Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ibuprofen øger blodtrykket hos gigtpatienter

Ibuprofen er forbundet med forhøjet blodtryk hos patienter med slid- eller leddegigt og dermed øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Det viser resultater fra PRECISION-ABPM-studiet, der blev præsenteret ved den europæiske hjertekar-kongres, ESC, og offentliggjort i European Heart Journal.

Til gengæld viser studiet, at risikoen ved det ikke-selektive, naxoprofen og den selektive COX-2 hæmmer, celecoxib (Celebra fra Pfizer, der har støttet studiet), er markant mindre eller ligefrem forbedrer blodtrykket.

NSAID'er er blandt de mest foreskrevne lægemidler verden over, men er forbundet med forhøjet blodtryk og uønskede kardiovaskulære hændelser. Faktisk bruger 19 procent af den amerikanske befolkning mindst en NSAID på regelmæssig basis, herunder 30 millioner amerikanere med slidgigt, hvoraf mere end 40 procent også har hypertension.

Indlægssedler for NSAIDer omfatter advarsler om potentielle forhøjelser af blodtrykket, men der er ifølge undersøgelsens forskere kun få data om virkningerne af individuelle lægemidler.

Forskerne har derfor specifikt udformet forsøget til at bestemme blodtrykseffekterne af den selektive COX-2 hæmmer celecoxib sammenlignet med de ikke-selektive NSAIDer naproxen og ibuprofen.

Undersøgelsen blev udført på 60 steder i USA og omfattede 444 patienter, heraf 408 (92 procent) havde slidgigt og 36 (otte procent) havde leddegigt. Alle patienter havde bevis for eller havde øget risiko for kranspulsårersygdom.

Patienterne blev randomiseret 1: 1: 1 til hhv. celecoxib (100-200 mg to gange dagligt), ibuprofen (600-800 mg tre gange om dagen) eller naproxen (375-500 mg to gange om dagen) med matchende placebo. Det primære endepunkt var ændringen fra baseline i 24-timers ambulant blodtryksmåling efter fire måneder.

Markant flere nye hypertensionstilfælde med ibuprofen

Undersøgelserne fandt, at celecoxib reducerede det gennemsnitlige systoliske blodtryk målt i løbet af 24 timer med -0,3 mmHg, mens ibuprofen og naproxen øgede det med henholdsvis 3,7 og 1,6 mmHg. Den resulterende forskel på -3,9 mmHg mellem celecoxib og ibuprofen var signifikant (p = 0,009).

"PRECISION-ABPM viste forskellige blodtryksvirkninger mellem de forskellige NSAID'er, ibuprofen og naproxen og COX-2 hæmmeren celecoxib. Mens celecoxib og naproxen producerede enten en mindre nedgang (celecoxib) eller en relativt lille forøgelse (naproxen) i blodtrykket, var ibuprofen forbundet med en signifikant stigning i ambulant systolisk blodtryk på mere end 3 mmHg," pointerer chefforsker Frank Ruschitzka, der er professor i kardiologi ved hjerteafdelingen på UniversitätsSpital Zürich (USZ), Schweiz.

En yderligere analyse viste, at andelen af ​​patienter med normalt blodtryksniveau, der udviklede hypertension, var 23,2 procent for ibuprofen, 19,0 procent for naproxen og 10,3 procent for celecoxib.

"Patienter, der fik ibuprofen, havde en 61 procent højere forekomst af nyopstået hypertension sammenlignet med dem, der fik celecoxib," sagde professor Ruschitzka.

Resultaterne kan have meget stor klinisk betydning for ældre, som har en høj forekomst af gigt og forhøjet blodtryk.

"Resultaterne tyder på, at den forhøjede kardiovaskulære risiko med NSAID'er til dels kan skyldes lægemiddelspecifikke forhøjelser af blodtrykket. Dette udfordrer den overordnede tro på, at konventionelle NSAID'er, som naproxen og ibuprofen, med deres højere COX-1 (og tromboxanreducerende) virkninger ville give større kardiovaskulær sikkerhed end andre mere COX-2 selektive midler, især celecoxib," siger professor Ruschitzka.

"PRECISION-ABPM viser klart, at NSAID'er, især ibuprofen, måske ikke er så sikre som tidligere antaget. Klinikere bør overveje de potentielle farer ved forværring af blodtrykket når de anvender ​​disse midler."

Børn af psykisk syge bliver ofte selv syge allerede i barndommen

Hidtil har det været kendt, at børn født af forældre med alvorlig psykisk sygdom selv har en forøget risiko for at udvikle sygdommen i voksenalderen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor deres risiko er for at blive psykisk syge allerede i barndommen. Det giver et nyt, dansk registerstudie nu svaret på.

Mislykket forsøg med mere sammenhæng for patienten

Et tæt samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læger i Odense Kommune skulle forkorte sygdomsforløb og reducere hospitalsindlæggelser for to patientgrupper i projektet Integrated Care. Men ingen af delene lykkedes, viser en evaluering i to dele af projektet.

Antipsykotisk medicin kan give hjerteproblemer

Ældre mennesker på anden generations antipsykotisk medicin, der giver vægtforøgelse og ændrer lipidprofilen, har en øget risiko for hjertekarsygdomme, især slagtilfælde. Faktisk er risikoen tre gange forøget, i sammenligning med ældre, der tager medicin med lavere risiko for metaboliske forandringer.

Ny mulighed for online psykologbehandling

Mennesker med depression og angst får nu en ekstra mulighed for hjælp, idet Danske Regioner har besluttet at tilbyde dem gratis hjælp via internettet. Dermed håber regionerne at nå ud til mange af dem, som i dag går rundt med ubehandlede mentale problemer.

Ny type ansættelse for læger i almen praksis i Nordjylland

Unge læger i Nordjylland kan nu komme i en helt ny type ansættelse i almen praksis. Initiativet er et blandt flere initiativer i Nordjylland, der skal forbedre lægedækningen, som er særligt udfordret i almen praksis.

Ny KOL-vejledning fra DLS: Medicinsk tretrinsraket

I denne uge offentliggjorde Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) deres nye KOL-vejledning, hvori indholdet er ændret væsentligt i forhold til 2012-udgaven. Blandt andet er der i den reviderede udgave større fokus på rygestop og motion, ligesom DLS har skabt en tretrinsraket i forhold til medicineringen af patienter med KOL.

Tablet med sensor 'sladrer' om patientens compliance

Så er den første digitale pille godkendt. Det er de amerikanske sundhedsmyndigheder, der har sagt ja til en tablet, der rummer en sensor på størrelse med et sandkorn, som kan fortælle lægerne, hvor og hvornår patienten spiser tabletten. Tanken er at få flere patienter til at tage deres medicin, så de undgår at blive endnu mere syge.

Enstrenget tilbud til dem med dobbeltdiagnoser

Et nyt behandlingstilbud, der åbnede 1. november, skal sikre en koordineret, psykoterapeutisk behandling af patienter med dobbeltdiagnose. De slipper dermed for som hidtil at være i behandling to forskellige steder.

DLS opfordrer ansatte i sundhedsvæsnet til at genoverveje brugen af inhalationssteroid

I oktober anbefalede Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen en begrænsning i brugen af inhalationssteroider (ICS) i behandling af patienter med KOL. Nu følger lungespecialisternes selskab trop og lægger i den reviderede KOL-vejledning op til at mindske brugen af inhalationssteroider i behandling af patienterne.

Nyt studie af inhalationssteroid kan ændre fremtidens astmabehandling

På Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital forskes der i at få en dybere forståelse af den komplicerede kroniske sygdom, som astma er. Blandt andet derfor arbejder læge og ph.d. studerende Morten Hvidtfeldt på at afdække, hvordan inhalationssteroider påvirker glat muskulatur i luftvejene hos patienter med astma. 

Tripleinhalator godkendt til KOL-behandling i Europa

Europa-Kommissionen har netop godkendt Trelegy Ellipta tripleinhalator til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom i Europa. Inhalatoren bør bruges som vedligeholdelsesbehandling til voksne patienter med moderat til svær KOL. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift