Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forskere bag nyt studie: Reumatologisk behandling bør revideres

René Lindholm Cordtz

Behandling med biologiske lægemidler giver ikke øget risiko for infektion og dødsfald blandt leddegigtpatienter sammenlignet med konventionel behandling og binyrebarkhormon. Det viser nyt dansk studie.

Forskerne bag siger, at behandlingen af patienter med leddegigt bør revideres.

”Vi har sammenlignet de leddegigtpatienter, der bliver behandlet med biologisk medicin indenfor tre måneder forud for operation med dem, der ikke gør. Herved har vi fundet ud af, at biologisk medicin ikke øger risikoen for død og for proteseinfektion. Derimod ser vi, at binyrebarkhormon øger risikoen for både dødsfald og infektion signifikant,” siger René Lindholm Cordtz. Han er forsker ved Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet og har gennemført undersøgelsen.

Binyrebarkhormonbehandling gives ved sygdomsopblussen for eksempel på grund af pause i behandling med biologisk medicin før en operation. Denne gammeldags behandling mistænkes for at give øget anledning til infektion og dødsfald blandt patienterne og den bør derfor revideres.

”Vi er indenfor de seneste 20 år blevet bedre til at behandle leddegigt, men vores undersøgelse viser, at der stadig er tale om en meget sårbar patientgruppe, siger René Lindholm Cordtz, der mener, at det er på tide, man åbner øjnene for nye måder at dosere gigtmedicin før proteseoperationer i Danmark.

”Vi ved, at de biologiske lægemidler generelt øger risikoen for infektioner, så derfor har man taget en lidt konservativ beslutning og sagt, at patienterne skal holde pause på baggrund af den biologiske medicins halveringstid. Men binyrebarkhormon og høj sygdomsaktivitet øger risikoen for infektion endnu mere, og vores studie antyder helt klart, at det ikke er gratis bare at stoppe med de biologiske lægemidler,” siger han.

Mulige nye kliniske retningslinjer

Undersøgelsens resultater står i skarp kontrast til den måde, man griber behandlingen an på i dag. I de kliniske retningslinjer for behandling af leddegigt anbefales det, at patienterne holder pause med den biologiske medicin op til en operation og i stedet behandles med binyrebarkhormon, hvis sygdomsaktiviteten blusser op.

”Vores resultater viser faktisk, at der intet entydigt signal er om, at biologisk medicin øger risikoen. Det er der derimod, når man behandler med binyrebarkhormon,” siger Lene Dreyer. Hun er reumatolog og overlæge på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Rigshospitalet og har ledet undersøgelsen.

De nye resultater kan på sigt føre til en ændring af de kliniske retningslinjer for området. Helt nye amerikanske studier understøtter den danske undersøgelse og viser ligeledes, at det ikke er løsningen at erstatte biologiske lægemidler med binyrebarkhormon op til en operation. Lene Dreyer mener, at de amerikanske undersøgelser bør inddrages, når de kliniske retningslinjer revideres.

”Vi skal lige vente på, at de nye amerikanske undersøgelser udkommer, men når det sker, så bør man revidere. De eksisterende retningslinjer bygger på studier med et svagt design, hvorimod de nyere studier, der ikke indgår i grundlaget for retningslinjerne, har et stærkere design og dermed et bedre evidensgrundlag. Når man i slutningen af 2017 laver en samlet vurdering af, hvad der findes af studier, så tror jeg, at der vil ligge en ændring i pipelinen,” siger Lene Dreyer.

Årsagen til dødsrisiko mangler stadig

Forskerne bag undersøgelsen kender endnu ikke årsagen til den forhøjede dødsrisiko, der generelt er blandt leddegigtpatienterne, men det er det næste, de vil undersøge.

”Vi har fundet ud af, at det er ikke givet, at det er kirurgien, der slår patienterne ihjel. Hvad årsagen så er, ved vi ikke endnu. Vi kan blot konstatere, at dødeligheden er højere end hos sammenligningsgruppen. Så vi kan konstatere, at det er en sårbar patientgruppe til trods for, at vi er blevet bedre til at behandle dem,” siger René Lindholm Cordtz.

”Man kan se, at det ikke er nødvendigvis er selve proteseoperationen, der øger risikoen for dødsfald, så vi vil i vores næste studier kigge lidt på, hvad der ellers kan være af specifikke dødsårsager,” siger René Lindholm Cordtz.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på et register-baseret kohortestudie på baggrund af nationale data fra Landspatientregistret, DANBIO og Dansk Hofte- og Knæalloplastik Register. Forskerne har anvendt statistiske overlevelsesanalyser til at analysere data. Læs hele undersøgelsen her: http://ard.bmj.com/content/early/2017/11/02/annrheumdis-2017-212339

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift