ibuprofen forbundet med en signifikant stigning i ambulant systolisk blodtryk på mere end 3 mmHg," pointerer chefforsker Frank Ruschitzka, der er professor i kardiologi ved hjerteafdelingen på UniversitätsSpital Zürich (USZ), Schweiz.

En yderligere analyse viste, at andelen af ​​patienter med normalt blodtryksniveau, der udviklede hypertension, var 23,2 procent for ibuprofen, 19,0 procent for naproxen og 10,3 procent for celecoxib.

"Patienter, der fik ibuprofen, havde en 61 procent højere forekomst af nyopstået hypertension sammenlignet med dem, der fik celecoxib," sagde professor Ruschitzka.

Resultaterne kan have meget stor klinisk betydning for ældre, som har en høj forekomst af gigt og forhøjet blodtryk.

"Resultaterne tyder på, at den forhøjede kardiovaskulære risiko med NSAID'er til dels kan skyldes lægemiddelspecifikke forhøjelser af blodtrykket. Dette udfordrer den overordnede tro på, at konventionelle NSAID'er, som naproxen og ibuprofen, med deres højere COX-1 (og tromboxanreducerende) virkninger ville give større kardiovaskulær sikkerhed end andre mere COX-2 selektive midler, især celecoxib," siger professor Ruschitzka.

"PRECISION-ABPM viser klart, at NSAID'er, især ibuprofen, måske ikke er så sikre som tidligere antaget. Klinikere bør overveje de potentielle farer ved forværring af blodtrykket når de anvender ​​disse midler."

Medicinrådet anbefaler RoActemra som mulig standardbehandling mod kæmpecelleatreritis

Risikoen for bivirkninger ved behandlingen af den sjældne og alvorlige sygdom kæmpecellearteritis med højdosis prednisolon, kan fremover reduceres markant, efter at Medicinrådet tirsdag besluttede af anbefale lægemidlet RoActemra (tocilizumab) som mulig standardbehandling til patienter med kæmpecellearteritis.

EMA sætter ind mod doseringsfejl ved methotrexat

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har igangsat et review af risikoen for doseringsfejl med methotrexat. Det er en risiko, der har været kendt i mange år, men ikke desto mindre ser man stadig alvorlige tilfælde af overdosering over hele Europa, hvoraf nogle har ført til dødsfald. Også i Danmark.

Kvinder negligerer og skjuler leddegigt på jobbet

En kvalitativ undersøgelse af sammenhæng mellem arbejdsliv, moderskab og livet med leddegigt viser, at kvinderne fortier og negligerer deres sygdom, fordi arbejdslivet fylder meget. 

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Professor: Nyt behandlingsregime på vej mod kæmpecellearteritis

Med tocilizumab sammen med en standardiseret, effektiv proces for at stille hurtige og præcise diagnoser kan lægerne behandle kæmpecellearteritis langt bedre allerede i den nærmeste fremtid. Der er tale om et nyt behandlingsregime.

Sammenhæng mellem kæmpecellearteritis og diabetes

En nyere dansk undersøgelse fastslår nu, at der er sammenhæng mellem kæmpecellearteritis og en diabetesdiagnose. Forskerne mistænker brug af prednisolon i behandlingen. 

Med korrekt træning kan håndartrose forbedres

Undersøgelser viser nu, at patienter med håndartrose gennemsnitligt kan opnå en forbedring af styrken på 25 procent med den rette træning.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift