Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kræftbehandlinger medfører reumatologiske sygdomme

ACR/ARHP 2017: Klinikere og forskere finder i stigende grad kræftpatienter, som har udviklet reumatologiske sygdomme efter at have modtaget immunterapi.

Forskere har gennem de seneste år påpeget en sammenhæng mellem kræft og autoimmune reumatiske sygdomme. Især hos patienter, der får diagnosticeret kræft, og som senere i forløbet udvikler en række traditionelle reumatiske sygdomme.

Men nu ser klinikere og forskere nogle tilsvarende sammenhænge mellem de nye immunterapeutiske behandlinger mod kræft, hvor en voksende mængde behandlede patienter viser sig at have udviklet en reumatologisk sygdom, der menes at være opstået som en bivirkning af behandlingerne.

"Nye data tyder på, at både kræft og kræftbehandling kan udløse udviklingen af autoimmune reumatiske sygdomme hos nogle patienter," sagde Ami Shah, MD, MHS, associeret professor, leder af Klinisk og Translationel forskning, Johns Hopkins Scleroderma Center.

Professor, Ami Shah, har netop fremlagt sine resultater på årets internationale kongres for reumatologer, ACR, i San Diego, Californien.

"Præliminære arbejder i sygdomme som sclerodermi og myositis viser, at naturligt forekommende antitumor-immunrespons kan føre til autoimmunitet. Spørgsmålet er, om de nye onkologiske behandlinger også kan føre til reumatisk sygdom gennem lignende mekanismer,” siger Ami Shah, som anbefaler, at man overvejer at igangsætte omhyggelige kræftundersøgelser hos i hvert fald nogle patienter med reumatisk sygdom:

"Vi har nu påvist, at i det mindste nogle af vores autoimmune sygdomme kan udløses af underliggende kræftsygdomme og de immunresponser, der udvikler sig som reaktion på kræft," siger hun og fortsætter:

"Og det kan have vigtige konsekvenser for, hvordan vi undersøger reumatiske patienter for kræft og behandler vores traditionelle reumatologiske patienters sygdomme.”

Og ifølge Laura Cappelli, MD, MHS, assisterende professor, John Hopkins University School of Medicine, er det nu ved at blive tydeligt, at der også er en gruppe patienter, hvor det er selve den immunterapeutiske kræftbehandling, som udløser sygdommen:

”Indtil nu er det kun relativt få reumatologer, som overhovedet har set disse patienter, eftersom immunterapien er en så forholdsvis ny mulighed i onkologien, men en ny klasse af kræftmidler, immune kontrolpunkthæmmere, som er antistoffer mod programmeret celledød-1 (PD-1), PD-1 ligand (PD-L1) receptorer eller cytotoksisk T-lymfocyt-associeret antigen 4 (CTLA-4), kan forårsage reumatisk sygdom, og vi har minimal vejledning til såvel diagnosticering som behandling," siger Laura Cappelli og fortsætter:

"Nogle af konsekvenserne af disse nye agenter ligner vores mere klassiske reumatiske sygdom - fra reumatoid gigt til et Sjögren-lignende syndrom, vaskulitis, myosit og andre inflammatoriske bivirkninger."

De mest almindelige agenter med immundeficerede bivirkninger omfatter nivolumab og nembrolizumab (PD-1-antistoffer), atezolizumab, avelumab og durvalumab (PD-L1 receptor antistoffer) og Ipilimumab (CTLA-4-antistof).

”Men et stigende antal nye præparater indleveres til godkendelse, ligesom det også undersøges, om behandlingerne kan udvides til andre sygdomme, så vi har alle brug for at blive mere bekendte med de forskellige autoimmune syndromer, der kan opstå som følge af cancerimmunterapi, og med hvilken tilgang, vi vurderer og styrer disse patienters behandlingsforløb. Vi skal desuden også overveje effekten hos vores patienter med allerede eksisterende autoimmun sygdom,” siger Capelli, der opfordrer til samarbejde mellem onkologer og reumatologer:

”Onkologer kan have brug for lige så meget uddannelse i at håndtere immunmodulerede hændelser som reumatologer. Og heldigvis anerkender onkologer generelt, at uanset hvor meget de ved om kræft, så er de ikke uddannede til at evaluere eller styre muskulære problemer og andre reumatiske klager. Det er her, at reumatologerne kommer ind i billedet,” siger hun.

Dampen fra E-cigaretter kan lede til øget pneumokokinfektion

Ny forskning antyder, at pneumokokbakterier lettere inficerer folk, der ryger e-cigaretter. Det sker, fordi forskellige stoffer i e-cigaretternes væske og damp øger bakteriernes mulighed for at sætte sig fast på luftvejenes celler og dermed fremkalde inflammation i området.

Motion i barn- og ungdom giver bedre lunger som voksen

Dyrker man som barn og ung motion, får man stærkere lunger i voksenlivet. Det viser nye analyser lavet ud fra tidligere studier i to kohorter, som omfattede i alt 2.406 børn, hvoraf 1.037 var fra Dunedin, New Zealand, mens de øvrige 1.369 var fra Odense.

Forsøg med kombinationsmedicin til patienter med cystisk fibrose

Medicinalfirmaet Vertex annoncerede for nyligt deres plan for opstart af fase III forsøg med triple kombinationsbehandling. Forsøgene vil undersøge virkningen af tre aktive stoffer, derfor vil man teste VX-659 og VX-445 som tredje komponent kombineret med Tezacaftor og Ivacaftor. 

Specialist: Solid forskning skal rykke fedme op i hierarkiet

Svær overvægt eller fedme er ikke bare et personligt problem – men i høj grad også et samfundsproblem. Opfattelsen af, hvad fedme er, er da også under forandring. Men det kræver flere midler til forskning, hvis der skal rykkes markant ved forståelsen, mener professor Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitetshospital.

Nyt fokus på diabetes og nervebetændelse

Forskningscenteret Mech-Sense ved Aalborg Universitetshospital vil med flere nye projekter skabe ny viden om diabetes og nervebetændelse.

Nu kan gravide behandles med Cimizia

EMA har godkendt en ny mærkningsændring for Cimzia, der dermed bliver det første anti-TNF-lægemiddel, som godkendes til gravide og ammende kvinder med en kronisk inflammatorisk gigtsygdom.

Professor: Beskeden målrettet indsats kan opretholde vægttab

Et nyt dansk studie fra Parker Instituttet viser, at lejlighedsvis rådgivning i gruppe af en diætist kombineret med erstatning af et dagligt måltid med et esrstatningsprodukt er en nøgle til varigt vægttab og færre knæoperationer.

Real-world: Toujeo reducerer signifikant lavt blodsukker

Nye real-world resultater viser, at Toujeo (insulin glargin 300 enheder/ml) signifikant reducerede risikoen for tilfælde af alvorligt lavt blodsukker (hypoglykæmi) sammenlignet med de langtidsvirkende insuliner, insulin glargin 100 enheder/ml (Lantus) og insulin detemir.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift