Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kræftbehandlinger medfører reumatologiske sygdomme

ACR/ARHP 2017: Klinikere og forskere finder i stigende grad kræftpatienter, som har udviklet reumatologiske sygdomme efter at have modtaget immunterapi.

Forskere har gennem de seneste år påpeget en sammenhæng mellem kræft og autoimmune reumatiske sygdomme. Især hos patienter, der får diagnosticeret kræft, og som senere i forløbet udvikler en række traditionelle reumatiske sygdomme.

Men nu ser klinikere og forskere nogle tilsvarende sammenhænge mellem de nye immunterapeutiske behandlinger mod kræft, hvor en voksende mængde behandlede patienter viser sig at have udviklet en reumatologisk sygdom, der menes at være opstået som en bivirkning af behandlingerne.

"Nye data tyder på, at både kræft og kræftbehandling kan udløse udviklingen af autoimmune reumatiske sygdomme hos nogle patienter," sagde Ami Shah, MD, MHS, associeret professor, leder af Klinisk og Translationel forskning, Johns Hopkins Scleroderma Center.

Professor, Ami Shah, har netop fremlagt sine resultater på årets internationale kongres for reumatologer, ACR, i San Diego, Californien.

"Præliminære arbejder i sygdomme som sclerodermi og myositis viser, at naturligt forekommende antitumor-immunrespons kan føre til autoimmunitet. Spørgsmålet er, om de nye onkologiske behandlinger også kan føre til reumatisk sygdom gennem lignende mekanismer,” siger Ami Shah, som anbefaler, at man overvejer at igangsætte omhyggelige kræftundersøgelser hos i hvert fald nogle patienter med reumatisk sygdom:

"Vi har nu påvist, at i det mindste nogle af vores autoimmune sygdomme kan udløses af underliggende kræftsygdomme og de immunresponser, der udvikler sig som reaktion på kræft," siger hun og fortsætter:

"Og det kan have vigtige konsekvenser for, hvordan vi undersøger reumatiske patienter for kræft og behandler vores traditionelle reumatologiske patienters sygdomme.”

Og ifølge Laura Cappelli, MD, MHS, assisterende professor, John Hopkins University School of Medicine, er det nu ved at blive tydeligt, at der også er en gruppe patienter, hvor det er selve den immunterapeutiske kræftbehandling, som udløser sygdommen:

”Indtil nu er det kun relativt få reumatologer, som overhovedet har set disse patienter, eftersom immunterapien er en så forholdsvis ny mulighed i onkologien, men en ny klasse af kræftmidler, immune kontrolpunkthæmmere, som er antistoffer mod programmeret celledød-1 (PD-1), PD-1 ligand (PD-L1) receptorer eller cytotoksisk T-lymfocyt-associeret antigen 4 (CTLA-4), kan forårsage reumatisk sygdom, og vi har minimal vejledning til såvel diagnosticering som behandling," siger Laura Cappelli og fortsætter:

"Nogle af konsekvenserne af disse nye agenter ligner vores mere klassiske reumatiske sygdom - fra reumatoid gigt til et Sjögren-lignende syndrom, vaskulitis, myosit og andre inflammatoriske bivirkninger."

De mest almindelige agenter med immundeficerede bivirkninger omfatter nivolumab og nembrolizumab (PD-1-antistoffer), atezolizumab, avelumab og durvalumab (PD-L1 receptor antistoffer) og Ipilimumab (CTLA-4-antistof).

”Men et stigende antal nye præparater indleveres til godkendelse, ligesom det også undersøges, om behandlingerne kan udvides til andre sygdomme, så vi har alle brug for at blive mere bekendte med de forskellige autoimmune syndromer, der kan opstå som følge af cancerimmunterapi, og med hvilken tilgang, vi vurderer og styrer disse patienters behandlingsforløb. Vi skal desuden også overveje effekten hos vores patienter med allerede eksisterende autoimmun sygdom,” siger Capelli, der opfordrer til samarbejde mellem onkologer og reumatologer:

”Onkologer kan have brug for lige så meget uddannelse i at håndtere immunmodulerede hændelser som reumatologer. Og heldigvis anerkender onkologer generelt, at uanset hvor meget de ved om kræft, så er de ikke uddannede til at evaluere eller styre muskulære problemer og andre reumatiske klager. Det er her, at reumatologerne kommer ind i billedet,” siger hun.

Børn af psykisk syge bliver ofte selv syge allerede i barndommen

Hidtil har det været kendt, at børn født af forældre med alvorlig psykisk sygdom selv har en forøget risiko for at udvikle sygdommen i voksenalderen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor deres risiko er for at blive psykisk syge allerede i barndommen. Det giver et nyt, dansk registerstudie nu svaret på.

Mislykket forsøg med mere sammenhæng for patienten

Et tæt samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læger i Odense Kommune skulle forkorte sygdomsforløb og reducere hospitalsindlæggelser for to patientgrupper i projektet Integrated Care. Men ingen af delene lykkedes, viser en evaluering i to dele af projektet.

Antipsykotisk medicin kan give hjerteproblemer

Ældre mennesker på anden generations antipsykotisk medicin, der giver vægtforøgelse og ændrer lipidprofilen, har en øget risiko for hjertekarsygdomme, især slagtilfælde. Faktisk er risikoen tre gange forøget, i sammenligning med ældre, der tager medicin med lavere risiko for metaboliske forandringer.

Ny mulighed for online psykologbehandling

Mennesker med depression og angst får nu en ekstra mulighed for hjælp, idet Danske Regioner har besluttet at tilbyde dem gratis hjælp via internettet. Dermed håber regionerne at nå ud til mange af dem, som i dag går rundt med ubehandlede mentale problemer.

Ny type ansættelse for læger i almen praksis i Nordjylland

Unge læger i Nordjylland kan nu komme i en helt ny type ansættelse i almen praksis. Initiativet er et blandt flere initiativer i Nordjylland, der skal forbedre lægedækningen, som er særligt udfordret i almen praksis.

Ny KOL-vejledning fra DLS: Medicinsk tretrinsraket

I denne uge offentliggjorde Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) deres nye KOL-vejledning, hvori indholdet er ændret væsentligt i forhold til 2012-udgaven. Blandt andet er der i den reviderede udgave større fokus på rygestop og motion, ligesom DLS har skabt en tretrinsraket i forhold til medicineringen af patienter med KOL.

Tablet med sensor 'sladrer' om patientens compliance

Så er den første digitale pille godkendt. Det er de amerikanske sundhedsmyndigheder, der har sagt ja til en tablet, der rummer en sensor på størrelse med et sandkorn, som kan fortælle lægerne, hvor og hvornår patienten spiser tabletten. Tanken er at få flere patienter til at tage deres medicin, så de undgår at blive endnu mere syge.

Enstrenget tilbud til dem med dobbeltdiagnoser

Et nyt behandlingstilbud, der åbnede 1. november, skal sikre en koordineret, psykoterapeutisk behandling af patienter med dobbeltdiagnose. De slipper dermed for som hidtil at være i behandling to forskellige steder.

DLS opfordrer ansatte i sundhedsvæsnet til at genoverveje brugen af inhalationssteroid

I oktober anbefalede Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen en begrænsning i brugen af inhalationssteroider (ICS) i behandling af patienter med KOL. Nu følger lungespecialisternes selskab trop og lægger i den reviderede KOL-vejledning op til at mindske brugen af inhalationssteroider i behandling af patienterne.

Nyt studie af inhalationssteroid kan ændre fremtidens astmabehandling

På Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital forskes der i at få en dybere forståelse af den komplicerede kroniske sygdom, som astma er. Blandt andet derfor arbejder læge og ph.d. studerende Morten Hvidtfeldt på at afdække, hvordan inhalationssteroider påvirker glat muskulatur i luftvejene hos patienter med astma. 

Tripleinhalator godkendt til KOL-behandling i Europa

Europa-Kommissionen har netop godkendt Trelegy Ellipta tripleinhalator til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom i Europa. Inhalatoren bør bruges som vedligeholdelsesbehandling til voksne patienter med moderat til svær KOL. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift