Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forskere bag nyt studie: Reumatologisk behandling bør revideres

René Lindholm Cordtz

Behandling med biologiske lægemidler giver ikke øget risiko for infektion og dødsfald blandt leddegigtpatienter sammenlignet med konventionel behandling og binyrebarkhormon. Det viser nyt dansk studie.

Forskerne bag siger, at behandlingen af patienter med leddegigt bør revideres.

”Vi har sammenlignet de leddegigtpatienter, der bliver behandlet med biologisk medicin indenfor tre måneder forud for operation med dem, der ikke gør. Herved har vi fundet ud af, at biologisk medicin ikke øger risikoen for død og for proteseinfektion. Derimod ser vi, at binyrebarkhormon øger risikoen for både dødsfald og infektion signifikant,” siger René Lindholm Cordtz. Han er forsker ved Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet og har gennemført undersøgelsen.

Binyrebarkhormonbehandling gives ved sygdomsopblussen for eksempel på grund af pause i behandling med biologisk medicin før en operation. Denne gammeldags behandling mistænkes for at give øget anledning til infektion og dødsfald blandt patienterne og den bør derfor revideres.

”Vi er indenfor de seneste 20 år blevet bedre til at behandle leddegigt, men vores undersøgelse viser, at der stadig er tale om en meget sårbar patientgruppe, siger René Lindholm Cordtz, der mener, at det er på tide, man åbner øjnene for nye måder at dosere gigtmedicin før proteseoperationer i Danmark.

”Vi ved, at de biologiske lægemidler generelt øger risikoen for infektioner, så derfor har man taget en lidt konservativ beslutning og sagt, at patienterne skal holde pause på baggrund af den biologiske medicins halveringstid. Men binyrebarkhormon og høj sygdomsaktivitet øger risikoen for infektion endnu mere, og vores studie antyder helt klart, at det ikke er gratis bare at stoppe med de biologiske lægemidler,” siger han.

Mulige nye kliniske retningslinjer

Undersøgelsens resultater står i skarp kontrast til den måde, man griber behandlingen an på i dag. I de kliniske retningslinjer for behandling af leddegigt anbefales det, at patienterne holder pause med den biologiske medicin op til en operation og i stedet behandles med binyrebarkhormon, hvis sygdomsaktiviteten blusser op.

”Vores resultater viser faktisk, at der intet entydigt signal er om, at biologisk medicin øger risikoen. Det er der derimod, når man behandler med binyrebarkhormon,” siger Lene Dreyer. Hun er reumatolog og overlæge på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Rigshospitalet og har ledet undersøgelsen.

De nye resultater kan på sigt føre til en ændring af de kliniske retningslinjer for området. Helt nye amerikanske studier understøtter den danske undersøgelse og viser ligeledes, at det ikke er løsningen at erstatte biologiske lægemidler med binyrebarkhormon op til en operation. Lene Dreyer mener, at de amerikanske undersøgelser bør inddrages, når de kliniske retningslinjer revideres.

”Vi skal lige vente på, at de nye amerikanske undersøgelser udkommer, men når det sker, så bør man revidere. De eksisterende retningslinjer bygger på studier med et svagt design, hvorimod de nyere studier, der ikke indgår i grundlaget for retningslinjerne, har et stærkere design og dermed et bedre evidensgrundlag. Når man i slutningen af 2017 laver en samlet vurdering af, hvad der findes af studier, så tror jeg, at der vil ligge en ændring i pipelinen,” siger Lene Dreyer.

Årsagen til dødsrisiko mangler stadig

Forskerne bag undersøgelsen kender endnu ikke årsagen til den forhøjede dødsrisiko, der generelt er blandt leddegigtpatienterne, men det er det næste, de vil undersøge.

”Vi har fundet ud af, at det er ikke givet, at det er kirurgien, der slår patienterne ihjel. Hvad årsagen så er, ved vi ikke endnu. Vi kan blot konstatere, at dødeligheden er højere end hos sammenligningsgruppen. Så vi kan konstatere, at det er en sårbar patientgruppe til trods for, at vi er blevet bedre til at behandle dem,” siger René Lindholm Cordtz.

”Man kan se, at det ikke er nødvendigvis er selve proteseoperationen, der øger risikoen for dødsfald, så vi vil i vores næste studier kigge lidt på, hvad der ellers kan være af specifikke dødsårsager,” siger René Lindholm Cordtz.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på et register-baseret kohortestudie på baggrund af nationale data fra Landspatientregistret, DANBIO og Dansk Hofte- og Knæalloplastik Register. Forskerne har anvendt statistiske overlevelsesanalyser til at analysere data. Læs hele undersøgelsen her: http://ard.bmj.com/content/early/2017/11/02/annrheumdis-2017-212339

Børn af psykisk syge bliver ofte selv syge allerede i barndommen

Hidtil har det været kendt, at børn født af forældre med alvorlig psykisk sygdom selv har en forøget risiko for at udvikle sygdommen i voksenalderen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor deres risiko er for at blive psykisk syge allerede i barndommen. Det giver et nyt, dansk registerstudie nu svaret på.

Mislykket forsøg med mere sammenhæng for patienten

Et tæt samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læger i Odense Kommune skulle forkorte sygdomsforløb og reducere hospitalsindlæggelser for to patientgrupper i projektet Integrated Care. Men ingen af delene lykkedes, viser en evaluering i to dele af projektet.

Antipsykotisk medicin kan give hjerteproblemer

Ældre mennesker på anden generations antipsykotisk medicin, der giver vægtforøgelse og ændrer lipidprofilen, har en øget risiko for hjertekarsygdomme, især slagtilfælde. Faktisk er risikoen tre gange forøget, i sammenligning med ældre, der tager medicin med lavere risiko for metaboliske forandringer.

Ny mulighed for online psykologbehandling

Mennesker med depression og angst får nu en ekstra mulighed for hjælp, idet Danske Regioner har besluttet at tilbyde dem gratis hjælp via internettet. Dermed håber regionerne at nå ud til mange af dem, som i dag går rundt med ubehandlede mentale problemer.

Ny type ansættelse for læger i almen praksis i Nordjylland

Unge læger i Nordjylland kan nu komme i en helt ny type ansættelse i almen praksis. Initiativet er et blandt flere initiativer i Nordjylland, der skal forbedre lægedækningen, som er særligt udfordret i almen praksis.

Ny KOL-vejledning fra DLS: Medicinsk tretrinsraket

I denne uge offentliggjorde Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) deres nye KOL-vejledning, hvori indholdet er ændret væsentligt i forhold til 2012-udgaven. Blandt andet er der i den reviderede udgave større fokus på rygestop og motion, ligesom DLS har skabt en tretrinsraket i forhold til medicineringen af patienter med KOL.

Tablet med sensor 'sladrer' om patientens compliance

Så er den første digitale pille godkendt. Det er de amerikanske sundhedsmyndigheder, der har sagt ja til en tablet, der rummer en sensor på størrelse med et sandkorn, som kan fortælle lægerne, hvor og hvornår patienten spiser tabletten. Tanken er at få flere patienter til at tage deres medicin, så de undgår at blive endnu mere syge.

Enstrenget tilbud til dem med dobbeltdiagnoser

Et nyt behandlingstilbud, der åbnede 1. november, skal sikre en koordineret, psykoterapeutisk behandling af patienter med dobbeltdiagnose. De slipper dermed for som hidtil at være i behandling to forskellige steder.

DLS opfordrer ansatte i sundhedsvæsnet til at genoverveje brugen af inhalationssteroid

I oktober anbefalede Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen en begrænsning i brugen af inhalationssteroider (ICS) i behandling af patienter med KOL. Nu følger lungespecialisternes selskab trop og lægger i den reviderede KOL-vejledning op til at mindske brugen af inhalationssteroider i behandling af patienterne.

Nyt studie af inhalationssteroid kan ændre fremtidens astmabehandling

På Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital forskes der i at få en dybere forståelse af den komplicerede kroniske sygdom, som astma er. Blandt andet derfor arbejder læge og ph.d. studerende Morten Hvidtfeldt på at afdække, hvordan inhalationssteroider påvirker glat muskulatur i luftvejene hos patienter med astma. 

Tripleinhalator godkendt til KOL-behandling i Europa

Europa-Kommissionen har netop godkendt Trelegy Ellipta tripleinhalator til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom i Europa. Inhalatoren bør bruges som vedligeholdelsesbehandling til voksne patienter med moderat til svær KOL. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift